Løn er den betaling en medarbejder får for sit arbejde. Det er den økonomiske kompensation, som en arbejdsgiver betaler sin medarbejder. Den bliver normalt udbetalt til de ansatte på månedsbasis, men det kan variere.
Hvordan udarbejder man løn?
Når man skal udarbejde en medarbejders løn, skal man regne visse ting med. Disse ting er: Bruttoløn, diverse bruttotræk, multimedieskat, ATP-bidrag, evt. pension, AM-bidrag og A-skat. Lønnen kan enten være et fast beløb, eller timebaseret.
Det kan være en god idé at bruge et lønsystem til udarbejdelse af løn, hvor lønnen vil blive indberettet til SKAT. Med et lønsystem kan man også udarbejde lønsedler til medarbejderne.
Hvor meget skat skal jeg betale?
Som lønmodtager i Danmark skal man betale dansk skat, AM-bidrag og A-skat, som virksomheden trækker fra din løn. Hvor meget du får trukket i skat afhænger af, hvor meget du tjener. AM-bidraget udgør 8% af din indkomst.
Hvis man derimod har en enkeltmandsvirksomhed i Danmark skal man betale moms, personlig skat, AM-bidrag og B-skat. Du kan se din trækprocent og dine fradrag på dit eskattekort. Hvis du ikke har et eskattekort er din arbejdsgiver nødt til at trække 58,6% af din løn. Hvis du er i tvivl, om du har et eskattekort kan du tjekke det på SKATs TastSelv.
Hvordan bogfører man løn?
Det er vigtigt, at løn bogføres korrekt. Når lønnen er bogført korrekt, kan man se, hvor mange skyldige beløb, der skal afregnes i løbet af måneden. De skyldige beløb er til AM-bidrag og A-skat, som betales af virksomheden senere på måneden.
Det er ikke det fulde beløb på lønsedlen, som overføres til medarbejderens konto. De beløb, som skal betales til AM-bidrag og A-skat afregnes af virksomheden.
Løn kan bogføres på mange måder, men som udgangspunkt er det vigtigt, at AM-bidrag og A-skat bogføres som skyldige poster.
Du kan læse mere om bogføring af løn her.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.