Årsrapporten kan fra 2022 indsendes 6 måneder efter virksomhedens årsafslutning. Det giver virksomhederne i regnskabsklasse B og C én måned mere til, årsrapporten skal sendes til Erhvervsstyrelsen. 

Den forlængede frist er en lov vedtaget i Folketinget. Derfor kan virksomhederne se frem til permanent at have 6 måneder til årsrapporten.

Nu overvejer du muligvis: Hvad fristen betyder for netop din virksomhed? Og hvilke fordele lovgivningen fører med sig?

Dét og meget mere vil vi svare på lige her. 

Hvad er fristen for indberetning af årsrapporten fra 2022? 

Årsrapporten kan have to frister for indberetning fra 2022 og fremadrettet: Den 30. juni eller den 31. december. Fristen for årsrapporten afhænger af hvornår, virksomheden har årsafslutning. 

Frist den 30. juni: Langt de fleste virksomheder skal sende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest den 30. juni. Fristen gælder for de virksomheder, som afslutter regnskabsåret den 31. december. 

Frist den 31. december: Har din virksomhed årsafslutning den 30. juni, så skal årsrapporten sendes den 31. december.

Den nye lovgivning om forlænget frist for indsendelse af årsrapporten gælder for regnskabsår med start 1. januar 2022 eller senere.

Hvilke virksomheder får en forlænget frist for indsendelse af årsrapporten

Din virksomheds regnskabsklasse afgør, om du får glæde af den forlængede frist for indberetning af årsrapporten. 

Loven gælder virksomheder i regnskabsklasse B og C (små og mellemstore virksomheder). 

Hvilke virksomheder får ikke en forlænget frist for årsrapporten? 

Virksomheder i regnskabsklasse A og D er ikke påvirket af den forlængede frist. 

Regnskabsklasse D, de store virksomheder, har 4 måneder fra årsrafslutningen. 

Regnskabsklasse A, enkeltmandsvirksomheder, skal fortsat ikke indberette en årsrapport. Det kan dog have visse fordele at lave et årsregnskab. Årsregnskabet er en del af den samlede årsrapport.

Enkeltmandsvirksomheder kan opnå en række fordele, når de vælger at lave et årsregnskab: 

Du får selv et overblik over virksomhedens økonomi. 

Du kan bruge årsregnskabet som dokumentation til banken eller dine fremtidige samarbejdspartnere. 

Regnskabstallene i årsregnskabet skal, uanset hvad, indberettes i oplysningsskemaet. 

Det giver samlet set tre grunde til at lave et årsregnskab.

Der er hjælp at hente for enkeltmandsvirksomheder (og ApS selskaber), når årsregnskabet skal laves. Du kan downloade Billys gratis årsregnskab skabelon. Skabelonen giver eksempler på årsregnskab (resultatopgørelsen og balancen).

Årsrapporten og oplysningsskemaet har nu samme frist

Fristen for indberetning af årsrapporten falder nu sammen med fristen for indberetning af oplysningsskemaet (tidligere selvangivelse). Førhen skulle årsrapporten indsendes én måned før oplysningsskemaet. 

Begge indberetninger hænger delvist sammen, og derfor kan du spare tid på det administrative. Det letter de administrative processer for både virksomheder og revisorer. Revisorerne får mere tid til revision af regnskabet. Virksomheden får mere tid til at indkalde til generalforsamling og til forberedelse af materialet til revisoren.

Hvor kan du få billig hjælp til årsrapporten og oplysningsskemaet?

Når du vil undgå et dyrt årsregnskab, så er der flere prisvenlige alternativer.

Du kan vælge, at få assistance til udarbejdelse af årsrapporten fra et regnskabsbureau.

Endnu billigere bliver det, hvis du vælger et online regnskabsprogram til at lave din årsrapport. Det er automatisering, som gør det muligt for regnskabsprogrammerne at tilbyde en attraktiv pris og en nem løsning.

Få din årsrapport og dit oplysningsskema automatisk med Billy

I Billy Regnskabsprogram tilbyder vi en genvej til årsrapporten, skatteregnskabet og oplysningsskemaet. 

Med to forskellige pakker kan du lave dit årsregnskab automatisk i Billy. Du kan vælge mellem: Gør-det-selv-pakken eller revisor-pakken. 

Gør-det selv er til dig, som er i mål med at opdatere og afstemme bogføringen. 

Revisor-pakken er til dig, som får sved på panden ved tanken om en årsrapport eller som har komplicerede forhold i dit selskab. 

Når du selv indsender årsrapporten og oplysningsskemaet til myndighederne, så husk:

De to indberetninger skal sendes til to forskellige styrelser. Årsrapporten skal sendes til Erhvervsstyrelsen. Oplysningsskemaet skal sendes til Skattestyrelsen.

Årsrapporten kan fra 2022 indsendes 6 måneder efter virksomhedens årsafslutning. Det giver virksomhederne i regnskabsklasse B og C én måned mere til årsrapporten.

Fristen for indsendelse af årsrapporten er forlænget fra 2022

Fristen for indsendelse af årsrapporten er forlænget permanent fra 2022

Står dine penge i banken og bliver mindre og mindre værd pga. negative renter? Og overvejer du, hvordan du opnår præcis det modsatte med en god investering? 

Så er du landet det rigtige sted. Vi dykker nemlig ned i de mange investeringsmuligheder, som kan føre til at dine penge får vokseværk… 

Der findes et hav af investeringsmuligheder, som kan føre til et godt afkast… eller i værste fald et tab. 

Risiko og afkast hænger ofte sammen. Man plejer at sige: Høj risiko er lig med højt afkast. Lav risiko er lig med lavt afkast.

Men hvordan ved du hvilken investering der er den bedste?

Hvad havde en alternativ investering kunne give i afkast? 

Endnu et godt våben i overvejelserne om den bedste investering er viden. Derfor forsøger vi at klæde dig på - vi har udvalgt 5 investeringer, som vi dykker ned i. 

Bonus info: Til sidst i blogindlægget finder du desuden en laaaang liste med endnu flere investeringsmuligheder.

Investerer du i aktier, så kan du forvente et højt afkast og høj risiko. 

Når du investerer i en aktie, så køber du en lille del af en virksomhed. Dit afkast afhænger af hvor godt virksomheden klarer sig. Med andre ord, når virksomheden tjener penge, så bliver din aktie mere værd.

Risikoen ved køb af aktier er høj. Men køber du en bred portefølje af aktier, så har du reduceret risikoen. 

Bonus info: Er investeringer en ny verden for dig? Så er aktier faktisk en lettilgængelig start for nybegyndere.

Obligationer er den sikre investering, men de giver også et lavere afkast. 

Når du investerer i obligationer, så investerer du dine penge i et gældsbrev. Obligationen/gældsbrevet udstedes af staten, en virksomhed eller et realkreditinstitut, som så låner pengene til en tredjepart.

Låntagers økonomi vurderes før lånet gives. Samtidig tages der pant i låntagers ejendom som sikkerhed for indfrielse af lånet. Derfor har du lav risiko, når du sætter dine penge i obligationer.

Afkastet på obligationer ligger på 2-5 %. 

… Men hvordan får du egentlig et afkast fra en obligation?

Du låner penge til realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet låner penge til en privatperson, som køber en ejendom. 

Nu har realkreditinstituttet sikkerhed i privatpersonens ejendom og opkræver periodiske afdrag over de næste 20-30 år. 

Hver gang realkreditinstituttets kunde afbetaler på lånet, betaler de renter. Det er renterne som er dit afkast.

Ejendomsinvesteringer er den langsigtede investering med stort potentiale. 

Når man køber en investeringsejendom, så er den oftest til privat brug, udlejning eller til erhverv. En fjerde mulighed er køb med blik på videresalg efter en renovering. 

Når du vælger at købe en ejendom til udlejning, så har du en meget sikker investering. Du har faste lejeindtægter, som sikrer dig indtægter trods prisændringer i ejendomsmarkedet. 

Køber du ejendommen for dyrt, så har du en øget risiko. Det samme gælder, hvis du overser fejl og mangler på ejendommen fx. udskiftning af tag. 

Investeringsejendomme giver to former for afkast: stigende ejendomsværdi og lejeindtægter. 

Finansieringen af og driftsomkostningerne for ejendommen vil selvsagt have indflydelse på afkastet. Men overordnet giver investeringsejendomme et højt afkast.

Ejendomme er nemlig en langsigtet investering, hvor et salg minimum ligger 5 år ude i fremtiden. 

Crowdlending er ligesom obligationer en investering i et lån. Men en helt anden type lån…

Lånet er typisk et ‘forbrugslån’ til iværksættere eller privatpersoner (låntager). 

Cowdlending sker på en online platform, hvor låntager kan oprette sig og ansøge om et lånebeløb. Du (långiver) kan vælge blandt låntagerne på platformen. 

Investeringen i lånet udgør typisk en mindre andel af det samlede lånebeløb. Afkastet er de renter, låntager betaler løbende. 

Risikoen ligger i at gælden ikke tilbagebetales. Skulle det ske, så er der ingen sikkerhed i form af låntagers ejendom. Pengene er tabt. Som investor kan du mindske risikoen ved at investere mindre beløb i forskellige lån. 

Når det kommer til at investere i et lån til start-ups, så er viden om markedet og efterspørgslen værd at undersøge, hvis du vil reducere risici.

Det kan være ret så attraktivt, når det går godt. Du kan nemlig forvente et større afkast end det aktier kan kaste af sig. 

Afkastet kan være op til 15 %. I den lavere ende kan du forvente et afkast på 5 %. 

De digitale kryptovalutaer er lidt af et wildcard, men det kan også give nogle absurd høje afkast. 

Når du investerer i kryptovaluta, så køber du cryptocoins på en online børs.

Valutakurserne kan stige og falde meget hurtigt. På investerings-sprog hedder det høj volatilitet.

Jackpot-højt afkast eller et tab på nul komma fem

Når du laver en god investering i kryptovaluta, så kan det blive til et jackpot-højt afkast. I de ekstraordinære tilfælde kan du få dine penge 120 gange tilbage. 

Men de store svingninger i valutakurserne kan lige såvel styre ned i et tab - på ganske kort tid. 

Faktum er dog, at kryptovaluta bliver mere og mere populært trods de høje risici. 

Du kan investere i nærmest alt. Listen med investeringsmuligheder er laaaang. Vi har listet nogle af dem her… 

Risiko og afkast afhænger af din risikoprofil, fordi dine penge bliver investeret for dig af robotrådgivere.

… Et spørgsmål selv de rutinerede investorer vender og drejer. Og hvad gør en nybegynder så i jagten på et højt afkast? Hjælpen kommer lige her.

Hvilken investeringsmulighed giver det bedste afkast?

Hvilken investeringsmulighed skal give dine penge vokseværk?

En ny aftale om barselsorlov er til forhandling i Folketinget. Med den nye aftale skal mænd have øremærket barsel, så barslen bliver mere ligeligt fordelt mellem forældrepar. 

Men hvordan vil den nye aftale påvirke dig som selvstændig?

Det giver vi dig svaret på her på bloggen. 

Der er stor forskel på, hvor meget barsel du kan få afhængigt af, om du er mand eller kvinde. 

Som mand har du kun ret til to ugers øremærket barsel, når du er blevet far. For kvinder er det 14 uger. 

Det kan umiddelbart virke som om, det er kvinderne, der trækker det længste strå her, når de får mere barsel end mænd. Men sådan er det ikke. 

Undersøgelser viser, at kvinder oplever tab i indtægt og begrænsede muligheder på arbejdspladsen, fordi de tager det meste af barselsperioden. 

Det skaber ulighed i samfundet, og derfor har arbejdsmarkedets parter og politikere vendt og drejet, hvordan de kan få mænd til at tage mere barsel. 

Det seneste skud på stammen er den nye aftale, der er indgået af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De foreslår, at man fordeler øremærket barsel ligeligt mellem mand og kvinde.  

Både manden og kvinden skal have 11 ugers øremærket barsel hver, som de ikke må overføre til den anden. Vælger de at vende tilbage til arbejde, inden de 11 uger er gået, er barslen tabt.  

Så kort fortalt betyder den nye aftale, at manden nu skal tage 11 ugers barsel, hvis det ikke skal gå udover den samlede barselsperiode for forældreparret.

Hvad betyder den nye aftale for selvstændige?

Den nye aftale om øremærket barsel til fædre, kan muligvis skabe mere lighed mellem køn. Men når det kommer til lighed mellem almindelige lønmodtagere og selvstændige, forholder sig anderledes. 

Den nye aftale kan blandt andet give udfordringer for selvstændige med medarbejdere og selvstændige, der skal tage barsel. 

Selvstændige skal undvære arbejdskraft 

Med den nye aftale vil der være flere, der skal gå på barsel. Og her bliver de fleste arbejdspladser udfordret i forhold til manglende arbejdskraft. Presset er dog større for selvstændige med medarbejdere, end det er for de større virksomheder. 

For større virksomheder er det lettere at finde ressourcer til at klare perioden på 11 uger, hvor de må undvære medarbejderen, end det er for den selvstændige erhvervsdrivende, der har færre timer og penge at gøre godt med. 

Man kan ikke bare forlade sin virksomhed i 11 uger, når man er selvstændig. Sådan vil flere i hvert fald have det. 

Har du en ny virksomhed, kan det være særligt problematisk, at være væk så længe, da virksomheden endnu ikke er profitabel. 

Her skal du være i stand til at kunne betale for husleje, strøm og andre administrative gebyrer i din virksomhed i de 11 uger, hvor du ikke får indtægter i din virksomhed. Ellers risikerer du at vende tilbage til en virksomhed, der bløder. 

Selvstændige skal træffe en svær beslutning

For nogle selvstændige vil det slet ikke være muligt at forlade virksomheden i 11 uger, når de ikke har medarbejdere til at holde gang i driften.

Her vil den selvstændige skulle træffe en svær beslutning. Skal virksomheden lukke og slukke, så familien ikke mister 11 uger af barselsperioden? Eller skal de 11 ugers barselsperiode undværes helt, så livsværket ikke falder fra hinanden?

Den nye aftale er til forhandling i Folketinget nu. Derfor er aftalen ikke i sin endelige form, og der kan nå at komme ændringer. Det gælder også ændringer i forhold til selvstændiges situation med den nye aftale. 

Derudover er det ikke kun øremærkede uger, der bliver taget op til forhandling nu. Det er alle barselsregler, som bliver revurderet. 

Derfor kan vi godt forvente, at der snart kommer mere nyt om ændringer i barselsregler. 

Hvordan vil den nye barselsaftale påvirke mig som selvstændig? Få styr på alt, du skal vide om den nye barselsaftale. Læs mere her. 

Ny barselsaftale: Hvad betyder det for selvstændige?

Hvordan vil den nye barselsaftale påvirke mig som selvstændig? Få styr på alt, du skal vide om den nye barselsaftale. Læs mere her.

Hvad betyder den nye barselsaftale? Her er alt, du skal vide som selvstændig

Sælger du varer til EU? Eller overvejer du at gøre det? Så skal du være opmærksom på de nye momsregler, der træder i kraft lige om lidt. 

Fra den 1. juli 2021 bliver den nye E-handelspakke nemlig indført, som skal gøre det lettere for dig og din virksomhed at handle med andre EU-lande. 

Vi giver dig svar på, hvad det betyder for din virksomhed her. 

For at forstå den nye E-handelspakke og de ændringer, der følger med, skal vi lige en tur forbi de nuværende regler for salg til andre lande i EU. 

Når du har en webshop og sælger til en privatkunde i et andet land, skal du som regel opkræve dansk moms af salget. Det er dog indtil, du sælger for mere end EU-landets grænse for fjernsalg. Overstiger du grænsen inden for et kalenderår, skal du momsregistreres og betale moms i det land, du sælger til. 

Der er dog stor forskel på, hvornår du når fjernsalgsgrænsen i EU. I nogle lande ligger grænsen på 25.000 euro, mens den ligger på 100.000 euro i andre. 

Det kan hurtigt blive en administrativ hovedpine for dig, som sælger til flere forskellige EU-lande, når du både skal holde øje med de forskellige fjernsalgsgrænser og muligvis også momsregistreres i hvert enkelte land. 

Heldigvis bliver det nu lettere for dig at navigere i med den nye E-handelspakke. Fra den 1. juli 2021 bliver der blandt andet indført en fast fælles fjernsalgsgrænse og en One Stop Shop-ordning, som letter det administrative arbejde, når du skal håndtere moms i EU. 

