Dine data er fortrolige i Billy

Ann-Sophie Smed

20. juni 2011

Regnskabsprogram sikkerhed lock

Læs her, hvordan vi tager hånd om Persondataloven, der sikrer dig, at Billy håndterer dine fortrolige oplysninger korrekt og sikkert. Nedenstående afsnit er skrevet i dialog med Datatilsynet og bør være svar på de mest almindelige spørgsmål, du kan have som virksomhed vedr. datasikkerhed.

Kan alle og enhver få adgang til mit regnskab, når det ligger online?

Det er kun dig, som bruger, der må se og har direkte adgang til dit regnskab. Ingen andre må få adgang uden dit samtykke.

For det første ligger dit data beskyttet på servere, der er beskyttet med krypterede passwords og firewalls. Det betyder, at ingen uvedkommende får adgang til dine fortrolige oplysninger. Billy bruger https-sider, når du er logget ind i dit regnskab. Dvs. at ingen kan "lytte med" på den data, du sender fra din lokale computer til dit regnskabsprogram, fordi dataen sendes krypteret, som det fx er tilfældet med din netbank. Læs mere om SSL-certificerede websider her.

End ikke medarbejdere i Billy har adgang til dit regnskab

Ligeledes kan almindelige medarbejdere i Billy heller ikke få adgang til dine oplysninger uden videre. Regnskabsprogrammet er sådan indrettet, at en medarbejder (fx en supporter) først får adgang til dit online regnskab, hvis du har brug for hjælp og giver tilladelse til, at en supporter må få adgang. Det kan kun ske, hvis du er logget ind i dit regnskab og derfra inviterer supporteren via et krypteret link med password. Når du har haft en supporter til at se i dit regnskab, i kraft af at du har givet denne adgang, sletter du efterfølgende rettigheden, så supporteren ikke længere har adgang.

Derudover er der i Billy certificeret to ledende personer, der kan få adgang til dine data, men kun, hvis du giver tilladelse til det. Her er det ikke et krav, at du først sender en invitation. Her skal du give en tilladelse, hvorefter disse to personer skal identificere, at du er den, som du udgiver dig for. Fx ved en skriftlig tilladelse e.l. Hvis alt dit data skulle ligge krypteret, ville regnskabsprogrammet ikke fungere hensigtsmæssigt, da du hver gang du skal se data, skal disse de-krypteres. Dette er almindelig standard for online regnskabsprogrammer.

Tillige er alle personer i Billy underlagt en tavshedspligt på lige fod som revisorer og andre rådgivere. Det gælder, uanset om det er en supporter eller datacertificeret person.

For den avancerede læser. Ekstra info

Loven omkring datasikkerhed er i Danmark ekstra stram. Derfor er du som virksomhed godt sikret. Billy følger Persondataloven, og er du yderligere interesseret i at læse mere herom, kan du læse om reglerne på datatilsynet - persondataloven. Når du tilmelder dig Billy, beholder du fortsat alle rettigheder til dine oplysninger og du er, som benævnt i Persondataloven, Dataansvarlig. Dvs. du står som ejer af dit data. Det eneste, du giver Billy tilladelse til, er, at opbevare data sikkert og hensigtsmæssigt, så uvedkommende ikke får adgang til dem.

Krypteret, sikre servere og jævnlig back-up

Foruden persondataloven er der også andre sikkerhedsindstillinger, der sikrer dig og din virksomhed. Du kan læse mere om server-setup, back-up og SSL-kryptering.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål omkring datasikkerhed, skal du blot skrive til vores billy@billy.dk. Vi tager sikkerhed alvorligt og seriøst.