Kundeklausul - Hvad er en kundeklausul?

En kundeklausul er en aftale som arbejdsgiver kan lave med en medarbejder om, at medarbejderen i en periode ikke kan have kontakt med tidligere kunder efter fratrædelse.

Mangler du hjælp til regnskabet i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

Kundeklausuler laves for at sikre, at en virksomheds medarbejdere ved fratrædelse ikke udnytter tidligere kunderelationer i forbindelse med et andet arbejde.

Kundeklausuler er specielt udbredte indenfor salgsbranchen, da der i denne branche er særligt meget direkte kontakt mellem en virksomheds kunder og medarbejdere.

Hvad skal en kundeklausul indeholde?

For at en kundeklausul er gyldig, er der visse krav der skal være opfyldt.

Nogle af de vigtigste krav til kundeklausulen er:

  • Kundeklausulens varighed må højst være 12 måneder
  • Den pågældende medarbejder skal have været ansat i virksomheden i minimum seks måneder
  • Kundeklausulen må kun omfatte kunder, som den pågældende medarbejder har haft kontakt til de seneste 12 måneder 
  • Kundeklausulen skal være udarbejdet skriftligt
  • Størrelse af kompensation til medarbejderen for at være omfattet af klausulen
  • Størrelse af bod der skal betales såfremt klausulen misligholdes

I forbindelse med opsigelsen udarbejdes der i samarbejde med den fratrædende medarbejder en liste over kunder, der er omfattet af kundeklausulen. 

En kundeklausul kan indgås med alle virksomhedens medarbejdere, omvendt en konkurrenceklausul, der kun kan indgås med særligt betroede medarbejdere. Hvis der er indgået en kundeklausul med en medarbejder, så gælder klausulen uanset om medarbejderen selv siger op, eller bliver opsagt af arbejdsgiveren. 

Kompensation ved kundeklausul 

Den pågældende medarbejder skal ligesom ved en konkurrenceklausul have kompensation for at indgå i klausulen. Kompensationens størrelse afhænger af klausulens varighed. Kompensationen træder i kraft ved fratrædelse. 

Klausul med varighed op til 6 måneder: Hvis den pågældende klausul er gældende i en periode op til seks måneder, skal det fremgå i aftalen, at medarbejderen har krav på en kompensation bestående af minimum 40% af medarbejderens løn. Finder den tidligere medarbejder i mellemtiden et andet job, kan satsen nedsættes til 16%.

Klausul med varighed fra 6-12 måneder: Hvis klausulen er gældende fra 6 til 12 måneder, skal kompensationen bestå af minimum 60% af lønnen. Kompensationen vil træde i kraft i tilfælde af fratrædelse. Hvis den tidligere medarbejder finder et andet job, kan satsen her nedsættes til 24%.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage