Få mere ud af din personlige profil

Forfatter:Amanda Nielsen
Dato:12. april 2023
Læsetid:2 minutter

Du har nu mulighed for at udfylde mere information på din personlige profil, der øger din mulighed for at få nye kunder gennem Billy.

Her gennemgår jeg de forskellige datapunkter, du har mulighed for at udfylde og få fremvist på din personlige profil på vores hjemmeside. Jo mere data du udfylder, jo flere måder kan vores kunder finde frem til dig.

Til at starte med skal du hen til din administratorprofil, hvor du kan udfylde dataen:

  1. Log ind med din Billy-administratorkonto
  2. Klik på “Admin Profil” i menuen til venstre

Til at starte med skal du udfylde følgende standard informationer:

  • Upload dit logo eller et billede af dig selv
  • Dine virksomhedsoplysninger
  • Dine primære kontaktoplysninger

For at tilføje flere filtre vores kunder kan søge dig frem på, kan du udfylde ekstra information omkring din virksomhed og dine ydelser.

I tekstfeltet nederst til venstre “Beskriv din virksomhed og services” kan du udfylde noget ekstra information om din virksomhed, der vil blive vist på din personlige profil på vores hjemmeside. Denne tekst kan være med til at hjælpe kunderne med at forstå hvad de kan få hjælp til hos dig, og hvorfor det er netop dig de skulle vælge at kontakte.

Her kan du bl.a. lave en titel, skrive i punktform og fremhæve vigtige ting med fed.

Nederst til højre har du mulighed for at tjekke flere informationer om dig selv og de ydelser, du tilbyder. De vil blive brugt som filtre på vores hjemmeside, så jo flere du krydser af, jo flere søgninger vil du blive vist i.

Du kan vælge fra følgende 3 dropdown lister:

  • Hvordan beskriver du dig selv?
  • Hvilke ydelser tilbyder du?
  • Hvilke virksomhedsformer hjælper du?

Alle ovenstående informationer vil som sagt blive fremvist på din personlige side på vores hjemmeside.