B2B (Business to Business) - Hvad er B2B?

B2B, som er kort for Business to Business (også kaldet B-to-B), er en betegnelse for virksomheder der sælger sine produkter eller services til andre virksomheder, fremfor individuelle forbrugere.

Har du en B2B virksomhed? Så kan vi hjælpe med at holde styr på dit regnskab. Prøv gratis Billy Regnskabsprogram.

Grundlæggende findes der to former for salgsmodeller for en virksomhed (B2B og B2C). Et eksempel på B2B kunne være en produktionsvirksomhed, der sælger sine varer til en butik. Herefter sælger butikken produkterne videre til slutforbrugeren, og der er da tale om B2C (Business to Consumer).

Hvad kendetegner B2B salg?

Når der sælges til B2B virksomheder, indgår der som regel købscentre med flere beslutningstagere, samt en mere omfattende holdning til produktet, da det er vigtigt for den købende virksomheds forretning.

I modsætning til B2C, hvor der sælges til en individuel forbruger, er B2B salg ofte mere komplekse, da der sælges til andre virksomheder, som har andre interesser i produktet end den normale forbruger. 

Når det kommer til B2B er der altså en mere professionel tilgang til køb af produkter og ydelser, da disse sandsynligvis er vigtigt for driften af købers virksomhed.

Et salg på B2B markedet tager ofte også længere tid at gennemføre, end et salg på B2C markedet, og det er ikke usædvanligt at et salg kan tage helt op til 24 måneder. 

Der findes også virksomheder, som sælger både på B2B og B2C markedet. Dette kunne for eksempel være virksomheder der laver SaaS (Software as a service), som både sælger deres produkt til virksomheder og privatpersoner.

Hvad kendetegner B2B markedsføring?

Når det kommer til B2B markedsføring, er noget af det vigtigste at være informerende omkring produktet. Som tidligere nævnt, indgår der ofte flere beslutningstagere i købsprocessen, med hver deres viden omkring produktet, så det er vigtigt at din markedsføring er tilfredsstillende på alle områder. 

Yderligere er det væsentligt at have styr på hvilke segmenter, man som B2B virksomhed har som målgruppe. Ved at have styr på sin målgruppe, samt deres adfærd, kan man mere præcist skræddersy sin markedsføring og kommunikation, imod denne. 

Hvis en virksomhed sælger til flere forskellige brancher, kan det også være nødvendigt at tilpasse sin markedsføring til den specifikke branche. 

Hvilke udfordringer er der for B2B virksomheder?

En af de mest væsentlige udfordringer for en B2B virksomhed er, at opretholde kundeloyalitet. Dette er vigtigt, da der overordnet set er færre kunder på B2B markedet, end der er på B2C markedet. Til gengæld bruges der ofte langt flere penge per køb på B2B markedet, end på B2C markedet. 

En anden udfordring for B2B-virksomheder er, at de konstant bliver nødt til at være innovative omkring optimering af deres produkt eller service. Dette er også en væsentlig faktor med henhold til at bevare kundeloyaliteten, samt virksomhedens markedsandel.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage