Integration med SkyViewCRM

Dato:28. april 2022
Læsetid:2 minutter

SkyViewCRM hjælper dig med at holde styr på din salgsproces. I SkyViewCRM kan du registrere emnet, holde styr på dine møder og tilbud samt holde overblik over, hvilke tilbud der skal følges op på. 

Med integrationen mellem Billy og SkyViewCRM kan du få overført ordrer samt kundedata til Billy, så snart den er accepteret. Ordren bliver lagt ind i Billy som en fakturakladde, som du blot skal godkende.

Oprettelse af API-nøgle i Billy

Det er nemt at oprette en API-nøgle i Billy. Vi har lavet en simpel guide til hvordan du opretter en API-nøgle i Billy samtidig med at vi har lavet en kort video om oprettelsen af API-nøglen i Billy.

Forbind SkyViewCRM til Billy

  • Login på SkyViewCRM
  • Vælg Opsætning i venstre menuen
  • Vælg BillyDK Indstillinger
  • Indsæt din API-nøgle fra Billy
  • Tryk Aktiveret for at aktivere integrationen
  • Tryk på Gem-symbolet i højre hjørne

Integrationen er sat op.

I samme vindue kan du også indstille på forskellige faktorer. Her er en liste over hvad de forskellige knapper kan gøre:

  • Synkroniser snarest muligt: Der synkroniseres en gang i døgnet. Men sættes denne til ”JA”, vil der blive synkroniseret inden for en ½ time
  • Nulstil Billy synkronisering: Genindlæs alt igen
  • Opret debitor fra SkyViewCRM: Skal man kunne oprette en debitor fara SkyViewCRM
  • Rediger debitor i SkyViewCRM: Skal man kunne redigere en debitor
  • Synkroniser varer: Skal varer indlæses fra Billy
  • Synkroniser produktgrupper: Indtægtskategori 1110 og 1120
  • Standard valgbarhed i SkyViewCRM: Skal produktet kunne vælges i SkyViewCRM
  • Opret ordre fra SkyViewCRM: Tilbud kan overføres til Billy som fakturakladde
  • Synkroniser fakturaer: Fakturaer udlæses til SkyViewCRM
  • Kun fra SkyViewCRM: Udlæs kun fakturaer, der er startet fra SkyViewCRM

Overfør kunder fra SkyviewCRM til Billy

Du kan oprette kunder (firmaer) i SkyviewCRM, som du derefter kan overføre til Billy.

  • Gå til Firmaer i sidemenuen 
  • Find den pågældende kunde
  • Husk at kunden skal have et kundenummer for at kunne overføres til Billy
  • Tryk på Mere…
  • Tryk på BillyDK
  • Kunden inklusiv informationer bliver nu sendt til Billy