Din håndværkerguide

Sådan får du kunder

Blå billy bog

Få guiden som e-bog

Jeg accepterer Billys betingelser for opbevaring af personoplysninger

Måske er du lige startet som selvstændig, måske har du været i gang i et stykke tid. Fælles er dog, at der skal nye kunder til ind imellem. Derfor har vi samlet et par gode råd til at få flere kunder:

1: Udfør et godt stykke arbejde
Det er måske noget, du allerede ved eller har hørt før, men mund til mund-metoden er den mest effektive til at få nye kunder. Det kræver dog, at du leverer et godt stykke arbejde. Det kan du selvfølgelig endnu ikke have gjort som helt ny, men når du udfører dine første opgaver, så husk at levere 10 % mere, end du har lovet.

2: Få styr på din hjemmeside
Få oprettet en hjemmeside. Den skal ikke koste det store, men blot være en simpel platform til at blive fundet og kort og konkret forklare, hvad du kan. Hjemmesiden skal ikke koste eller kræve det store. Der findes mange udbydere, der kan lave en pæn og billig hjemmeside.

Dit fokus på hjemmesiden skal være:

  • at fortælle, hvem dine kunder typisk er og
  • at fortælle, hvilke konkrete opgaver du kan løse.

Det gør det let for en besøgende at identificere sig som en potentiel kunde hos dig og føle, at han eller hun kan få løst sit problem.

Sørg også for at få taget gode billeder af dine projekter og for at få nogle gode udtalelser fra dine kunder.

3: Lad være med at dumpe dine priser
Tag ikke en opgave for enhver pris! Når du først har taget en opgave til en for lav pris, opstår der en masse problemer. Du vil ikke være motiveret og derfor levere for lav kvalitet, hvilket kan koste kunder i fremtiden. Du kan gå glip af bedre betalte opgaver, og samtidig vil du vænne dine kunder til urealistisk lave priser. Kræver dine kunder urealistisk lave priser, så fokuser på den værdi, du skaber, og hold så din pris på et niveau, der giver mening for dig.

4: Tag ikke opgaver, du ikke kan klare
Får du tilbudt en opgave, du ikke kan løse med en passende kvalitet, så sælg den videre til en anden. En sur kunde er ikke den dårlige omtale og tiden værd.

5: Annoncer lokalt
Som håndværker yder du hovedsagelig din service lokalt. Derfor skal du også annoncere lokalt. Det kan gøres på flere måder:

  • Lokal Google AdWords. Er du f.eks. tømrer i Viborg, kan du betale Google for at få vist reklamer KUN til dem, der søger på Google efter en tømrer og bor i Viborg.
  • Undgå udgåede annoncemodeller som f.eks. Krak. Det er svært at måle og giver som regel ikke meget igen.
Billy Regnskabsprogram og laptop frontpage billede

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.