Sambeskatning - Hvad er sambeskatning?

Sambeskatning betyder, at en koncern med et eller flere datterselskaber, har fælles beskatning af alle selskaber i koncernen. 

Har du brug for hjælp til regnskabet i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

Har en koncern et eller flere datterselskaber, kan de have pligt til at gøre brug af sambeskatning. Det betyder at de som en samlet enhed skal afregne skat. Det vil typisk være moderselskabet der er ansvarlig for koncernens sambeskatning, og fungerer derfor også som administrationsselskab. 

Regler for sambeskatning

De regler som en koncern skal følge omkring sambeskatning afhænger af, om koncernen opererer på det danske marked eller det internationale marked. 

Opererer koncernen udelukkende på det danske marked, skal den pågældende koncern følge de danske regler for sambeskatning samt beskattes derefter. Opererer koncernen udelukkende i udlandet, skal koncernen ligevis beskattes efter de internationale regler. 

Hvis koncernen både opererer på det danske og internationale marked, er det dog frivilligt om koncernen vil sambeskattes efter det danske eller det internationale regelsæt. 

Er der fordele ved sambeskatning?

Er en koncern underlagt at udføre sambeskatning, er det ikke nødvednigvis en ulempe. Sambeskatning kan i nogle tilfælde medføre skattemæssige fordele, i forhold til traditionel beskatning af virksomheder. 

Et eksempel på skattemæssige fordele ved sambeskatning kunne være som følger:

Em koncern er bestående af et moderselskab og et datterselskab. Moderselskabet har i det pågældende år haft skattemæssigt overskud, og skal normalt betale en del til SKAT. 

Datterselskabet i koncernen har dog i samme år haft skattemæssigt underskud og skal ikke afregne skat. Grundet sambeskatningen skal det underskud der har været i datterselskabet trækkes fra den skat, som moderselskabet ellers skulle betale.

På den måde skal moderselskabet altså betale mindre i skat, da det bliver modregnet med datterselskabets underskud, og kan på den måde opnå skattemæssige fordele og bedre likviditet

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage