Hvad er efterspørgsel?

Efterspørgsel er et begreb der fortæller noget om interessen for en bestemt vare eller ydelse.

Er du i tvivl om hvordan du skal prissætte din virksomheds produkter? Få et overblik over de forskellige metoder at lave prisfastsættelse på.

Efterspørgsel udtrykker mængden af en vare eller ydelse, som forbrugerne er villige til at købe. 

Efterspørgsel måles ud fra det behov forbrugeren udtrykker for det pågældende produkt. Det vil altså sige at jo flere der ønsker produktet, jo større vil efterspørgslen også være. 

Hvilke faktorer har indflydelse på efterspørgslens udvikling?

Der er flere forskellige faktorer der kan have indflydelse på et produkts efterspørgsel. De mest væstenlige består af behov, kvalitet, salg og pris. 

Hvilken indflydelse har behovet?

Først og fremmest skal der være et behov for produktet. Det er essentielt for efterspørgslen, at der er et generelt behov for at produktet eksisterer. Helt fundamentalt er der behov for ting som mad, drikke og bolig. I den sammenhæng vil der også være et behov for en differentiering af de fundamentale behov. Dette kaldes for afledte behov. 

Yderligere opstår der en differentiering i de afledte behov, hvor der også efterspørges forskellige niveauer af produkternes kvalitet. Denne differentiering er dog meget indkomstbestemt, og der er derfor et behov for et både bredt og dypt sortiment af forskellige produkter.  

Hvilken indflydelse har kvaliteten?

Endvidere er efterspørgslen også præget af kvalitet. Det ses dog i nogle tilfælde, at et produkt er så billigt, at kvaliteten bliver underordnet. Dette ses for eksempel når der bliver købt produkter til festivaller, som f.eks. telte, der købes med intentionen om engangsbrug. Omvendt kan en lav pris for et kvalitativt produkt, også risikere at skade brandværdien af produktet, og derigennem have en negativ effekt på efterspørgslen. 

Kvaliteten af et produkt vil dog altid have en indflydelse på købelysten, og derigennem også efterspørgslen. Kvalitetsopfattelsen af et produkt kan typisk opdeles i tre kategorier, som er teknisk kvalitet, funktionel kvalitet og smagsmæssig kvalitet.  

Hvilken indflydelse har salget?

Yderligere har salg af et produkt også indflydelse på efterspørgslen. Under salg af produktet hører markedsføringen, selve salget og til sidst service. Denne faktor er vigtig for efterspørgslen, da det først og fremmest er afgørende at potentielle købere gennem markedsføringen ved at produktet eksisterer. 

Herefter kommer selve salgsdelen, som skal foregå ordentligt og hurtigt, for at fremstå på bedste vis. Endvidere er det også vigtigt, at servicedelen er i orden, da dette giver mulighed for f.eks forlængelse af serviceaftale, gentagelse af køb samt anbefalinger af varen til omverden. 

Hvilken indflydelse har prisen?

Den største faktor der kan have indflydelse på efterspørgslen af et produkt er prisen

Er prisen på et produkt for høj, sammenlignet med kvaliteten og markedsudbuddet, vil efterspørgslen på det pågældende produkt højst sandsynligt falde. Det vil derfor være nødvendigt at sætte prisen ned for at bevare forbrugerens interesse i produktet. 

Er prisen derimod for lav, sammenlignet med kvaliteten og markedsudbuddet, vil efterspørgslen højst sandsynligt stige, da folk vil blive tiltrukket af produktets fordelagtige pris. Hvis prisen er for lav, kan det dog føre til, at det bliver en underskudsforretning. 

Hvis der omvendt er en høj efterspørgsel efter et produkt, som overstiger udbuddet, er der sandsynlighed for at produktet kan blive en mangelvare, eller betragtes som sjælden. Et eksempel på dette er diamanter, som har en forholdsvis høj efterspørgsel, men et begrænset udbud. Dette resulterer i at prisen for det pågældende produkt også bliver i den høje ende.  

Hvis efterspørgslen på et produkt derimod er for lav, vil prisen sandsynligvis falde, for at få flere til at købe produktet og derigennem få efterspørgslen til at stige. 

Skal man prissætte et produkt, kan det derfor være en god ide at beregne produktets priselasticitet. Ved at gøre dette, kan det ses hvor stor en effekt prisen har på efterspørgslen af produktet, og derigennem finde frem til den optimale pris. 

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Udbud og efterspørgsel hænger sammen på den måde at de er afhængige af hinanden. Det handler om at der skal være den rigtige balance mellem efterspørgslen af et produkt og udbuddet af produktet.

For virksomheder handler det om at imødekomme det behov der er for et produkt, ved at udbyde dette produkt til en pris som forbrugeren er villig til at betale, alt efter markedsforholdene. 

Udbud og efterspørgsel bruges på den måde i mikroøkonomien til at finde ud af, hvor meget af et givent produkt der er tilgængeligt på markedet, samt hvor stort behovet for dette produkt er. 

Hvad er en udbudskurve og efterspørgselskurve?

Hvis du ønsker at visualisere denne sammenhæng mellem pris og efterspørgsel, kan du benytte en efterspørgselskurve.

En efterspørgselskurve er et værktøj der har til formål at illustrere sammenhængen mellem prisen på et produkt og efterspørgslen. På den måde kan du se hvordan prisen på produktet har indflydelse på efterspørgslen. 

Yderligere kan der udarbejdes en udbudskurve, som sammenlagt med efterspørgselskurven, kan bruges til at se, hvordan de to faktorer ændres i forhold til hinanden. 

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage