Hvad er innovation?

Innovation kan beskrives på mange forskellige måder, men generelt siger man, at innovation betyder noget nyt. Det starter ofte med en ny idé, som derefter sættes ud i den virkelige verden og skaber værdi. Innovation behøver ikke at være noget helt nyt, men det kunne også være en forbedring af noget, som allerede eksisterer. Dog er det vigtigt at innovation skaber værdi.

At en innovation skal skabe værdi betyder nødvendigvis ikke værdi i form af penge. En innovation kan også skabe værdi ved at dække nogle behov eller løse et problem.

Helt overordnet set er definitionen på innovation: noget nyt, nyttigt og nyttiggjort.

En innovation kan tage udgangspunkt i helt ny viden eller teknologier, men det kan også være en kombination af eksisterende viden og teknologier, som anvendes på en ny måde.

Innovation har igennem tiden skabt mange muligheder for os og forbedret mange ting i vores liv.

Hvilke innovationstyper findes der?

Man inddeler typisk innovation i tre hovedgrupper:

  • Produktinnovation
  • Serviceinnovation
  • Procesinnovation

Produktinnovation kan både være udvikling af nye produkter, men det kan også være forbedringer af produktet. Ligeledes handler serviceinnovation også om at udvikle nye eller forbedre virksomhedens servicefunktioner eller ydelser. Procesinnovation er, når man udvikler nye processer, der tilfører værdi inden for et givent område. Udvikling af nye processer kunne eksempelvis være, når en virksomhed finder nye teknikker eller arbejdsmetoder til virksomhedens produktion.

Eksempler på innovation

Der findes mange eksempler på innovation, da innovation kan forekomme inden for alle tænkelige områder. Eksempler på innovation kan både være nye produkter på markedet, forbedring af eksisterende produkter eller eksempelvis nye fremgangsmåder på arbejdsmarkedet.

Lad os tage et eksempel på innovation:

Et godt eksempel på en innovation er Apple’s iPhone. iPhone’en var et helt nyt produkt på markedet, som skabte helt nye behov hos forbrugeren.

Et andet eksempel på innovation er Internettet, som eksempelvis har gjort det muligt for os at shoppe online i stedet for at købe vores tøj i butikken.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage