B-skat i en enkeltmandsvirksomhed

Forfatter:Michael Boman Hvid
Dato:1. maj 2023
Læsetid:2 minutter

Når du starter en enkeltmandsvirksomhed, skal du ind på SKATs hjemmeside og lave en forskudsregistrering over, hvor meget du regner med at lave i overskud. På baggrund af dette laver SKAT mellem 4-10 girokort, du skal betale for hele året.

Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed skal du ikke bogføre betalingen af din skat og løn som udgift, men i stedet bogføre det som et mellemværende mellem dig og virksomheden. Det anbefales, at du laver en privat hævning af hele lønnen, og du selv laver indbetalingen til SKAT. Du kan dog også vælge at foretage betalingen fra din virksomhedskonto. I det tilfælde skal du ydermere bogføre betalingen af din B-skat i virksomhedens egenkapital, samt tage højde for at lade beløbet stå på kontoen efter du foretager dit private udtræk.

I denne artikel vil vi vise, hvordan du registrerer, at du hæver 15.000 kr. i løn til dig selv, og hvor du bogfører en B-skat rate på 5000kr. Dette vil altså svare til, at du reelt havde 20.000kr i overskud, du kunne trække ud.

Privat hævning

  • Vælg Bogføring
  • Vælg Kassekladde
  • Vælg F for finansbilag
  • Angiv bilagsnummer, kører også automatisk fortløbende
  • Vælg den dato, hvor hævningen er foretaget
  • I tekstfeltet kan du skrive Privat hævning
  • Vælg kontoen Mellemregning med ejer 7130
  • Momsfeltet skal stå tomt
  • Skriv 15.000 i Debet
  • Vælg din bankkonto som modkonto
  • Godkend transaktionen


Når du har godkendt transaktionen, har du registreret, at du har hævet 15.000 kr. til dig selv, derefter skal du betale skat af beløbet.

Hævning fra virksomhedskontoen

Nu skal vi så have bogført raten for B-skat. Til at starte med skal der oprettes en ny konto i din kontoplan.

  • Klik Indstillinger
  • Klik på Regnskab
  • Klik på Rediger kontoplan
  • Klik på Opret konto
  • Vælg Kontogruppe 7100 - Egenkapital
  • Angiv kontonr. Vi anbefaler 7101
  • Angiv kontonavn. Vi anbefaler B-skat


Efter kontoen er oprettet, skal vi nu have bogført transaktionen.

  • Klik Bogføring
  • Klik Kassekladde
  • Vælg F for finansbilag
  • Angiv bilagsnummer
  • Vælg den dato hvor hævningen er foretaget
  • I tekstfeltet kan du skrive B-skat betaling
  • Vælg den nyoprettede konto 7101 - B-skat
  • Momsfeltet skal stå tomt
  • Skriv 5.000 i Debet
  • Vælg din bankkonto som modkonto
  • Godkend transaktionen


Når du har godkendt transaktionen, har du bogført 5.000,- betalt i B-skat fra virksomhedskontoen.

Samlet set, så kan du både betale B-skat fra din private konto, ved at trække hele dit overskud ud til dig selv, og dermed betale din B-skat privat. Dette skal så altså ikke bogføres. Begge metoder er korrekte, hvorvidt du betaler fra virksomhedskontoen, og blot bogfører det derefter.

Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning