Hvis du har bestemmende indflydelse i et selskab ( IVS, ApS eller A/S), er det vigtigt, du husker at indberette blanket 05.021 til SKAT senest d. 1. September 2020.

Indtil efteråret 2019 har der været en bagatelgrænse for indberetning af kontrollerede transaktioner. Det betød, at du kun skulle indberette transaktionerne til SKAT, hvis dine kontrollerede transaktioner oversteg 5 mio. kr.

Efter at bagatelgrænsen er blevet fjernet, har alle med bestemmende indflydelse pligt til at lave indberetningen. Indberetter du ikke, risikerer du at få en bøde på 5.000 kr.

Her kan du læse, hvordan du udfylder og indberetter blanketten hos SKAT.

Ifølge Skat er alle handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem en ejer og deres selskab anset for at være kontrollerede transaktioner. Det omfatter også transaktioner mellem ejerens virksomhed og eksempelvis personens børn, ægtefælle eller forældre.

Kontrollerede transaktioner kan blandt andet være køb og salg af aktiver, såsom ejendom, bil, båd mm. Til kategorien hører der også andre transaktioner, såsom mellemregninger, renter, leje af hjemmekontor osv.

Kontrollerede transaktioner kan altså eksempelvis være:

Hvem skal indberette kontrollerede transaktioner?

Har du bestemmende indflydelse, f.eks. ejer/råder over mere end 50% af en virksomhed, skal du udfylde og indberette blanketten. Enkeltmandsvirksomheder skal ikke udfylde blanketten, ligeledes skal du ikke indberette hvis du ejer 50% eller mindre af en virksomhed.

Hvis ikke du indberetter dine kontrollerede transaktioner senest d. 1. september, så kan Skattestyrelsen pålægge dig tvangsbøder og skattetillæg på op til 5.000 kr.

Du skal besvare alle skemaets punkter fra 1-35 - men reelt set skal du kun tage stilling til punkt 1-9, da resten af skemaet omhandler regnskabsoplysninger, du allerede har i Billy. Du finder regnskabsoplysningerne i den udvidede virksomhedsselvangivelse.

Hvis du er i tvivl om, hvad punkterne betyder, så har vi lavet en forklaring, du kan følge, , når du besvarer blanketten

Har du bestemmende indflydelse eller et driftssted i udlandet (fx. værksted, produktionsanlæg osv.)?

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har bestemmende inflydelse eller aktiviteter i udlandet.

Er du underlagt en udenlandsk virksomhedsejer, som har driftssted i Danmark?

Her skal du svare Ja/Nej, om virksomheden er ejet af en udenlandsk virksomhed.

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har flere virksomheder.

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har under 250 medarbejdere.

Har din koncern en årlig balance. på under 125 mio. kr.?

Her skal du svare Ja/Nej til, om din årlige balance for 2019 var på under 125 mio. kr.

Har din koncern en årlig omsætning på under 250 mio. kr.?

Her skal du svare Ja/Nej til, om din årlige omsætning for 2019 var på under 250 mio. kr.

Hvilken branche befinder din virksomhed sig i?

Her skal du angive, hvilke branche du arbejder i, f.eks. handel.

Hvor mange virksomheder har du lavet kontrollerede transaktioner med i Danmark (svaret angives i enheder alt efter, hvor mange virksomheder, du har lavet transaktioner med. Hvis du kun har én virksomhed, altså en transaktion, skal du svare 1)?

I punkt 8 skal du også svare på, hvor mange virksomheder du har lavet kontrollerede transaktioner med i øvrige EU/EØS lande og udenfor EU/EØS.

Bliver resultatet af dine virksomheder/aktiviteter i udlandet beskattet i Danmark?

Har skal du svare Ja/Nej/Ikke relevant til, om du har udenlandske aktiviteter, f.eks. hvis du har en butik i et andet land.

Sådan indberetter du blanketten til SKAT

Først og fremmest skal du udfylde blanket 05.021, som du finder her.

Blanketten skal indsendes ved, at du logger ind på din private SKAT. Når du har logget ind, skal du:

Og så Oplysninger om kontrollerede transaktioner

Ejer du mere end 50% af et IVS, ApS eller A/S, skal du i år indberette en blanket til SKAT med kontrollerede transaktioner. Læs mere her.

Sådan indberetter du blanket om kontrollerede transaktioner

Videokonferencer og videomøder bliver nok en større og større del af vores arbejdsliv i fremtiden.

Det er derfor vigtigt, at vi alle bliver bedre og mere trygge i at afholde virtuelle møder med både kunder, medarbejdere og andre interessenter.

Men hvad er god takt og tone, når det kommer til videoopkald? Og hvad bør man have styr på, inden man tænder for Skype, Zoom, Google Hangouts eller andre værktøjer til videokonferencer.

Et produktivt og nyttigt videomøde handler først og fremmest om god forberedelse.

Selvfølgelig skal du – som til alle andre møder – have en klar dagsorden, invitere alle de relevante parter og gøre det tydeligt, hvad formålet med mødet egentlig er. De praktikaliteter er dog stort set givet, hvis I er vant til at holde møder.

Videomøder har dog et par ekstra skridt, der er værd at tage.

Test udstyret og forbindelsen forinden
Teknikken driller stort set altid, når det virkelig gælder.

Det er derfor ofte en god idé at teste både mikrofon, kamera og internetforbindelsen, inden I for alvor går i gang.

Hvis I ikke er vant til at bruge den specifikke videotjeneste, kan det også anbefales, at I lige afholder et par prøveopkald før, at I inviterer hele medarbejderstaben eller en potentiel kunde til videomødet.

Det er bedre at være overforsigtig, når man vil gøre et godt indtryk.

Ryd op på dit skrivebord
Hvis du har en præsentation, som skal streames fra din computer, er det også en god idé at rydde lidt op på forhånd.

For det første er et rodet skrivebord på computeren distraherende. Som beskuer kan det være svært at vide, hvad man skal holde øje med. For det andet er det også en indbydelse til snageri. Der er ingen grund til, at dine kolleger eller potentielle kunder kan se, at du har rejsebilleder fra Mallorca i 2018, en regning fra din teleudbyder eller en tab åben i din browser, der viser, at du har søgt på “Magic-kort værdi 2020” på din arbejdscomputer.

Brug en neutral baggrund
Dette punkt er især vigtigt, hvis du arbejder hjemmefra.

Sørg for, at du transmitterer med en neutral baggrund. Det må gerne være en blank væg, en reol eller måske et vindue (såfremt det ikke giver modlys.)

Hvis du filmer dig selv foran et gennemgangsareal eller med et andet menneske i baggrunden, kan det være meget forstyrrende. Hvis der derimod er rodet, kan du risikere at fremstå uprofessionel.

Så giv lige rummet en hurtig omgang rengøring og oprydning.

Videomøder med kunder kræver ekstra opmærksomhed.

Kunderne kender dig som oftest ikke i forvejen. Videomødet er tillidsopbyggende og giver dig mulighed for at give dem et godt indtryk af dig og virksomheden.

For at holde et godt videomøde med en kunde, skal du være opmærksom på tre ting:

1. Vær en god vært
For at gøre et godt indtryk, bør du derfor agere som den perfekte vært.

Det betyder, at du skal lytte. Sluk for mikrofonen, når du ikke selv taler. Gentag spørgsmål, når de bliver stillet ud i forum (især hvis forbindelsen er lidt dårlig). Bed alle om at fortælle deres navn, og hvorfor de deltager i mødet.

Kort sagt, vær indbydende og respektfuld.

2. Husk at mediet påvirker din (og kundernes) adfærd
Videomediet og omstændighederne vil uden tvivl påvirke deltagernes adfærd.

Deltagere kan blive mere nervøse, hvis de får et kamera rettet mod sig. Nogle kan til tider glemme, at de kan ses af de andre deltagere.

Definer din kundes personprofil, inden mødet går i gang – og hvordan videomøde kan påvirke deres adfærd.

Uanset hvordan kunden er, bør du gøre en ekstra indsats for at fange deres opmærksomhed. Det er nemlig ofte lidt for nemt for deltagere at lave andre ting på computeren under et videomøde.

For at bibeholde deres opmærksomhed, kan du gøre noget så simpelt som at stille dem spørgsmål, se direkte ind i kameraet frem for skærmen og variere dit toneleje og rytme.

3. Opførsel bliver forstørret på video
Alt man gør på video, ser større ud på skærmen.

Derfor bør du som vært være meget opmærksom på dit udtryk, din gestik og din tone. Det gælder især, hvis du taler med kunder på engelsk eller et andet sprog, der ikke er dit modersmål.

Kulturelle forskelle kan også blive mere tydelige. Det er til dels, fordi man kan føle sig mere hjemme, når man ikke er i samme rum med de andre deltagere, eller hvis man holder mødet i sit hjem.

Det kan være en god idé at filme dig selv lidt først, så du kan se om, du er for bombastisk i dit udtryk. Som med alle krydskulturelle møder, bør du også læse op på, hvordan du kan undgå misforståelser med den pågældende kultur. Hvis kunderne eksempelvis kommer fra Tyrkiet, kan det at nikke med hovedet betyde både ja og nej.

Man kan tillade sig at være mere uformel, når man afholder videokonferencer med ledelsen og resten af medarbejderne.

Men det er stadig vigtigt at huske, at videokonferencen ikke er som det fysiske møde.

1. Hold det kortfattet
Videomøder er bedst, når de er fokuseret.

Der er ikke samme muligheder for at diskutere eller vende en sag, som hvis man sad i samme lokale. Derfor er det bedst, at I gør en indsats for at holde mødet kortere end normalt.

I kan altid samle op på vigtige diskussioner eller pointer, når I mødes igen. Hvis det handler om at kommunikere en bestemt ting ud, kan et kort videomøde også ofte suppleres med en opsamlende e-mail. Så har alle på skrift præcis det, der blev aftalt.

2. Tag konflikter ansigt-til-ansigt – og helst fysisk
Selvom videoopkald på mange måder minder meget om fysiske møder, skal man stadig huske, at kommunikation over digitale medier, både skrift og tale, kan lyde noget hårdere.

Hvis der opstår en konflikt, som du skal håndtere, er det ofte bedst at tage den privat mellem de involverede parter. Man kan hurtigt glemme, at der er andre folk til stede, som ikke bør inddrages i konflikten.

Hvis det er muligt, bør man også vente med at tage konflikten op, indtil man står ansigt-til-ansigt. Videoopkald giver jer ikke nødvendigvis gode omstændigheder til at tolke og afkode mange af de non-verbale og ekstra-verbale handlinger, vi normalt udfører, når vi taler sammen.

I dette indlæg kan du læse om, hvordan du holder det gode videomøde, og hvad du skal have styr på, inden du starter mødet.

At starte din første virksomhed kan være lidt af en nervepirrende oplevelse. Især hvis du lige er blevet færdiguddannet, eller hvis du lige har opsagt dit job.

Men selvom du er ledig – og måske endnu ikke har fået de første kunder i butikken – kan du stadig modtage supplerende dagpenge, mens du lægger fundamentet for din nye virksomhed. Det er et godt sikkerhedsnet, især hvis du ikke har prøvet at være selvstændig før.

For at modtage supplerende dagpenge under din virksomheds spæde fødsel kræver det blot, at du overholder visse regler og betingelser.

Er virksomheden en fritids- eller bibeskæftigelse?

Du skal først og fremmest tage stilling til, hvorvidt virksomheden er en bibeskæftigelse eller en fritidsbeskæftigelse.

De fleste selvstændige virksomheder hos ledige er bibeskæftigelse. Her har du ofte et CVR-nummer og er ejer eller medejer af en virksomhed.

Når du har en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du modtage supplerende dagpenge i 30 uger. Du kan ikke få supplerende dagpenge i alle 30 uger, hvis din almindelig ret til dagpenge udløber inden.

Din virksomhed er en fritidsbeskæftigelse, hvis du ikke har et CVR-nummer og ikke er underlagt skattereglerne for selvstændige. Det kunne for eksempel være, hvis du driver deltidslandbrug, udlejning (under 10 lejemål og begrænset arbejdsopgaver) eller har en biavl. Det er altså kun de færreste, som har et erhverv, der falder under fritidsbeskæftigelse.

Step-by-step-guide til opstart af virksomhed under ledighed

Det er relativt simpelt at starte en virksomhed, mens du er ledig. Det fungerer meget på samme måde, som hvis du ellers skulle oprette et selvstændigt selskab.

Du skal bare huske at bede din A-kasse om lov først – og føre log over, hvilke timer du arbejder, så du kan bevise, at du ikke arbejder på din virksomhed, mens du skulle søge job eller stå tilgængelig for arbejdsmarkedet.

Bed din A-kasse om lov
Din A-kasse skal sige god for, at du må drive din virksomhed, mens du er ledig. Det betyder, at I i fællesskab udarbejder en skriftlig aftale om, hvad du må – og ikke må – i forhold til din nystartede virksomhed.
Mange A-kasser tilbyder hjælp til startups eller rådgivning, hvis du skal starte en ny virksomhed. Hvis du er i tvivl om, din a-kasse eller fagforening kan hjælpe, kan du altid sammenligne medlemsfordele på en side som denne,hvor du kan danne dig et overblik over flere A-kasser.

Registrér dit CVR-nummer
Registrér din virksomhed på Virk.dk.

Indberet dine arbejdstimer til A-kassen hver måned
Hver måned skal du registrere de timer, du ligger i din selvstændige virksomhed, på dit dagpengekort – det gælder også timer, hvor du ikke har haft en indtægt eller har arbejdet uden for normale arbejdstimer.

Bemærk: Hvis du har haft en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, lige før du blev ledig, skal du først søge job i seks måneder, før du må starte din nye virksomhed.

Regler for drift af virksomhed som bi- eller fritidsbeskæftigelse

Du må gerne starte din virksomhed med håb om at gøre den til din hovedbeskæftigelse.

Du må gerne arbejde i dagstimerne, men du skal kunne flytte arbejdsopgaver, hvis du får tilbudt praktik, løntilskud eller lønnet arbejdet. Opgaverne skal også vige for møder i a-kassen eller på jobcentret.

Du skal altid kunne flytte din arbejdstid og opgaver med én dags varsel.

Du skal opfylde kravene for dagpenge – det betyder, at du skal være aktivt jobsøgende, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge opslået fuldtidsstillinger hver uge.

Hvis du ejer under 50% af en selvstændig virksomhed, betragtes du i stedet som lønmodtager og skal søge om supplerende dagpenge til lønarbejde på nedsat tid.

Hvis du har startet din virksomhed, inden du gik på dagpenge, er der yderligere krav, du skal overholde:

Du skal – i de seneste 6 måneder, før du blev ledig – have indberettet i gennemsnit 80 lønmodtagertimer pr. måned, i mindst fem af de seks måneder.

Du må ikke medregne timerne, du har lagt i dit eget selskab.

Gæsteblogger Thomas Bogh fortæller om, hvordan du kan starte virksomhed, mens du er på dagpenge. Læs mere om, hvordan her.

Sådan starter du virksomhed, mens du er på dagpenge

Som mange erhvervsdrivende ved, er indberetningsfristen for selvangivelser lige om hjørnet, hvis du har en enkeltmandsvirksomhed. I år er der dog sket en mindre ændring i proceduren, da selvangivelsen har fået nyt navn og fremover vil blive kaldt oplysningsskema i stedet.

Vi fortæller mere om, hvad ændringen kommer til at betyde for dig, og hvordan du fremover indberetter til SKAT.

Selvom navnet er nyt, er det stadig den samme proces, du skal igennem, når du indberetter dit oplysningsskema til SKAT på skat.dk/tastselv. Derfor er der ikke nogen forskel i forhold til selve måden, som du før har indberettet din selvangivelse på.

Hvis du dog alligevel skulle være kommet i tvivl om, hvordan du gør, og hvilke tal du skal oplyse, så har SKAT oprettet en hjælpeside. Siden indeholder også en række tjeklister og forskellige værktøjer, som kan hjælpe dig videre, hvis du skulle gå i stå.

På skat.dk/tastselv kan du se de oplysninger, Skattestyrelsen allerede har på din virksomhed, og her skal du tjekke tallene og oplyse dem, der mangler.

En af de vigtigste oplysninger er din virksomheds årsresultat. Årsresultatet er summen af alle indtægter og udgifter i virksomheden for året, som er gået. Det er det resultat, du skal oplyse på skat.dk. Husk, at du også skal oplyse resultatet, selvom din virksomhed er lukket i løbet af dette eller det foregående år.

Er din virksomhed personligt ejet, skal du oplyse resultatet i TastSelv Borger:

Lav virksomhedens regnskab, og find tallene frem til oplysningsskemaet

Log på skat.dk/tastselv og vælg ’Årsopgørelsen/oplysningsskemaet’

Tjek tallene. Nogle tal vil være fortrykte, nogle skal du selv oplyse. Oplys det, der mangler

Oplys dit overskud eller underskud under ’Virksomhedsoplysninger’

Godkend oplysningsskemaet nederst på siden, og du modtager en kvittering.

Herefter er du færdig og kan se din årsopgørelse. På den kan du se, om du skal betale mere (restskat), eller om du skal have penge tilbage.

Er din virksomhed for eksempel et ApS eller et IVS, skal du oplyse resultatet i TastSelv Erhverv, under selskabsskat.

Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du finde mere information her.

Hvis du driver du en nystartet virksomhed og har brug for hjælp. Kan du finde svar på en af de nedenstående sider.

skat.dk/start-up-oplysningsskema: Her er fokusset på at guide og hjælpe dig med det, der ofte er svært for nystartede virksomheder. Og du kan på siden finde forklaringer og værktøjer til dit regnskab og oplysningsskema.

skat.dk/video-resultat: På denne side, har du mulighed for at tilmelde dig til at se filmen “Sådan oplyser du din virksomheds resultat”. Filmen hjælper dig godt i gang med at oplyse din virksomheds resultat.

skat.dk/bogføringsguide: Her får du via en guide hjælp til din bogføring, så du får helt styr på regnskabet, hvilket gør det lettere at lave dit årsregnskab.

SKAT introducerer et oplysningsskema, som du fremover skal bruge i stedet for selvangivelsen, når du skal indberette dit årsregnskab. Læs mere her.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i februar indgået en aftale og fremsat et lovforslag, som betyder, at Iværksætterselskaber (IVS) bliver afskaffet. Det vil sige, at det ikke længere vil være muligt at vælge IVS som selskabsform, når du vil stifte virksomhed.

Der lægges i stedet op til, at man opretter et anpartsselskab (ApS), hvor kapitalkravet, som er det påkrævet beløb til stiftelsen, sænkes for ApS’er fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

Læs mere, hvis du vil vide, hvad det betyder for dig med et IVS.

Et iværksætterselskab var en anden form for anpartsselskab, som blev muliggjort i 2014, da det blev besluttet, at iværksættere skulle have nemmere ved at stifte virksomhed. Derfor kunne man før afskaffelsen stifte et IVS for 1 kr.

Forskellen på et IVS og et ApS har været kapitalkravet, da de ellers er underlagt de samme regler. Et ApS krævede før, at man havde 50.000 kr. til indskud ved stiftelsen, nu er dette dog blevet sat ned til 40.000 kr i forbindelse med afskaffelsen af IVS’er.

Da kravet til kapital ved stiftelse var så meget lavere for et IVS, var man samtidigt forpligtet til at hensætte 25 pct. af et eventuelt overskud fra ens selskab. Overskuddet skulle så på sigt være med til at danne en reserve, som skulle skabe et kapitalgrundlag for ens IVS, indtil reserven udgjorde mindst 50.000 kr. sammen med selskabskapitalen, så selskabsformen kunne ændres til ApS.

Hvorfor fjernes muligheden for at stifte et IVS?

Formålet med IVS’er var at styrke iværksætteri i Danmark, men ifølge en analyse foretaget af Erhvervsstyrelsen i september 2018 har IVS har ikke haft den forventede effekt på iværksætteriet. Tværtimod viser analysen, at selskabsformen har medført øget risiko for svig særligt sammenlignet med enkeltmandsvirksomheder. Derfor er det blevet besluttet at afskaffe selskabsformen og i stedet sænke kapitalkravet til ApS’er.

Er du en af de mere end ca. 45.000 med et IVS, betyder afskaffelsen, at du skal omregistrere din virksomhed til et ApS inden for de næste 2 år. For at omregistrere din virksomhed:

Skal din selskabskapital og reserve udgøre minimum 40.000 kr.

Skal beslutningen om omregistrering træffes på selskabets generalforsamling.

Skal navnet ændres på virksomheden, så det går fra have IVS i navnet til ApS.

Selve omregistrering anmelder du på Virk.dk. Her skal du vedhæfte et referat fra generalforsamlingen, hvor omregistreringen er blevet besluttet, eventuelt tilrettede vedtægter og en uvildig vurderingsmandserklæring på, at selskabet har den nødvendige kapital til at skifte selskabsform.

Iværksætterselskaber afskaffes efter nyt lovforslag fra regeringen og Dansk Folkeparti. Læs, hvad det betyder for dig med et IVS.

Ordningen, hvor virksomheder kan undgå at pålægge moms på fragt/porto til deres kunder, når virksomheden gør brug af Post Danmark, ophæves til nytår.

Den nuværende portoudlægsregel, der primært henvender sig til webshopsejere, gør, at virksomheder under visse forudsætninger kan undgå at pålægge moms af den porto, de fakturerer til kunden.

Portoudlægsreglen forudsætter, at hvis en virksomhed bruger Post Danmark eller frimærker til udbringning af pakker, samt at virksomheden sælger til private og/eller virksomheder, som intet eller kun et begrænset momsfradrag har, kan gøre brug af udlægsordningen.

Hvis virksomheden skal bruge reglen, skal bogføringen også overholde nogle krav. Bogføring af de opkrævede porto-/fragtgebyrer skal ske på en særskilt konto i resultatopgørelsen, hvilket også gælder omkostningerne vedrørende fragten. På den måde kan virksomheden holde de to konti overfor hinanden, så der kun beregnes moms af den del af betalingen, som dækker ekspeditionsydelsen.

Dette gør, at det bliver meget fordelagtigt for virksomheden at bruge Post Danmark. Ved brug af alternativ transportør skal virksomheden i stedet betale 25 % salgsmoms på hele fragtgebyret.

For eksempel vil en virksomhed, som på nuværende tidspunkt køber momsfri fragt hos Post Danmark for 1 mio. kr. årligt, i stedet skulle betale 250.000 kr. ekstra i moms, hvis ikke den kunne gøre brug af ordningen.

SKAT har meddelt, at portoudlægsordningen ophæves 1. januar 2017, da der ikke længere er hjemmel til den hverken i momsloven eller i EU’s momssystemdirektiv.

Ifølge skat er fragt i langt højere grad blevet en momspligtig ydelse efter, at markedet er blevet liberaliseret. Derfor bidrager denne særregel til uretfærdig konkurrence for nye transportører på markedet, som er forpligtet til at fakturere moms.

Markedskonsekvenserne ved ophævelse af ordningen vil derfor umiddelbart være, at portoen på udbringning stiger, mens den øgede konkurrence blandt transportørerne kan medføre, at prisen på pakkeporto falder.

Hvis din virksomhed gør brug af ordningen, skal du fra 1. januar 2017 påføre 25 % salgsmoms på dine fragt/porto- og ekspeditionsgebyrer inde i Billy.

Med Billy Bogføringshjælp kan du blive endnu klogere på, hvordan du bogfører fragt i Billy Regnskabsprogram.

En ordning, hvor virksomheder kan undgå at pålægge moms på fragt/porto til deres kunder, når virksomheden gør brug af Post Danmark, ophæves til nytår.

Nuværende momsregler angående porto ophæves til nytår

**Har du nogensinde hørt ordet funktionær? Er du tvivl om, hvad det præcis betyder? Og hvad konsekvensen er for dig som arbejdsgiver?

Jeg hører tit fra arbejdsgivere, som er i tvivl om hvad en funktionær er, og hvilken betydning det har for netop deres virksomhed. Mange er nervøse for at gøre noget forkert og vil gerne være så godt klædt på som muligt, når de skal ansætte medarbejdere.

En funktionær er en medarbejder, som har bestemte rettigheder.

De rettigheder har medarbejderen uanset, om du som arbejdsgiver har aftalt rettighederne med medarbejderen i en ansættelseskontrakt eller ej. En medarbejder der er funktionær kan i langt de fleste tilfælde ikke fraskrive sig de rettigheder, som lovgivningen giver medarbejderen. Som arbejdsgiver kan du godt give medarbejderen bedre rettigheder, men for det meste ikke dårligere rettigheder.

Ikke alle medarbejdere er funktionærer. Det er kun medarbejdere der udfører en bestemt type arbejde, som er funktionærer.

De medarbejdere som ikke er funktionærer har ikke de rettigheder, som funktionærer har. Til gengæld har medarbejdere der ikke er funktionærer, ofte rettigheder efter en såkaldt overenskomst.

Det er kun medarbejdere der udfører en bestemt type arbejde, der er funktionærer.

Groft sagt findes der fem forskellige typer funktionærer:

Medarbejdere der arbejder på kontor- Medarbejdere der arbejder med salg- Medarbejdere der leder andre medarbejdere- Medarbejdere der arbejder med såkaldt teknisk arbejde- Medarbejdere der arbejder med såkaldt klinisk arbejde

3\onærloven (og domstolene) afgør, om en medarbejder er funktionær eller ej.

Hvis en medarbejder opfylder kravene, kan du ikke aftale med medarbejderen, at medarbejderen ikke skal være funktionær. Til gengæld kan du godt aftale med en medarbejder, der ikke er funktionær, at personen skal have de samme rettigheder som en funktionær.

Den bedste måde at håndtere medarbejdere der er funktionærer, er med en skriftlig ansættelseskontrakt. Selvom en funktionær ikke kan fraskrive sig alle sine rettigheder, findes der en række vigtige områder, hvor du som arbejdsgiver kan beskytte dig og dine interesser.

De områder omfatter blandt andet prøveperiode, langvarig sygdom hos medarbejderen og “tyveri” af virksomhedens kunder.

Har du nogensinde hørt ordet funktionær? Er du tvivl om, hvad det betyder? Og hvad konsekvensen er for dig som arbejdsgiver? Hvis du er, er du ikke alene.

Billy har stærkt og stabilt API, der er åbent for alle. Det gør det nemt at oprette adgangsnøgler, så man let kan integrere Billy med andre softwareprogrammer. Det gør det ikke kun nemt at integrere med eksisterende softwareløsninger du bruger i din hverdag, men det baner også vejen for helt nye løsninger og funktioner, der gør din hverdag endnu lettere.

I dagens avis af Berlingske, kan du læse, at det nu er muligt for Billys brugere at modtage online kortbetaling fra deres kunder. Det betyder at det nu er slut med at vente på at dine kunder bankoverfører. I stedet behøver de kun at indtaste deres kortoplysninger, når de åbner din faktura.

Med vores nye løsning behøver du ikke indgå en betalingsaftale med Nets. Det kan nu lade sig gøre fordi vi har indgået en aftale med Paylike, som stiller langt færre likviditetskrav til selvstændige.

I modsætning til Nets, som kræver forudbetalt depositum og har en lang godkendelsesperiode – op til 7 uger, så vil du kunne gå i gang med at modtage betaling med det samme, og vil blive godkendt inden for et par døgn.

I 2013 tog Billy en svær strategisk beslutning, som ville tage os 2 år ud af vores vækst, men som ville sikre, at vi er dem der har udviklet det stærkeste og bedste regnskabsprogram.

Vores åbne API har nu gjort det muligt for en lang række udbydere af webshop-, POS-løsninger og andre relevante samarbejdspartere, at integrere deres software med Billy, så du får automatiseret en stor del af dit arbejde. I Billy Appstore kan du se alle de integrationer og funktioner, som gør det endnu lettere for dig at drive virksomhed.

Med denne nye løsning er det slut med at vente på, at dine kunder bankoverfører. Man kan integrere Billy med andre programmer, der gør hverdagen nemmere.

Regnskabsprogrammet der teknologisk set, er længst fremme

Fristen for ejerregistrering er lige rundt om hjørnet. Senest 14. juni 2015 skal alle selskaber (ApS, A/S, IVS og P/S) have registreret deres ejere i Det Offentlige Ejerregister på Virk.dk. Hvis du ikke allerede har fået styr på indberetning til registret, kommer her en kort vejledning. Har du spørgsmål eller brug for assistance til registreringen, kan din revisor hjælpe dig.

Med vedtagelse af Selskabsloven i 2009 blev det besluttet, at ejere af kapitalselskaber skal registreres offentligt. Beslutningen skyldes et ønske om større gennemsigtighed af ejerforhold for danske selskaber, blandt andet for at efterkomme EU-regulering om hvidvaskning.

Erhvervsstyrelsen har siden 2009 arbejdet på en løsning til at håndtere offentlig registrering af ejerskab og er nu klar med Det Offentlige Ejerregister, som er et online-register, hvor selskaberne selv er forpligtede til at foretage registrering.

Alle aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber og iværksætterselskaber skal fremover registrere ejere i Det Offentlige Ejerregister. En ejer af kapitalandele eller stemmerettigheder, som overstiger 5 %, skal således registreres. Ejerskabet registreres i intervaller, og det skal derfor registreres, når en ejer krydser grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90, 100 % samt 1/3 og 2/3 af selskabets kapital eller stemmer. Det vil sige, at det kræver en ny registrering, hvis en ejer overskrider et interval ved at forøge eller reducere sine ejerandele eller stemmerettigheder.

Panthavere skal også registreres, hvis panthaveren råder over stemmerettigheder og har til hensigt at benytte stemmeretten. Det gælder fx håndpantsætning af anparter eller aktier til banken.

Ejere skal identificeres og registreres med navn, bopæl, CVR-nr. eller CPR-nr. Ligeledes registreres ejerens antal kapitalandele eller stemmer i intervaller. Selskabet skal foretage registrering i Det Offentlige Ejerregister på baggrund af meddelelse fra en ejer. Det er således de oplysninger, som ejeren giver, der skal registreres.

For eksisterende selskaber vil der være en overgangsperiode frem til den 14. juni 2015, hvor registreringen af ejere i Det Offentlige Ejerregister senest skal være på plads. Hvis der sker ændringer i ejerforhold efter den 15. december 2014, skal disse registreres i Det Offentlige Ejerregister inden for 14 dage. Oplysninger registreret i overgangsperioden bliver offentligt tilgængelige den 15. juni 2015. Selskaber oprettet efter den 15. december 2014 og frem til den 15. juni 2015 skal registrere ejerforhold på 5 % eller mere hurtigst muligt efter, der er modtaget oplysninger herom fra ejeren. Selskaber, der etableres efter den 15. juni 2015 skal foretage registreringen inden for to uger fra stiftelsesdatoen.

Ledelsen i selskabet skal fortsat føre en ejerbog for selskabet. Selskabets ejerbog og Det Offentlige Ejerregister er altså to forskellige systemer, og ejerskab skal registreres begge steder. På Virk.dk finder du et ejerbogsværktøj, som selskabet kan benytte til at føre selskabets ejerbog. Det er frivilligt at bruge dette værktøj.

Din revisor kan lave registreringen for dig ved hjælp af følgende materiale:

Kopi af opdateret ejerbog underskrevet af ledelsen

Navn og adresse for samtlige kapitalejere, herunder CVR-nr. for selskaber og cpr.nr. for personer

Oplysning om, hvem hos jer der fremadrettet skal kunne registrere i Det Offentlige Ejerregister, herunder CVR-nr. for selskaber og cpr.nr. for personer

Fristen for ejerregistrering er d. 14. juni 2015, hvor alle selskaber skal have registreret deres ejere i Det Offentlige Ejerregister på Virk.dk.

Ejerregistrering - frist den 14. juni 2015

Få afstemt dine forventninger til, hvad Hjælpecenteret kan hjælpe dig med og få afklaret, hvad du selv eller en revisor skal stå for.

Alle spørgsmål er mere end velkomne I Hjælpecenteret, men det er desværre ikke alt, vi kan være behjælpelige med, da vi ikke er en erstatning til en revisor. Tanken med Billy er, at du selv skal være i stand til at stå for størstedelen af bogføringen og skulle du have spørgsmål undervejs, står vi selvfølgelig klar på at hjælpe. Det er dog ikke alt bogføring, vi kan hjælpe med og det er der flere gode grunde til:

Vi er ikke en erstatning for en revisor, og hvis vi var, ville vi ikke kunne holde fast i en lav abonnementspris på 195 kr. pr. md. ved årlig betaling.

Vi tilbyder et brugervenligt regnskabsprogram, hvor tanken er, at du selv skal kunne stå for bogføringen, hvor vi gerne hjælpe dig i gang eller svare på generelle spørgsmål.

Vi har et aktivt hjælpecenter, hvor vi hele tiden tilføjer hjælpevideoer og hjælpeartikler.

Det er vigtigt, at forventningerne blandt brugere og Billy bliver afstemt. På den måde undgår vi skuffede kunder og I vil opleve en mere effektiv service. Vi har en enorm vidensdatabase fyldt med gode spørgsmål og svar, og den indeholder langt det meste af det, brugere henvender sig omkring. Faktisk har vi besvaret mere end 20.000 supportspørgsmål siden 2011, som svarer til et spørgsmål per tilmeldte bruger. Men det er ofte generelle sager, som eksempelvis omhandler bogføring af løn](/support/article/hvordan-udbetaler-jeg-loen-til-mig-selv/). Vi kan ikke være behjælpelige med specifikke sager, hvor vi skal tage stilling til, hvad der er korrekt i den givne situation – her skal du kontakte en revisor fra [RevisorRating – og vi hjælper gerne med at finde en til dig, så du får fat i en revisor, der har konkret viden om det, du har brug for hjælp til.

Du er altid velkomne til at spørge os til råds, men samtidig skal du være klar over, at vi ikke kan svare på alt omkring bogføring og revision. I tilfælde, hvor vi ikke kan svare på et givent spørgsmål, henviser vi gerne til en bestemt revisor, som vi ved har den fornødne viden omkring emnet, der bliver spurgt ind til. Det er en lille, men vigtig service vi yder. Når vi anbefaler en revisor, er det ikke bare at skrive det første og bedste navn i e-mailen og sende den af sted. Vi har et stort overblik over, hvilke revisorer, der ved noget om alle de emner, der kan blive spurgt ind til. Ligeledes ved vi, at den revisor, vi anbefaler, både har tid, erfarne i Billy og er i nærheden af dig, så hjælpen er nær.

Du kan selvfølgelig også selv tage et kig på nogle af de mange revisorer, vi har. Du finder dem på RevisorRating.dk, hvor du ligeledes, kan se, hvad andre har sagt om dem.

Mange vælger at ringe til os som det første. Det er også fint, men vi kan ikke hjælpe med bogføringsrelaterede ting over telefon. Det er simpelthen for komplekst og via mail kan vi give bedre svar, da hjælpen ofte kræver link eller screenshots. Der er rigtig mange kunder, der venter på at komme igennem, men da et bogføringsspørgsmål tager længere tid end et spørgsmål om, hvor i programmet man finder en given funktion, vil svartiderne også blive længere. Vi kan langt bedre hjælpe dig via mail og hvis det er nødvendigt, ringer vi glædeligt brugere op eller inviterer dem forbi vores kontor i København. Derfor er det i både brugernes og vores interesse, at bogføringsspørgsmål holdes til mails.

Du skal endelig blive ved med at stille os gode spørgsmål (de må også gerne være tricky), for vi elsker at hjælpe - det er dét, vi er til for.

Vi har altid en revisor klar på sidelinjen, der kan assistere.

Benyt vores Hjælpecenter, der ligger massevis af Hjælpevideoer og Hjælpeartikler.

Hold bogføringsrelaterede spørgsmål til mails. Vi er i stand til at give langt bedre svar på den måde.

Vi håber, at du har fået en god forståelse for vores Hjælpecenter og ser frem til at høre fra dig.

Tanken med Billy Regnskabsprogram er, at du selv skal stå for størstedelen af bogføringen, men har du brug for hjælp, står vi selvfølgelig klar.

Pr. 1. januar 2015 træder der omfattende regelændringer i kraft for virksomheder, der sælger teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og/eller elektroniske ydelser til private i andre EU-lande. Der eksisterer to forskellige måder, hvorpå dette kan håndteres (læs vores tidligere blogindlæg om regelændringerne for uddybelse).

Den letteste løsning, One Stop Moms, kræver stadig en del af den selvstændige, og vi har derfor udviklet en løsning, som gør det væsentligt lettere at bogføre og indberette for selvstændige, som er omfattet af de nye regler.

Når opsætningen af programmet først er lavet, så påfører Billy automatisk den rigtige momssats, når du vælger din kunde og dit produkt. Derudover beregner Billy også de beløb, som du skal bruge, når det er tid til indberetning – både til din almindelige momsopgørelse og til den særlige indberetning til Mini One Stop Shop (M1SS).

Billy Blog

Sådan indberetter du blanket om kontrollerede transaktioner

Sådan holder man det gode videomøde

Sådan starter du virksomhed, mens du er på dagpenge

Selvangivelsen skifter navn

Iværksætterselskaber bliver afskaffet

Nuværende momsregler angående porto ophæves til nytår

Hvad er en funktionær?

Regnskabsprogrammet der teknologisk set, er længst fremme

Ejerregistrering - frist den 14. juni 2015

Hvad kan Hjælpecentret hjælpe dig med?

One Stop Moms i Billy Regnskabsprogram

Nye satser gældende for 2015 - Billy Regnskabsprogram

Gratis og brugervenligt
regnskabsprogram

Billy Blog

Sådan indberetter du blanket om kontrollerede transaktioner

Sådan holder man det gode videomøde

Sådan starter du virksomhed, mens du er på dagpenge

Selvangivelsen skifter navn

Iværksætterselskaber bliver afskaffet

Nuværende momsregler angående porto ophæves til nytår

Hvad er en funktionær?

Regnskabsprogrammet der teknologisk set, er længst fremme

Ejerregistrering - frist den 14. juni 2015

Hvad kan Hjælpecentret hjælpe dig med?

One Stop Moms i Billy Regnskabsprogram

Nye satser gældende for 2015 - Billy Regnskabsprogram

Gratis og brugervenligt regnskabsprogram

Gratis og brugervenligt
regnskabsprogram