Manuel afregning af moms

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Mathias Schou

5. juli 2018

Hvis du gerne vil afregne din moms manuelt, så får du her en guide til, hvordan du manuelt udligner momsen, så du kan afregne og betale den til tiden.

Husk at du også kan afregne moms automatisk. Det kan du læse mere om her.

Sådan afregner du moms manuel

Først og fremmest skal du undersøge, hvordan din moms ser ud for den pågældende momsperiode. Det gør du sådan her.

  • Gå til Regnskab og vælg Saldobalance.
  • Vælg den pågældende momsperiode, så du kun ser bevægelserne for denne periode. I dette eksempel er det 2. kvartal 2018.

bogfør tab på debitor

Derefter skal du lave en transaktion, der udligner momsen for perioden. Start med at finde kontogruppen for Skyldig moms. I Billys standardkontoplan hedder den 7200 - Skyldig moms.

I eksemplet kan du se, hvad du skal udligne på standardkontoen 7210 - afregnet moms. Husk at være opmærksom på at:

  • Købsmoms er debetbeløb og skal derfor krediteres ved udligning.
  • Salgsmoms er kreditbeløb og skal derfor debiteres ved udligning.
  • Moms af varer købt i udlandet er kreditbeløb og skal derfor debiteres ved udligning.

bogfør tab på debitor

Selve udligningen af momsen skal du lave i kassekladden med en flerbenet postering.

  • Gå til Regnskab og vælg Kassekladde.
  • Vælg F for finansbilag.
  • Lad bilagsnummeret stå, så det er fortløbende.
  • Angiv dato til den sidste dag inden momsperiodens udløb.
  • Tilføj linjer så du har i alt tre linjer.
  • Skriv Købsmoms i tesktfeltet i den første linje. Vælg konto 7220 - Købsmoms. Skriv 450 i kredit. Vælg modkonto 7210 - Afregnet moms.
  • Skriv Salgsmoms i tekstfeltet i den anden linje. Vælg konto 7250 - Salgsmoms. Skriv 400 i debet. Vælg modkonto 7210 - Afregnet moms.
  • Skriv Moms af varer købt i udlandet i tekstfeltet i den tredje linje. Vælg konto 7230 - Moms af varer købt i udlandet. Skriv 250 i debet. Vælg modkonto 7210 - Afregnet moms.
  • Til sidst skal du godkende alle posteringerne.

bogfør tab på debitor

Bagefter kan du se, at tallene er udlignet i saldobalancen. Og du kan se, at du skal betale 200 kr. for denne momsperiode.

bogfør tab på debitor

Nederst: Du kan læse mere om momsindberetning på Billypedia.