Hvad er et frikort?

Et frikort giver et skattefrit beløb af din A-skat. Frikortet bliver fordelt over året, men kan sagtens blive brugt op hurtigere. Vi har alle sammen et frikort, som vi kan se på vores forskudsopgørelse. Men måske er det lidt forvirrende, hvad det egentlig er.

Så hvad er reglerne for frikortet?

Frikortet er en form for fradrag, som alle får. Frikortet er på et bestemt beløb, og al den løn du tjener inden denne grænse på et år, skal du ikke betale skat af. Du får et nyt frikort hver år ved årsskiftet.

Det er frikortet i en nøddeskal.

Men er det nu også alt, hvad der er at vide om emnet?

Hvor meget er frikortet på?

Frikortets størrelse afhænger af mængden af andre fradrag, du modtager. Det er derfor en individuel sag, hvor stort dit frikort er.

Du kan tjekke dit frikort på din årsopgørelse, hvor du også kan se dine fradrag og dine skatteprocenter.

Uden at regne andre fradrag osv med, så er frikortssatsen i 2018 på 46.000 kr.

Skal jeg gøre noget med frikortet?

Hvis du er over 15 år skal du ikke gøre noget, Frikortet kører nemlig automatisk, og du behøver ikke tage stilling til, hvordan det skal bruges. Det er også helt automatisk at den opdager, når din løn overstiger frikortssatsen og du skal til at betale skat.

Hvis du derimod er under 15 år, skal du selv oprette et frikort. Det kan man gøre inde på SKAT´s hjemmeside som du kan finde her.

Kan jeg slippe for at have et frikort?

Alle er berettigede til frikortet, og man kan derfor ikke undgå at have det.

Der vil dog heller ikke være nogen fordele i at undgå frikortet. Du vil få udbetalt færre penge på årsbasis uden frikortet, da du så skal betale skat af din fulde løn.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage