API - Hvad er et API?

API står for Application Programming Interface og er en kobling mellem computerprogrammer, som tillader to systemer at udveksle data og funktioner.

I Billy tilbyder vi at integrere med mange forskellige systemer, heriblandt Shopify, Storebuddy, Salary og mange andre. Prøv Billy gratis.

Det betyder, at et API er et sæt værktøjer, som fungerer sammen og kan lave software eller applikationer på tværs af systemerne. Man kan med et API bruge mange forskellige systemer og programmer.

Hvordan fungerer webshops med API?

Det er også muligt at benytte et API til at forbinde din webshop med andre systemer. 

Som eksempel kan du med et API forbinde en webshop med et lagerstyringssystem, som via API’et sørger for, at lageret altid er synkroniseret med webshoppen. 

Et andet eksempel er også, at man kan integrere sit regnskabsprogram, som f.eks. Billy, med en webshop, og derved overføre salget fra webshoppen, så det nemt kan bogføres. Det kan lette det administrative arbejde betydeligt, så man ikke behøver at skrive det ind i eksempelvis et Excel-ark manuelt.

Er det sikkert at bruge et API?

Det er vigtigt at arbejdet med API’er foregår på en sikker måde, da det kan handle om personlige oplysninger eller eksempelvis regnskabsdata.

Det kan derfor være en god idé, at benytte sig af en privat eller offentlig nøgle til at udveksle data. På den måde, kan du sørge for, at ingen fremmede kan læse dine data undervejs i processen.

Hvilke typer API findes der?

Et API kan være enten åbent eller privat. Et API bruges f.eks. både til udveksling af data i regnskabssystemer, fragtsystemer, lagersystemer og meget mere. Det bruges også hos udbydere på internettet som eksempelvis Facebook og Google.

Hvad er fordelene ved at benytte et API?

Fordelene ved at bruge API’er er mange, da den automatisering der medfølger, hjælper til effektivisering af forskellige processer, der forekommer i en virksomhed. 

Den største fordel ved at bruge API’er, at det gør arbejdet lettere for dig, og at du slipper for selv at overføre data fra et system til et andet. På den måde kan du spare mange arbejdstimer, hvilket vil gøre arbejdsprocesserne i din virksomhed meget bedre.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage