"Jeg bliver oprigtigt glad, når mine kunder klarer sig godt"

- John Hoffmann

Billy-certificeret RevisorBilly-certificeret Revisor

Hos os står døren altid åben

Mercantor har specialiseret sig i at servicere mindre virksomheder og administrerer alt lige fra bogholderi til lønservice og debitorstyring. Derudover har Mercantor stor erfaring i at rådgive iværksættere med etablering af virksomhed, gennemgang af forretningsplaner og udarbejdelse af budgetter.

Billy Regnskabsprogram premium revisor John Hoffmann
Billy Regnskabsprogram og solid interview

Interview med John Hoffmann

11-10-2013

1. Hvad er den hyppigste fordom om en revisor?

At vi er kedelige og sådan et ’jakkesæt-folk’, der er enormt alvorlige og formelle. Sandheden er, at vi er meget sjove og uformelle i vores omgangstone.

2. Hvad er det bedste ved at være revisor?

At hjælpe folk! Jeg føler, at jeg har et meget vigtigt job. Jeg bliver oprigtigt glad, når jeg oplever, at mine kunder klarer sig godt. Omvendt bliver jeg nærmest stresset, hvis en kunde er i vanskeligheder.

3. Hvornår ved du, at en kunde er tilfreds?

Det kan jeg altid mærke. Det afhænger meget af dialogen. Jeg oplever tit at få ros af mine kunder. Oftest medfører det, at de henviser nye kunder til mig. Det er den fornemste form for ros.

4. Hvad er dit bedste råd til en (nystartet) selvstændig?

Man skal kigge godt på det marked, man vil investere i. Og man skal spørge sig selv, om der er penge i ens idé. Det handler om at stille relevante spørgsmål. Alle og enhver kan jo få et CVR-nummer, men i sidste ende handler det om omsætning.

5. Hvorfor gør et godt regnskabsprogram en forskel for selvstændige?

Billy’s Billing er et redskab, man bør få ind i sin hverdagsrutine, så man kan få et overblik. Og det er netop overblikket, der gør hele forskellen. Så det, et regnskabsprogram som Billy kan, er at sørge for, at man ikke overser eller glemmer noget.

6. Hvad drømmer du om?

Jeg plejer sådan set bare at gøre det, jeg drømmer om. Jeg forsøger at leve min drøm hver dag og lader mig ikke begrænse. Senest har jeg været i Rio med min kone. Vi fløj over regnskovene og havde store oplevelser. Det var en drøm!

7. Hvordan har du oplevet, at økonomisk sikkerhed har fået dine drømme til at gå i opfyldelse?

Jeg har et lavt omkostningsniveau, uanset hvad jeg tjener. Så jeg har altså aldrig øget mit forbrug i takt med, at jeg tjente flere penge. For mig er økonomisk sikkerhed lig frihed og tryghed.

8. Hvilken funktion i Billy synes du bedst om?

Jeg er vild med faktureringsmodulet. Det er meget nemt at arbejde med. Det med at få sendt fakturaer løbende er afgørende. På den måde hjælper Billy faktisk brugeren med at få afsluttet en opgave.

9. Hvorfor er det vigtigt at samarbejde om økonomi?

Regnskab er for mange en ukendt størrelse. Så hvis man ikke har ’pakken’ i form af Billy og en revisor, risikerer man at miste detaljerne og overblikket. Man skal bruge en revisor, så man udnytter skattelovgivningen rigtigt. Og man skal have et regnskabsprogram, så man har føling med sit eget regnskab.

10. Hvorfor er Billy Danmarks letteste regnskabsprogram?

Tag et regnskabsprogram som economic. Det er jo ikke designet til små virksomheder. Deres set-up er alt for komplekst! Billy regnskabsprogram er simpelt og brugervenligt. Man behøver virkelig ikke andet.