Ophørstidspunkt

Hvad er ophørstidspunkt?

Ophørstidspunkt henviser til et tidspunkt, hvor noget er afsluttet eller ophørt. Man kan oversætte ordet ophørstidspunkt til slutdato eller sluttidspunkt. Et ophørstidspunkt kan være angivet på forhånd for eksempel i forhold til tidsbestemte juridiske aftaler som fx lejekontrakter. Detaljerne i en aftale om ophørstidspunkt kan variere afhængigt af den specifikke situation.

Ophørstidspunkt i juridisk forstand

I juridisk forstand henviser ordet ophørstidspunkt til et aftalt tidspunkt i en kontrakt for, hvornår noget afsluttes. Ophørstidspunkter kan være angivet for forskellige typer af juridiske aftaler som for eksempel afslutninger af professionelle samarbejder mellem selskaber eller aftaler om tidsbegrænset leje af bolig. Her vil ophørstidspunktet typisk stå noteret i lejekontrakten.

Selskab med begrænset levetid

Et selskab kan, af forskellige grunde, stiftes med begrænset levetid. Det kan for eksempel være i forbindelse med en projektbaseret virksomhed, som kun skal bruge et CVR-nummer i tidsrummet, hvor projektet kører. I tilfælde af, at en virksomheds ophørstidspunkt er forudbestemt, skal dette angives i selskabets vedtægter.

Handlingsplan for virksomheder, der søger om miljøgodkendelse

Selvom en virksomhed som regel ikke har et planlagt ophørstidspunkt, kan det - i nogle tilfælde - være vigtigt, at virksomheden har en plan for, hvordan en eventuel ophørssituation skal håndteres. Dette kan for eksempel gøre sig gældende for virksomheder, der søger om miljøgodkendelse. Ved indlevering af ansøgningen vil virksomheden typisk blive bedt om at redegøre for, hvordan de vil undgå eksempelvis forurening, uheld og lignende.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.