Tips til håndværkere med hang til sort arbejde

Toke Kruse

29. juni 2012

Billy Regnskabsprogram og haandvaerker

Er du håndværker, så får du her nogle gode råd til, hvordan du kan bygge din virksomhed større uden brug af sort arbejde, men derimod på at tænke stort og tænke forretning ind i din virksomhed.

Rådene er baseret på enkle teknikker, og med få justeringer kan du tjene flere penge og bruge mindre på de forkerte ting.

Sådan får du flere kunder i din håndværker-virksomhed

Så længe Danmark er i en finanskrise, har du store udfordringer med at skaffe kunder. Derfor bør du overveje, hvor lidt der skal til for at tiltrække nye kunder til virksomheden.

Ofte ligger de fleste private - og ikke mindst virksomheder - inden med en ønskeliste over ting, som de skal have udført af en håndværker. Og det er dem, som du let kan omvende til kunder. Det eneste det kræver er, at du skal i kontakt med flest mulige mennesker, så du kan få gjort dem opmærksomme på, hvad du kan hjælpe med. Prøv for eksempel at dele 1000 flyers ud i dit nabolag – det gjorde min gode tømrerven Jeppe, som fik lavet en simpel annonce, som han selv satte op i Word. Allerede 14 dage efter at han havde delt de 1000 flyers ud, var ordrebogen fyldt op!

Sådan tjener du flere penge på dine opgaver

Det behøver ikke være svært at sælge ekstra arbejdstid til ens kunder. Få her tre gode tips, som kan hjælpe dig på rette vej:

  1. Du tjener allerede penge på materialer, men tjener du nok? Husk på at det også tager dig tid og transport at fragte materialer – denne del skal du også tjene penge på. Lægger du 10% til materialeprisen er du på rette vej, men hvorfor ikke lægge ud med 15-20% i direkte fortjeneste på de materialer, som du køber? Ofte får du bedre priser, end hvad private køber ind til, og det er helt normalt at have fortjeneste på ens ”råvarer”.
  2. Husk at stil spørgsmål til dine kunder – jo mere information du får, jo bedre kan du hjælpe dem med at løse flest opgaver og dermed tjene mest.
  3. Kunder har ofte en liste liggende over gøremål og ønsker, som der skal laves af håndværkere. Hvorfor ikke lave en pakkeløsning, hvor din kunde får en god rabat, hvis de bestiller flere opgaver på en gang?

Hvordan sikrer du dig, at du får dine penge for udført arbejde?

Ligesom så mange andre virksomheder, har også håndværker nogen gange svært ved at få kunderne vil betale til tiden. Jeg anbefaler altid, at man får minimum 20% af opgaven up front, inden man rører en finger. Kan man det? Ja det kan du tro! Forklar dine kunder, hvad formålet er. Som udgangspunkt kan en forudbetaling dække udgifter til materiale eller som en garanti for, at kunderne er seriøse.

God vind med din virksomhed.

Toke Kruse

Om mig

Normalt skriver jeg til iværksættere, som har online-virksomheder eller konsulentvirksomheder, men i ovenstående blogpost synes jeg, at jeg ville målrette mine råd og tips til alle jer, som forstår sig på at slå et søm i et bræt eller male en væg hvid. Og hvis du har brug for et regnskabsprogram til at styre økonomien i din virksomhed, skulle du tage et kig på det brugervenlige og lette regnskabsprogram Billy’s Billing. Det er dansk og super nemt at bruge til at sende fakturaer ud og holde styr på alle dine udgifter. Og hvis du vil blive en endnu bedre selvstændig, skulle du se nærmere på bogen Den geniale iværksætter, der er letlæselig og konkret, og som sætter fokus på de mest basale ting ved at drive virksomhed – og det er uanset branche, baggrund eller interesse.