Tap Media: Kundeinterview med grafisk designer

Forfatter:Christian Wintcentsen
Dato:9. november 2022
Læsetid:4 minutter

Mangler din virksomhed en mere professionel visuel identitet? Så kan du med fordel læse med her. Vi fortæller nemlig her, om nogle af de fordele der kan være ved at bruge en grafisk designer, og hvad det kan gøre for din virksomhed.

Få styr på din visuelle identitet

Når det kommer til markedsføring af virksomheder, er det visuelle udtryk en væsentlig del. Det er her en grafisk designer, står klar til at hjælpe dig med at få den helt rigtige visuelle identitet i din virksomhed på tværs af alle platforme. Det er nemlig specielt igennem dens visuelle identitet, at virksomheden kan adskille sig fra de andre, og gøre et særligt indtryk på kunderne.

Ved at benytte en grafisk designer får din virksomhed muligheden for at få et gennemført visuelt udtryk, både internt og eksternt, som holder en rød tråd på tværs af alle virksomhedens mediekilder.

Vi har snakket med Mark Tappert som er grafisk designer, der sammen med sin søn er indehaver af virksomheden Tap media, om hvad det kan give en virksomhed at benytte en grafisk designer. 

Hvem er Tap media og hvad kan de tilbyde din virksomhed?

“Jeg har hvad jeg selv kalder for at grafisk værksted, og har arbejdet som selvstændig siden 1997. Jeg løser alle former for grafiske opgaver og hjælper mine kunder med alt fra visitkort til store internationale kampagner og udstillinger. I år er jeg gået sammen med min søn, som er super skarp indenfor online markedsføring, under navnet Tap media”, fortæller Mark Tappert. 

Tap media har igennem årene hjulpet en masse forskellige virksomheder med at skabe deres visuelle identitet. I deres kundeportefølje kan du heriblandt finde Toms Gruppen, Danske spil, Dickies og Nicorette. De tilbyder derfor også en masse erfaring inden for en masse forskellige brancher. Han fortæller selv: “Jeg har gode, store og faste kunder og klienter som jeg har haft gennem mange år, de fleste i mere end 15 år. Iblandt kommer der også nye mindre kunder til. Der er plads til alle kunder hos mig og alle opgaver bliver løst med den samme grafiske grundighed”.

Tap media er derfor eksperter i at hjælpe dig med at få den helt rette visuelle identitet, uanset hvad du beskæftiger dig med. 

Hvilke opgaver støder en grafisk designer typisk på?

Da vi spurgte Mark om de typiske problemstillinger hans kunder kommer med, gav han følgende svar: “Det er meget forskelligt. Det kan være alt lige fra den daglige produktion af plakater, udstillinger og annoncer til mere komplekse kampagner eller messeudstillinger.

Hvis der er tale om en virksomhed, der ikke har en decideret grafisk afdeling, kan det særligt være relevant at tage fat i en grafisk designer for at få et professionelt og gennemført visuelt udtryk i virksomheden. 

Mark fortæller således: “Mange af mine kunder ser mig som deres “interne” grafiske afdeling, som også kan hjælpe med f.eks. små interne opgaver som jubilæumskort til medarbejdere, fritskrabning af et billede som skal bruges, eller udformning af en præsentation til et møde.

Det svar antyder specielt hvor bred en palette af opgaver som en grafisk virksomhed præsenteres for. Samtidig giver det også et indblik i, at ingen opgaver er for små, til at få en kærlig grafisk hånd.

Hvordan har Billy lettet det økonomiske arbejde for Tap media?

Tap media er en af Billy’s kunder og fortæller at de er meget tilfredse med regnskabsprogrammet, som sparer dem for en masse tid og er nemt at tilgå, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

Tap media fremhæver blandt andet fakturamodulet, og at virksomhedens regnskab nemt kan deles med andre, hvor de selv forklarer: “Jeg er så glad og tilfreds med Billy, det sparer mig for utroligt mange timer, og så er det bare super nemt, og dejligt at min revisor kan have adgang og efterse, at alt går som det skal.”

På den måde har Billy’s regnskabsprogram hjulpet virksomheden ved at lette den økonomiske arbejdsbyrde samt gjort regnskabet mere transparent. 

Yderligere bruger Tap media også Billy’s mobilapp, som kan bruges til at registrere og uploade bilag samt kvitteringer på farten, så de ligger klar til bogføring. 

Du kan se meget mere om Tap media og deres arbejde på deres hjemmeside.

  • Sådan laver du indhold, der sælger, til din landingsside
  • 3 værdifulde råd om markedsføring for små virksomheder
  • Brug af ekstern sælger i din virksomhed