Billy bliver til Billy by Shine
Navneskiftet markerer starten på en ny lys fremtid, hvor vi samler vores løsninger under ét stærkt brand og styrker vores europæiske ambition om at gøre hverdagen lettere for små virksomheder.
Hvad ændrer sig?
• Vores navn og logo opdateres til Billy by Shine
• System- og faktura-e-mails kommer fremover fra Shine
• Svar fra vores support vil være signeret med Shine
Hvad bringer fremtiden?
Navneskiftet til Shine er et naturligt næste skridt i vores rejse og afspejler vores europæiske ambition: at tilbyde én samlet finansiel løsning til små virksomheder.
Vores mål er at give dig energien og glæden tilbage, som tung administration ofte stjæler.
Men navnet er kun begyndelsen. Bag kulisserne arbejder vi allerede på nye og spændende funktioner og services, som vi glæder os til at præsentere for dig.
Hvem og hvad er Shine?
Sidste år opkøbte vi den franske erhvervsbank Shine – et prisvindende brand, som hundredtusindvis af iværksættere allerede stoler på. Shine har markeret sig som et stærkt og anerkendt navn i Frankrig med fokus på at gøre hverdagen lettere for små virksomhedsejere.
Nu tager vi næste skridt: at samle alle vores løsninger under ét fælles europæisk brand: Shine.
Med Billy by Shine bringer vi styrken fra Shine sammen med vores egen erfaring – til gavn for danske virksomhedsejere som dig.
Samme team - ny styrke
Med andre ord, vi er stadig den samme virksomhed, det samme team og arbejder mod den samme mission. Intet ændrer sig i måden, Billy hjælper dig på – nu blot under navnet Billy by Shine.
Vi er stolte af at tage dette skridt, men vi ved, at forandringer kan give anledning til spørgsmål. Har du nogen, er du som altid velkommen til at kontakte vores support.
Vi er her hver dag kl. 07–22 via telefon, mail eller chat.
