Bankrådgiver - Hvad er en bankrådgiver?

En bankrådgiver arbejder i banken og har som opgave at rådgive kunder omkring deres økonomi.

Brug Billy Regnskabsprogram for at få styr på din virksomheds økonomi.

Man har helt automatisk en bankrådgiver tilknyttet, når man har en eller flere konti i banken. Det er den person, du skal gå til, hvis du har brug for rådgivning om lån, budget eller generelt om din økonomi.

Hvad kan en bankrådgiver hjælpe med?

En bankrådgiver kan hjælpe dig med langt det meste, som du kan forestille dig har med din privatøkonomi at gøre. De kan blandt andet hjælpe dig med at købe et hus, lejlighed eller anden bolig, hvor der skal styr på en masse vigtige papirer.

I nogle tilfælde kan de også hjælpe dig med at ligge et budget, men det kan godt skifte lidt fra bankrådgiver til bankrådgiver, hvad de kan og vil hjælpe med. 

Det er ofte sådan, at hvis man har mange penge, flere lån og andet i en specifik bank, så er man også en bedre kunde for banken. Derfor kan det også betyde, at en bankrådgiver vil gå lidt længere for at hjælpe dig med ting, der ikke nødvendigvis er noget, som de hjælper med.

Hvad er en god bankrådgiver?

En god bankrådgiver er en rådgiver, der prøver at være så objektiv som mulig i sin rådgivning til dig. Det er her, at man særligt skal huske, at bankrådgivere jo er ansat for, at banken kan tjene penge. Deres opgave er altså i sidste ende at tjene penge på dig, så de penge kan gå til banken.

Derfor er der nogen, der kan have et negativt syn på bankrådgivere, da de jo i virkeligheden agerer som en form for sælgere for den pågældende bank. Derfor kan det være en god ide selv at lave sit research, inden at man tager store beslutninger i banken. 

Derfor er en god bankrådgiver en rådgiver, der virkelig lytter til sine kunder og rådgiver dem bedst muligt til noget, selvom det giver banken færre penge i sidste ende. Der er også mange, der sætter stor pris på, at den enkelte bankrådgiver er nem at komme i kontakt med. Det er særligt en fordel, hvis man står og skal købe bolig, da sådan en godkendelse skal gå hurtigt fra bankens side af.

Hvis du gerne vil have økonomisk rådgivning fra en, der ikke tjener penge på dine valg, kan du købe dig til økonomisk rådgivning.

Kan man selv vælge bankrådgiver?

Som udgangspunkt får man altid bare tilknyttet en bankrådgiver, når man bliver kunde i banken. Med det sagt er der mulighed for, i nogle tilfælde at vælge sin egen bankrådgiver. Det kan være, at du ikke føler, at du har en god kemi med din bankrådgiver eller vil skifte af andre grunde. 

Du kan derfor tage kontakt til din bank, hvor du kan høre dem om muligheden for at skifte bankrådgiver. Dog er det ikke sådan, at man kan skifte bankrådgiver, hvis man har fået afslag på et banklån. Den anden rådgiver vil højst sandsynligt lave de samme beregninger, der giver det samme udfald i forhold til lånemuligheder eller prisen på et lån.

Hvordan ved jeg, hvem min bankrådgiver er?

Langt de fleste kunder i banken har én bankrådgiver tilknyttet. Hvem det er, plejer man at kunne se inde på sin netbank, og ellers kan man kontakte banken for at høre, hvem det er. 

Hvis man har nogle simple spørgsmål til sin bank, så plejer man også bare at kunne tage kontakt direkte til kundeservice, der kan hjælpe en.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage