Sådan bogfører du hjælpepakker i Billy

Kasper Aaes2021-01-21
Tilbage til Regnskab og bogføring

Regeringen har fornyligt indgået et nyt lovforslag med regler om, hvordan du skal registrere hjælpepakkerne i dit årsregnskab.

Det er et krav, at du angiver hvilken hjælpepakke, du har modtaget og hvor meget, du har modtaget

Hvis du har modtaget hjælperpakker fra regeringen, skal du derfor registrere det korrekt i Billy.

Sådan gør du: Først skal du oprette en ny konto i kontoplanen. Kontoen skal navngives ud fra den hjælpepakke, du har modtaget. Her ser du de tre eksempler:

  • 1096 - Kompensation Corona-Covid19 - Omsætningsnedgang
  • 1097 - Kompensation Corona-Covid19 - Lønkompensation
  • 1098 - Kompensation Corona-Covid19 - Faste omkostninger mm.

Du opretter en ny konto i kontoplanen, som forklaret i denne vejledning

Vigtigt! Du skal give den nye konto samme kontonummer og –navn som i eksemplet ovenfor.

Når kontoen er oprettet, kan du bogføre indtægten.

Du starter med at tilgå kassekladden sådan her:

Hvis du f.eks. har modtaget 46.000 kroner den 15. oktober 2020, vil det se sådan her ud:

Husk, at vi sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage fra 8 til 23. Ring til os eller send os en mail på billy@billy.dk.