Supportartikler>Integrationer>Billy og Shoporama

Billy og Shoporama

Forfatter:Thea Gregersen
Dato:12. maj 2022
Læsetid:2 minutter

Shoporama er en dansk webshop platform der giver dig som forretningsejer en nem webshop løsning. Shoporama er designet for at kunne hjælpe dig med at øge dit salg gennem muligheden ved at kategorisere dine produkter på kryds og tværs. 

Shoporama hjælper med at søgemaskineoptimere (SEO) din webshop, så din webshop opnår bedre placeringer i søgeresultater på søgemaskiner som fx Google. Shoporama tilbyder desuden et væld af funktioner såsom masseredigering, statistikker, avanceret landingssider samt forskellige integrationer med for eksempel Shipmondo og Mobilepay. 

Integrationen mellem Shoporama og Billy giver dig en fordel ved at automatiske overførsel af dit salg fra Shoporama til Billy, så du undgår dobbeltarbejde og tastefejl. 

Opret API-nøgle i Billy

I Billy kan du nemt oprette en API-nøgle ved at følge vores guide. Vi har også lavet en video hvor vi forklarer hvordan du opretter en API-nøgle:

Oprettelse af salgskonto og produkt i Billy

Du skal have en salgskonto hvor navnet Shoporama indgår og produktet fragt i Billy før integrationen virker.

  • Vælg Indstillinger
  • Vælg Regnskab
  • Vælg Rediger Kontoplan
  • Klik Opret konto
  • Vælg kontogruppen Indtægter
  • Skriv kontonummer (skal være i 1100-tallet og ikke være brugt endnu)
  • Skriv Shoporama salg under navn
  • Vælg momssatsen Salgsmoms 25%

Nu har vi oprettet en salgskonto. Vi skal nu oprette et produkt for Shoporama.

Oprettelse af produkt til Shoporama

  • Vælg Produkter under Salg
  • Klik Opret produkt
  • Skriv Fragt under navn
  • Vælg Shoporama Salg som indtægtskonto
  • Vælg momssatsen Momsfrit

Nu da alt er opsat på Billys side, skal vi opsætte integrationen til Shoporama.

Opsæt integrationen til din Shoporama webshop 

  • Klik på ikonet Indstillinger
  • Scroll ned og sæt Billy som dit økonomisystem
  • Scroll op igen og klik på Økonomisystem
  • Indtast din API nøgle og klik Gem

Nu er integrationen sat op, og din webshop bogfører nu selv i Billy, så snart ordren er sat til Sendt i Shoporama.