Markedsfør din webshop

Julie Tandrup Gravesen

Held og lykke med dit webshop-eventyr

Blå billy bog

Få guiden som e-bog

Jeg accepterer Billys betingelser for opbevaring af personoplysninger

Vi har nu taget dig igennem en række af de vigtigste områder, du kommer til at beskæftige dig med, når du åbner din første webshop. Vi har gennemgået alt lige fra registrering og opstart af en virksomhed, til webshop-platforme, betalingsløsninger, regnskabsprogrammer, logistik, sikkerhed, markedsføring, analyse og tryghed. Du er nu næsten klar, til at kaste dig ud i dit store webshop-eventyr, men før vi afslutter vores guide helt, har vi tre gode råd, du kan tage med dig på vejen:

  • Tænk dig grundigt om, før du kaster dig ud i din første webshop. Markedet er presset, og du er nødt til at have et godt produkt, hvis du skal have en chance. Find ud af hvad netop din niche skal være, og hvordan du vil blive den bedste på dette område, så du kan tilbyde kunderne noget, konkurrenterne ikke kan – på denne måde har du rent faktisk en chance overfor de store konkurrenter på markedet.
  • Start småt ud. Hvis du satser alt for stort fra start, uden tidligere erfaring, kan du hurtigt ende med at knække halsen på projekt-webshop. For det ér et projekt at starte sin første webshop op, det er et stort og krævende projekt. I stedet for at brage derudaf, kan du med fordel starte småt ud, og lade projektet vokse sig større efterhånden som du også selv vokser med opgaven. På denne måde risikerer du ikke, at projektet vokser dig over hovedet, du kan nyde processen væsentligt mere og skabe kvalitet frem for kvantitet.
  • Vid, at du lige meget hvad kommer til at bruge enormt mange timer og sene aftener på din webshop. Der skal lægges meget arbejde og energi i opstarten af en velfungerende webshop, og i den første lange periode kan det føles som om, at der ikke sker nogen fremskridt på trods af din store indsats. Lad være med at give op. Tænk kreativt, tro på dig selv og tro på din webshop. Ting tager tid, og du kan ikke forvente at din webshop får succes fra dag et.

Der er naturligvis meget mere til dét at åbne sin første webshop, men forhåbentlig har denne guide hjulpet dig til at få en bedre idé om, hvordan du rent praktisk bærer dig ad med at komme godt i gang. Når først du har fået din shop på benene, skal du nok få styr på resten hen ad vejen, for i sidste ende er learning by doing den bedste måde at lære på.

Held og lykke med dit webshop-eventyr!

Billy Regnskabsprogram og laptop frontpage billede

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.