Hvis du overvejer e-conomic, men føler at systemet virker lidt tungt, kompleks eller egnet til en større virksomhed, så er du ikke alene. Mange nye eller små virksomheder har ikke brug for alle de avancerede funktioner — de har brug for noget, der virker lige nu, er nemt at bruge og ikke kræver stor regnskabsbaggrund.
Her får du fire mere simple og overskuelige alternativer til e-conomic — med fokus på løsninger, hvor du hurtigt kan komme i gang og dagligt holde styr på økonomien uden at drukne i funktioner.
Hvad tilbyder e-conomic?
e-conomic er et af Danmarks mest udbredte regnskabsprogrammer og bruges især af større virksomheder og bogholdere, der har brug for et system med mange funktioner og avancerede muligheder.
Programmet indeholder flere avancerede funktioner, som lagerstyring, projektstyring, detaljeret rapportering og dybe integrationsmuligheder.
For virksomheder med mere komplekse behov – fx mange bilag, flere brugere, flere afdelinger eller krav om avanceret rapportering – er e-economic et velegnet valg, fordi systemet kan udvides med mange moduler og integrationer.
e-conomic - priser og pakker
| Pakke | Pris | Hvad får du |
|---|---|---|
Basis | Fra 249 kr/md. (1000 posteringer) |
|
Plus | Fra 299 kr/md. |
|
Smart | Fra 349 kr/md. |
|
Avanceret | Fra 449 kr/md. |
|
Selvom e-conomic er et stærkt værktøj, kan det for mange mindre virksomheder virke unødigt komplekst og omfattende.
Systemet kræver en vis opsætning og regnskabsforståelse, og mange oplever, at de kun bruger en brøkdel af funktionerne i dagligdagen.
Derudover afhænger prisen i e-conomic af, hvor mange posteringer du laver årligt, hvilket betyder, at udgifterne hurtigt kan stige, hvis du har mange transaktioner – en væsentlig forskel fra mere simple systemer som Billy, hvor du har ubegrænset antal posteringer i alle betalte planer.
Derfor kan det for nystartede, små og mellemstore virksomheder i stedet være en god idé at finde et mere brugervenligt alternativ, hvor fokus er på enkelhed, overblik og hurtig adgang til de funktioner, man reelt har brug for.
I denne blog præsentere vi nogle oplagte alternativer til e-conomic, hvis du leder efter et mere simpelt, billigt og brugervenligt regnskabsprogram, herunder:
- Billy - det simple alternativ til e-conomic
- Dinero
- Simpelt Regnskab
- Web Regnskab
Vil du have en nemmere regnskabsløsning?
Prøv Billy gratis i dag, og oplev hvor nemt regnskab kan være – uden unødvendig kompleksitet.
Kom godt i gang på få minutter og få overblik over din økonomi allerede i dag.
Billy’s regnskabsprogram: det bedste alternativ til Dinero

Hvorfor Billy er det bedste alternativ til e-economic
Billy er udviklet med tanke på virksomheder uden stor økonomiafdeling eller bogholderbaggrund. Systemet er intuitivt, giver dig de vigtigste funktioner – fakturering, bilag, momshåndtering – og gør det nemt at få overblik.
Samtidig har Billy et stærkt fokus på integrationer, samarbejde med revisor og enkelhed i daglig brug. Hvis du ikke har behov for det fulde arsenal af funktioner, som e-conomic tilbyder (lagerstyring, avanceret rapportering, koncernopsætning), så er Billy et oplagt valg, der kan bare dig både tid og resurser.
Hvad får du med Billy:
- Nem fakturering og bogføring med få klik.
- Brugerflade designet til små virksomheder uden regnskabserfaring.
- Revision og samarbejde muligt — revisoradgang og integrationer.
- En prisstruktur og tilgang, der gør at du kan komme i gang uden store investeringer.
Billy tilbyder fire fleksible planer, så du kan vælge netop den løsning, der matcher din virksomheds størrelse og behov.
Free-planen er ideel for dig, der kun sender få fakturaer og har et begrænset antal udgifter hver måned.
Du får adgang til de vigtigste funktioner som fakturering, bilagsupload og momsindberetning — perfekt til helt nye virksomheder og selvstændige, der ønsker at komme godt fra start.
Basic-planen giver frihed til at sende et ubegrænset antal fakturaer og registrere alle dine udgifter uden begrænsninger.
Her får du også adgang til Billys support via mail og chat samt mulighed for at give din revisor adgang, så samarbejdet bliver let og effektivt.
Plus-planen er udviklet til virksomheder, der ønsker mere automatisering i hverdagen.
Du får adgang til avancerede funktioner, integrationer til andre systemer (fx betalings- og lagerløsninger) og mulighed for at kontakte Billys support direkte via telefon.
Til sidst er der Complete-planen, som henvender sig til virksomheder, der ønsker fuld tryghed og ekstra støtte i regnskabet. Ud over alt fra de øvrige planer får du her regelmæssige regnskabstjek, hjælp til årsregnskab og prioriteret support — så du altid er sikker på, at alt er opdateret og korrekt.
Billy - priser og pakker
| Pakke | Pris | Hvad får du |
|---|---|---|
Free | Gratis (3 faktura/md.) |
|
Basic | 160 kr/md. |
|
Plus | 295 kr/md. |
|
Complete | 595 kr/md. |
|
Billy er kendt for sin brugervenlige platform, hurtige kundeservice – også på telefon – og mobilapp, der gør det nemt at sende fakturaer, scanne kvitteringer og holde styr på økonomien, uanset hvor du er.
Vil du have et overblik over forskellene mellem e-conomic og Billy, har vi lavet en komplet sammenligning.
Dinero
Dinero er et dansk cloud-baseret regnskabsprogram, som primært henvender sig til iværksættere, freelancere og mindre virksomheder.
Brugerfladen er enkel og overskuelig: Du får hurtigt vist overblik over indtægter, udgifter og moms med grafiske elementer, og der er mobil- og webadgang, hvilket gør det muligt at bogføre og fakturere på farten.
Dinero tilbyder en gratis version og opgraderingsmuligheder, så du kan starte med et lavt budget og senere tilføje flere funktioner efter behov.
Priser fra: 245 kr/md.
Vil du have et overblik over forskellene mellem Dinero og Billy, har vi lavet en komplet sammenligning.
Simpelt Regnskab
Simpelt Regnskab er udviklet specifikt til mindre virksomheder, der ønsker en enkel og overskuelig løsning til bogføring og regnskab.
Programmet tilbyder kernefunktionerne — fakturering, bilagsupload, momsberegning og rapportering — uden at skulle betale for mange tillægsmoduler eller komplekse funktioner.
Prismæssigt er det lavt sat, og der er ingen “skjulte” funktioner som kræver ekstra betaling. Det gør det attraktivt for dem, som ikke har behov for avanceret opsætning.
Pris fra: 139 kr/md.
Web Regnskab
Web-Regnskab er et dansk online bogføringsprogram, som markedsføres som “Danmarks letteste” løsning til dem uden omfattende regnskabserfaring.
Løsningen giver mulighed for online bogføring, bilags-upload og bankimport via browser, og hjælper med at reducere tid på rutineopgaver.
Support og onboarding er også fokuseret: Web-Regnskab tilbyder bl.a. gratis overførsel af data for nye brugere og adgang for revisor med gratis login.
Pris fra: 118 kr/md.
Så hvis du leder efter et nemmere alternativ til e-conomic, er Billy uden tvivl det bedste valg.
Billy kombinerer brugervenlighed, funktionalitet og fleksibilitet på en måde, der passer perfekt til nye, små og mellemstore virksomheder, som vil have et regnskabssystem, der bare fungerer – uden unødvendig kompleksitet.
Men hvis du ønsker en endnu mere enkel eller billig løsning – dog med færre funktioner – kan Dinero, Simpelt Regnskab og Web-Regnskab også være gode alternativer at kigge nærmere på.
Uanset hvilket system du vælger, handler det om at finde et regnskabsprogram, der matcher din virksomheds størrelse, behov og budget – så du kan bruge tiden på at drive din forretning, ikke på at kæmpe med regnskabet.
