Ny Premium-funktion: Forbind dit regnskab med din bank gratis 

Billy regnskabsprogram forfatter

Forfatter

Amanda Nielsen

Dato

20. januar 2021

Læsetid

3 minutter

Vi har valgt at gøre vores bankintegration gratis for alle Premium-brugere. Det betyder, at du slipper for at importere posteringer fra din bank manuelt. 

Dine posteringer bliver automatisk hentet ind i Billy, og vi laver samtidig bankafstemning på de posteringer, der umiddelbart passer sammen.

Så slipper du for en situation, hvor saldoen på din bankkonto ikke stemmer med dit regnskab.

Det gør vi, fordi vi vil gøre livet lettere for selvstændige. Kast dig over bankintegrationen, så du kan bruge mindre tid på din bogføring og mere tid på din forretning.

Hvad kan bankintegrationen?

Du kan integrere Billy med din bank, så alle dine posteringer i banken automatisk bliver uploadet til din bankafstemning i dit regnskab. 

På den måde slipper du for at uploade CSV-filer manuelt, hver gang du skal afstemme din bank, og du undgår samtidig også at importere dubletter.

Vi supporterer alle private- og erhvervsbanker i Danmark. Så vi kan helt sikkert også forbinde til din!

Vigtigt før du går i gang med opsætningen

Når du skal koble din bank sammen med dit regnskab, er det nødvendigt, at du benytter dit mobil-login til din bank. Det skyldes en lang og teknisk forklaring.

Hvis du allerede har en mobiladgang til din bank, kan du på meget kort tid koble din bank sammen med dit regnskab. Det eneste, du skal bruge her, er din mobil-bank kode.

Husk:

  • Du skal bruge dit CPR nummer eller Brugernummer som brugerlogin
  • Du skal bruge din fire- til sekscifrede mobil-bank kode
  • Du skal bruge dit Nem-ID til at verificere adgangen.

Sådan kommer du i gang 

(Hvis du har problemer med at se billederne, kan du se dem i større udgave her)

Sæt integrationen op

  • Gå ind under Indstillinger
  • Tryk derefter på Bankintegration
  • Tryk nu på Forbind bank
  • Vælg din bank i dropdown-menuen.
  • Vær opmærksom på, at nogen banker forekommer to gange som både som "privat" og "erhverv". Er du oprettet som erhvervskunde hos din bank, skal du vælge "erhverv".
  • Klik herefter på Fortsæt til log ind
  • Vælg den bankonto i din bank i dropdown menuen, vi skal hente posteringer fra
  • Hvis du er erhvervskunde i din bank og kun får dine private konti frem, skal du bruge dit brugernummer til din bank i stedet for dit CPR-nummer. Er du i tvivl om dit brugernummer, skal du kontakte din bank.
  • Har du registreret dit registrerings- og kontonummer i Billy, vil vi automatisk foreslå, hvilken konto du skal forbinde til

Din bank er nu forbundet med dit regnskab. Ude i højre hjørne kan du se to nye felter: Forny forbindelse og Indstillinger

  • Forny forbindelse skal du bruge til at bekræfte forbindelsen hver 90 dag (Men bare rolig, vi skal nok skrive til dig 14 dage før udløb)
  • Under Indstillinger kan du fjerne adgangen til den specifikke bankkonto og tilkoble til en anden bankkonto, hvis du nu skulle have valgt forkert

Din bank taler nu sammen med dit regnskab. Nu vil dine posteringer i banken automatisk blive importeret til din bankafstemning i dit regnskab. 

Løbende vil dine fakturaer, regninger og kassekladdeposteringer blive sammenholdt med dine posteringer i banken.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 60 24 60 24, ved at skrive os en mail på billy@billy.dk eller skrive i chatten nede i højre hjørne.

Tilbage til overblikket

Andre relaterede artikler: