Online regnskabsprogram – ikke mere vrøvl!

Toke Kruse

12. februar 2013

Hvis vi skal være helt ærlige, så er vi iværksættere ikke specielt begejstrede for regnskaber, det er jeg heller ikke. Men selvfølgelig er det vigtigt at føre regnskab – ja, det er faktisk aldeles nødvendigt, for det er den eneste måde, hvorpå du kan få et komplet overblik over både din økonomi og de vigtige tal, du skal bruge, når du skal træffe kloge og fornuftige beslutninger for din virksomheds fremtid.

Er dit regnskab hverken nøjagtigt, ordentligt eller helt up-to-date, så er du godt på vej ud i noget slemt rod, hvor selv din mest geniale idé vil falde på halen og slå grueligt fejl. Med andre ord skal der være orden i dit regnskab, hvis du vil have succes.

Men – og du kender nok dette – regnskaber kan være så trættende, så overkomplicerede og begrænsende. Det passer bare ikke særlig godt sammen med den måde, de fleste iværksættere er skruet sammen på! I virkeligheden finder man i regnskaber alle mulige detaljer og regler, som nok er interessante for revisorer, men for alle os andre er meget af det.. ja, en stor gang ævl.

Efter mere end 10 år inden for iværksætteri (og endeløse kampe med revisorer, regnskaber og mange forskellige regnskabsprogrammer), førte mine mange frustrationer og irritationer endelig til, at jeg skabte noget nyt indenfor iværksætterverdenen – et brugervenligt, online regnskabsprogram, som er lavet specielt til iværksættere og mindre virksomheder. Hvis jeg skal være ærlig, så var motivationen for at lave dette program til at starte med ikke meget andet end rent selvforsvar. Men da jeg var kommet i gang, slog det mig, at der jo var mange andre iværksættere derude i samme situation som mig, som ville være lykkelige for endelig at finde en løsning på deres trælse regnskabsknuder.

Dermed blev det program, som vi har stykket sammen, ikke bare lavet for at gøre det af med mine egne personlige kampe med regnskaber og indviklede regnskabsprogrammer, der blev også lyttet en hel masse til andre iværksættere og deres regnskabsbehov gennem hele processen. Vores målet med dette program var, at koge det hele ned til kun at indeholde de features og funktioner, som der i virkeligheden er brug for i en iværksættervirksomhed – de funktioner, som man rent faktisk kan bruge til noget. Derefter skulle disse funktioner gøres nemme at bruge – ja, og ligefrem sjove at bruge, hvis du kan forestille dig det. Det kunne vi og resultatet har vi kaldt Billy’s Billig.

Ud over de basale funktioner, som alle virksomheder har brug for, så er én iværksætters regnskabsbehov jo sjældent de samme som en anden iværksætters regnskabsbehov. Derfor kan man hos Billy vælge forskellige funktioner til, som man kan tilføje sit basisprogram – når og hvis man har brug for dem. Dermed kommer du aldrig til at betale for en række funktioner, som du ikke har brug for og aldrig kommer til at bruge.

Hele pointen er, at Billy er lavet til dig, fordi programmet er lavet af folk, der er ligesom dig. Så kom forbi billysbilling.dk og lad os hjælpe dig med at gøre dit regnskab både let og overskueligt. Du vil hurtigt komme til at glemme alt om alle de andre regnskabsprogrammer, der alligevel ikke forstår hverken dig eller din virksomhed – og så sparer du samtidig både tid og penge, og det er da ikke så tosset!

Billysbilling.dk – regnskabsprogrammet til iværksættere! Toke Kruse