Hvad er den nye fælles fjernsalgsgrænse?

Der bliver nu indført en fælles fjernsalgsgrænse for alle EU-lande på 10.000 euro. Det er langt lavere, end det hidtil har været i de forskellige EU-lande. 

Den nye fælles fjernsalgsgrænse betyder, at du ikke må omsætte for mere end 10.000 euro i hele EU inden for et kalenderår. Der er altså ikke længere noget, der hedder fjernsalgsgrænse pr. land i EU. I stedet er det et samlet beløb for alle dine salg i EU. 

For at gøre det lettere for dig som sælger at håndtere den nye grænse for fjernsalg, tilbydes nu en momsordning under navnet One Stop Shop. Med ordningen slipper du for at blive momsregistreret i et andet EU-land, når du overstiger 10.000 euro i omsætning. 

One Stop Shop-ordningen ringer måske en klokke hos dig. Vi har nemlig allerede en ordning, der hedder One Stop. Ordningen har dog kun været til de virksomheder, der leverer elektroniske ydelser til andre EU-lande. 

Nu bliver ordningen udvidet til at omfatte virksomheder, der sælger varer til privatkunder i EU. Ordningen får et nyt navn (One Stop Shop), og bliver sat i værks fra 1. juli 2021. 

Med One Stop Shop kan du nu slippe for at blive momsregistreret i hvert EU-land, du sælger til. I stedet kan du nøjes med at registrere og indberette moms i Danmark. Skattestyrelsen sørger så for at din betaling af skyldig moms havner det rette sted. 

Derudover kan du med One Stop Shop lave fakturaer efter de danske regler. Du skal altså ikke længere undersøge fakturakravene for det land, du sælger varer til. 

Hvorfor skal jeg tilmelde mig One Stop Shop-ordningen?

Det er helt op til dig, om du vil ansøge om One Stop Shop-ordningen. Det er nemlig frivilligt, om du vil have den eller ej. 

Det er dog en rigtig god idé at ansøge om den - især, hvis du allerede sælger til kunder i EU. 

Når den nye fjernsalgsgrænse på 10.000 euro træder i kraft, skal der nemlig ikke meget til, før du alligevel skal momsregistrere dig i landet, du sælger til. Det gælder også, hvis du allerede har omsat for over de 10.000 euro, inden 1. juli. De nye momsregler gælder nemlig også med tilbagevirkende kraft for kalenderåret. 

Fra den 1. juli 2021 bliver virksomheder, der sælger varer til privatkunder, også tilbudt ordningen. Derfor får ordningen et nyt navn, der hedder One Stop Shop. 

Hvordan bliver jeg tilmeldt One Stop Shop-ordningen?

Du kan tilmelde dig One Stop Shop-ordningen hos skat.dk. 

Når du bliver tilmeldt ordningen, bliver du samtidigt afregistreret i de EU-lande, hvor du ellers har været momsregistreret. I stedet forpligter du dig til, at du skal føre regnskab og at indberette dit momsregnskab for salgene kvartalsvis. 

Inden du tilmelder dig, skal du dog lige være opmærksom på nogle få ting. For det første er det bindende i 2 kalenderår, når du tilmelder din virksomhed One Stop Shop-ordningen. For det andet skal du vide, at Storbritannien ikke er med i ordningen, fordi de ikke er medlem af EU længere. 

Men i bund og grund er det altså en god idé at blive tilmeldt One Stop Shop-ordningen med de nye momsregler, der træder i kraft. 

Hvordan indberetter jeg moms med One Stop Shop-ordningen?

Når du har tilmeldt dig One Stop Shop-ordningen, er det ret simpelt at indberette din moms. 

Tryk på Moms og herunder Moms One Stop Shop

Indberet for de varer, du har solgt i perioden

Udfyld rubrikkerne med beløb for salg uden moms, momssatser for de enkelte varer og momsbeløbet for hvert land, du har solgt til

Du vil nu modtage en kvittering, som informerer dig om, hvordan du betaler. 

Vigtigt: Du skal indberette moms, selvom du ikke har haft salg i perioden, når du er tilmeldt ordningen. Du kan læse meget mere om den nye One Stop Moms-ordning på SKATs juridiske vejledning her. 

Har du en webshop? Og sælger du varer til privatkunder i EU? Så skal du have styr på alle de nye regler, der træder i kraft om lidt. 

Hvad betyder den nye E-handelspakke for dig?

Har du en webshop? Og sælger du varer til privatkunder i EU? Så skal du have styr på alle de nye regler, der træder i kraft om lidt.

Sådan forholder du dig til den nye E-handelspakke

Hvis du har bestemmende indflydelse i et selskab ( IVS, ApS eller A/S), er det vigtigt, du husker at indberette blanket 05.021 til SKAT senest d. 1. September 2020.

Indtil efteråret 2019 har der været en bagatelgrænse for indberetning af kontrollerede transaktioner. Det betød, at du kun skulle indberette transaktionerne til SKAT, hvis dine kontrollerede transaktioner oversteg 5 mio. kr.

Efter at bagatelgrænsen er blevet fjernet, har alle med bestemmende indflydelse pligt til at lave indberetningen. Indberetter du ikke, risikerer du at få en bøde på 5.000 kr.

Her kan du læse, hvordan du udfylder og indberetter blanketten hos SKAT.

Ifølge Skat er alle handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem en ejer og deres selskab anset for at være kontrollerede transaktioner. Det omfatter også transaktioner mellem ejerens virksomhed og eksempelvis personens børn, ægtefælle eller forældre.

Kontrollerede transaktioner kan blandt andet være køb og salg af aktiver, såsom ejendom, bil, båd mm. Til kategorien hører der også andre transaktioner, såsom mellemregninger, renter, leje af hjemmekontor osv.

Kontrollerede transaktioner kan altså eksempelvis være:

Hvem skal indberette kontrollerede transaktioner?

Har du bestemmende indflydelse, f.eks. ejer/råder over mere end 50% af en virksomhed, skal du udfylde og indberette blanketten. Enkeltmandsvirksomheder skal ikke udfylde blanketten, ligeledes skal du ikke indberette hvis du ejer 50% eller mindre af en virksomhed.

Hvis ikke du indberetter dine kontrollerede transaktioner senest d. 1. september, så kan Skattestyrelsen pålægge dig tvangsbøder og skattetillæg på op til 5.000 kr.

Du skal besvare alle skemaets punkter fra 1-35 - men reelt set skal du kun tage stilling til punkt 1-9, da resten af skemaet omhandler regnskabsoplysninger, du allerede har i Billy. Du finder regnskabsoplysningerne i den udvidede virksomhedsselvangivelse.

Hvis du er i tvivl om, hvad punkterne betyder, så har vi lavet en forklaring, du kan følge, , når du besvarer blanketten

Har du bestemmende indflydelse eller et driftssted i udlandet (fx. værksted, produktionsanlæg osv.)?

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har bestemmende inflydelse eller aktiviteter i udlandet.

Er du underlagt en udenlandsk virksomhedsejer, som har driftssted i Danmark?

Her skal du svare Ja/Nej, om virksomheden er ejet af en udenlandsk virksomhed.

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har flere virksomheder.

Her skal du svare Ja/Nej til, om du har under 250 medarbejdere.

Har din koncern en årlig balance. på under 125 mio. kr.?

Her skal du svare Ja/Nej til, om din årlige balance for 2019 var på under 125 mio. kr.

Har din koncern en årlig omsætning på under 250 mio. kr.?

Her skal du svare Ja/Nej til, om din årlige omsætning for 2019 var på under 250 mio. kr.

Hvilken branche befinder din virksomhed sig i?

Her skal du angive, hvilke branche du arbejder i, f.eks. handel.

Hvor mange virksomheder har du lavet kontrollerede transaktioner med i Danmark (svaret angives i enheder alt efter, hvor mange virksomheder, du har lavet transaktioner med. Hvis du kun har én virksomhed, altså en transaktion, skal du svare 1)?

I punkt 8 skal du også svare på, hvor mange virksomheder du har lavet kontrollerede transaktioner med i øvrige EU/EØS lande og udenfor EU/EØS.

Bliver resultatet af dine virksomheder/aktiviteter i udlandet beskattet i Danmark?

Har skal du svare Ja/Nej/Ikke relevant til, om du har udenlandske aktiviteter, f.eks. hvis du har en butik i et andet land.

Sådan indberetter du blanketten til SKAT

Først og fremmest skal du udfylde blanket 05.021, som du finder her.

Blanketten skal indsendes ved, at du logger ind på din private SKAT. Når du har logget ind, skal du:

Og så Oplysninger om kontrollerede transaktioner

Ejer du mere end 50% af et IVS, ApS eller A/S, skal du i år indberette en blanket til SKAT med kontrollerede transaktioner. Læs mere her.

Sådan indberetter du blanket om kontrollerede transaktioner

Videokonferencer og videomøder bliver nok en større og større del af vores arbejdsliv i fremtiden.

Det er derfor vigtigt, at vi alle bliver bedre og mere trygge i at afholde virtuelle møder med både kunder, medarbejdere og andre interessenter.

Men hvad er god takt og tone, når det kommer til videoopkald? Og hvad bør man have styr på, inden man tænder for Skype, Zoom, Google Hangouts eller andre værktøjer til videokonferencer.

Et produktivt og nyttigt videomøde handler først og fremmest om god forberedelse.

Selvfølgelig skal du – som til alle andre møder – have en klar dagsorden, invitere alle de relevante parter og gøre det tydeligt, hvad formålet med mødet egentlig er. De praktikaliteter er dog stort set givet, hvis I er vant til at holde møder.

Videomøder har dog et par ekstra skridt, der er værd at tage.

Test udstyret og forbindelsen forinden
Teknikken driller stort set altid, når det virkelig gælder.

Det er derfor ofte en god idé at teste både mikrofon, kamera og internetforbindelsen, inden I for alvor går i gang.

Hvis I ikke er vant til at bruge den specifikke videotjeneste, kan det også anbefales, at I lige afholder et par prøveopkald før, at I inviterer hele medarbejderstaben eller en potentiel kunde til videomødet.

Det er bedre at være overforsigtig, når man vil gøre et godt indtryk.

Ryd op på dit skrivebord
Hvis du har en præsentation, som skal streames fra din computer, er det også en god idé at rydde lidt op på forhånd.

For det første er et rodet skrivebord på computeren distraherende. Som beskuer kan det være svært at vide, hvad man skal holde øje med. For det andet er det også en indbydelse til snageri. Der er ingen grund til, at dine kolleger eller potentielle kunder kan se, at du har rejsebilleder fra Mallorca i 2018, en regning fra din teleudbyder eller en tab åben i din browser, der viser, at du har søgt på “Magic-kort værdi 2020” på din arbejdscomputer.

Brug en neutral baggrund
Dette punkt er især vigtigt, hvis du arbejder hjemmefra.

Sørg for, at du transmitterer med en neutral baggrund. Det må gerne være en blank væg, en reol eller måske et vindue (såfremt det ikke giver modlys.)

Billy Blog

Fristen for indsendelse af årsrapporten er forlænget permanent fra 2022

Hvilken investeringsmulighed skal give dine penge vokseværk?

Hvad betyder den nye barselsaftale? Her er alt, du skal vide som selvstændig

Sådan forholder du dig til den nye E-handelspakke

Sådan indberetter du blanket om kontrollerede transaktioner

Sådan holder man det gode videomøde

Selvangivelsen skifter navn

Iværksætterselskaber bliver afskaffet

Nuværende momsregler angående porto ophæves til nytår

Hvad er en funktionær?

One Stop Moms i Billy Regnskabsprogram

Om os

Revisor

Samarbejde

Links

Send fakturaer

Bogfør udgifter

Lav moms & regnskab

Billy Blog

Fristen for indsendelse af årsrapporten er forlænget permanent fra 2022

Hvilken investeringsmulighed skal give dine penge vokseværk?

Hvad betyder den nye barselsaftale? Her er alt, du skal vide som selvstændig

Sådan forholder du dig til den nye E-handelspakke

Sådan indberetter du blanket om kontrollerede transaktioner

Sådan holder man det gode videomøde

Selvangivelsen skifter navn

Iværksætterselskaber bliver afskaffet

Nuværende momsregler angående porto ophæves til nytår

Hvad er en funktionær?

One Stop Moms i Billy Regnskabsprogram

Om os

Revisor

Samarbejde

Links