Udbytte

Hvad er udbytte?

Udbytte er en del af en virksomheds overskud, som virksomheden kan vælge at udbetale til en aktionær eller en ejer. Når man får udbetalt udbytte, kan man selv vælge, om man vil geninvestere pengene i virksomheden, om man vil beholde dem eller om man vil gøre begge dele.

Udbytte kan både udbetales ordinært eller ekstraordinært. At udbetale udbytte ordinært betyder, at man har besluttet at udbetale udbyttet på den ordinære generalforsamling i forbindelse med, at man afleverer årsregnskab. At udbetale udbytte ekstraordinært betyder på den anden side, at virksomhedens ledelse beslutter at udbetale udbytte i løbet af regnskabsåret. Beslutningen om at udbetale ekstraordinært udbytte nedskrives i virksomhedens vedtægter.

Hvordan får du udbetalt udbytte?

Du kan kun få udbetalt udbytte, hvis virksomheden har tilstrækkeligt overskud, når der afleveres regnskab. Beslutningen om at udbetale udbytte kan både vedtages på en ordinær eller en ekstraordinær generalforsamling. Man kan ikke få udbetalt udbytte, hvis virksomheden ikke har overskud. Hvis virksomheden har underskud fra tidligere regnskabsår, skal dette underskud dækkes, før man kan begynde at beregne virksomhedens overskud.

Hvordan beskattes udbytte?

Når en virksomhed vælger at udbetale udbytte, skal den betale udbytteskat. Udbytteskatten ligger som regel på omkring 27%, men dette kan variere meget afhængig af den specifikke situation. Det kan derfor være en god ide at rådføre sig med en revisor, hvis man skal udbetale udbytte. Når man har fået udbetalt udbytte, skal man også betale skat. Her skal man være opmærksom på, at skatteprocenten ændrer sig fra år til år. Du kan læse mere om udbytteskat på Skat.dk

Hvordan bogføres udbytte?

Når man skal bogføre udbyttet skal man behandle transaktionen som en bevægelse mellem virksomheden og dens ejere. Hvis virksomheden vælge at udbetale udbytte er det vigtigt at man husker at bogføre det i det samme årsregnskab som udbyttet vedrører. Få en detaljeret vejledning til at bogføre udbytteskat her.

Hvor meget kan du få i udbytte?

Beløbet du kan få udbetalt af dine udbytteaktier, afhænger af hvor mange aktier du ejer og af, hvor meget virksomheden vælger at udbetale pr. aktie. Hvis du eksempelvis ejer 50 aktier i virksomheden, og virksomheden vælger at udbetale et udbytte på 10 kroner pr. aktie, så får du udbetalt 500 kroner i alt.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.