Når du udfylder årsregnskabet i Billy, vil du nu blive bedt om at oplyse, om virksomheden har haft kontrollerede transaktioner med danske parter. Det er et nyt krav i indberetningen og handler om at give Skattestyrelsen et klart billede af handel mellem parter med et særligt tilknytningsforhold.
Indtastningen foregår direkte i tjeklisten, hvor du blot markerer de typer af kontrollerede transaktioner, virksomheden har haft.
Hvad er kontrollerede transaktioner
Kontrollerede transaktioner er handel mellem parter, som på en eller anden måde har fælles ejerskab eller kontrol. Det betyder, at de ikke betragtes som uafhængige af hinanden.
Der er typisk tale om en kontrolleret transaktion, hvis:
- En person ejer flere virksomheder og handler mellem disse
- Et selskab handler med sit moderselskab eller datterselskab
- En virksomhed handler med en person, der har bestemmende indflydelse i virksomheden
Selvom reglerne lyder tekniske, er mange af situationerne meget almindelige i mindre danske virksomheder. Her er et par typiske cases:
Serviceydelser mellem egne virksomheder
Hvis en ejer har både et driftsselskab og et holdingselskab, og driftsselskabet betaler holdingselskabet for administration, ledelse eller andre serviceydelser, er det en kontrolleret transaktion.
Lån eller økonomiske mellemregninger
Hvis ejeren har lånt virksomheden penge, eller virksomheden har en mellemregning med ejeren, betragtes dette også som en kontrolleret transaktion. Det gælder uanset om beløbet bruges til drift, indkøb eller andet.
Køb og salg af udstyr mellem forbundne selskaber
Har du to selskaber og sælger udstyr, maskiner eller inventar fra det ene til det andet, så er det også omfattet.
Disse situationer er helt almindelige og fuldt lovlige. De skal blot oplyses korrekt.
Sådan udfylder du punkterne om kontrollerede transaktioner i tjeklisten
Når du når til afsnittet om kontrollerede transaktioner i årsregnskabets tjekliste, bliver du bedt om at tage stilling til flere forskellige områder. Først skal du oplyse, om virksomheden har haft lån eller tilgodehavender til eller fra en kontrolleret part i løbet af året. Derefter skal du svare på, om virksomheden har haft indtægter fra kontrollerede transaktioner og vælge de konkrete typer af indtægter. Til sidst gør du det samme for udgifter.
Lån og tilgodehavender mellem kontrollerede parter
I tjeklisten vil du også blive spurgt, om virksomheden har haft lån eller tilgodehavender til eller fra en kontrolleret part. Her skal du vælge Ja, hvis der på noget tidspunkt i løbet af året har været et udestående beløb mellem virksomheden og en person eller virksomhed, som du har kontrolforbindelse til.
Det kan eksempelvis være:
- Hvis ejeren har lånt penge til virksomheden
- Hvis virksomheden har lånt penge til ejeren
- Hvis ejeren har lagt ud for virksomheden, og virksomheden endnu ikke har tilbagebetalt beløbet
- Hvis virksomheden har et udestående beløb hos et selskab med samme ejer
- Hvis to koncernforbundne selskaber skylder hinanden penge
Disse situationer er helt almindelige og skal blot oplyses. Har der ikke været nogen form for gæld eller tilgodehavender med kontrollerede parter, vælger du Nej og fortsætter videre i tjeklisten.
Indtægter og udgifter mellem kontrollerede transaktioner
Når du har taget stilling til lån og tilgodehavender, skal du også oplyse, om virksomheden har haft indtægter eller udgifter i forbindelse med kontrollerede transaktioner. Det handler om at angive, hvilke typer af handel der har været mellem virksomheden og en kontrolleret part i løbet af året.
Nedenfor gennemgår vi, hvad du skal kigge efter, og hvad de enkelte kategorier dækker over.
1. Først: Har virksomheden haft indtægter fra kontrollerede transaktioner
Her svarer du enten ja eller nej. Du skal svare ja, hvis virksomheden har haft indtægter fra en af følgende typer handel med en part, du har kontrolforbindelse til.
Bemærk, at du kun skal vælge Ja i tjeklisten, hvis handlen er mellem virksomheden og en kontrolleret part. Det vil sige en person eller virksomhed, som ejer din virksomhed, som du selv ejer, eller som på anden måde har bestemmende indflydelse. Almindeligt salg eller køb til helt uafhængige kunder og leverandører skal ikke registreres her.
Hvis der ikke har været kontrollerede transaktioner
Har virksomheden slet ikke haft nogen form for handel eller økonomiske bevægelser med kontrollerede parter, vælger du bare Nej i det første spørgsmål. Så kan du springe de næste trin over og fortsætte direkte med resten af årsregnskabstjeklisten.
Kategorierne du tager stilling til
Salg af varer og andre omsætningsaktiver
Dette dækker for eksempel, hvis virksomheden har solgt produkter, inventar, materialer eller andre aktiver, der normalt indgår i driften.
Salg af serviceydelser
Her hører alle former for rådgivning, administration, projektarbejde, IT-hjælp eller andre ydelser, du leverer til en kontrolleret part.
Royalty eller licensindtægter
Hvis virksomheden ejer en immateriel rettighed, som en anden kontrolleret part betaler for at bruge, hører det til her. Det kan være software, et brandnavn, billeder, videoer eller lignende.
Finansielle indtægter
Her vælger du ja, hvis virksomheden har modtaget renteindtægter, gebyrer eller lignende betalinger fra en kontrolleret part. Et typisk eksempel er renter på et lån mellem ejer og virksomhed.
Salg af immaterielle aktiver
Det omfatter salg af rettigheder som patenter, designs, ophavsret eller knowhow.
Salg af materielle anlægsaktiver
Hvis virksomheden har solgt større aktiver til en kontrolleret part, for eksempel maskiner, køretøjer eller andet udstyr, skal det angives her.
Øvrige indtægter
Tilfælde der ikke lige passer ind i de andre kategorier, men som stadig er en form for indtægt mellem kontrollerede parter.
Når du har vurderet, om virksomheden har haft indtægter i en eller flere af disse kategorier, vælger du ja eller nej øverst.
2. Derefter: Angiv hvilke typer indtægter virksomheden har haft
Hvis du svarede ja i første trin, skal du nu vælge ja eller nej for hver enkelt kategori. Det gør det muligt for Skattestyrelsen at se, præcis hvilke typer af transaktioner virksomheden har haft.
Du markerer blot ja ud for de typer, der passer. Har du for eksempel kun solgt serviceydelser til din holdingsvirksomhed, vælger du ja ved dette punkt og nej ved resten.
3. Til sidst: Gør det samme for udgifter
Herefter skal du tage stilling til udgifter på samme måde som ved indtægterne. Først svarer du ja eller nej til, om virksomheden har haft udgifter fra kontrollerede transaktioner.
Derefter vælger du ja eller nej ved de konkrete typer af udgifter, for eksempel:
- Køb af varer
- Køb af serviceydelser
- Royalty eller licensudgifter
- Finansielle udgifter
- Køb af immaterielle aktiver
- Køb af materielle anlægsaktiver
- Øvrige udgifter
Udgiftskategorierne svarer til indtægtskategorierne, bare set fra den anden side. Hvis du for eksempel har betalt dit eget holdingselskab for administration, er det en udgift under køb af serviceydelser.
Har du brug for hjælp?
Hvis du bliver i tvivl om, hvor en bestemt indtægt eller udgift hører hjemme, eller om der overhovedet er tale om en kontrolleret transaktion, er du altid velkommen til at række ud til os. Beskriv situationen og hvem der er handlet med, så kigger supporten på det sammen med dig. Ofte kan det afklares hurtigt, og vi hjælper gerne med at sikre, at oplysningerne bliver udfyldt korrekt i årsregnskabet. Du kan kontakte os på billy@billy.dk, 89 87 87 00 eller skrive til os på chatten.
Relaterede artikler:
