Crowdfunding har i flere år været en alternativ vej til kapital for iværksættere og mindre virksomheder. Men markedet er under forandring. I 2024 oplevede især egenkapitalbaseret crowdfunding et markant fald, mens lånebaseret crowdfunding voksede. Samtidig træder nye regler i kraft fra 2025, som kan ændre billedet igen, og give særligt anpartsselskaber (ApS’er) nye muligheder for at rejse kapital.

Egenkapital-crowdfunding – hvor virksomheder tilbyder ejerandele til en bred gruppe investorer – har været populært blandt startups med vækstambitioner. Aktiviteten er i 2024 dog faldet med hele 80 % sammenlignet med 2023.

Strammere EU-regler kræver nu særlig tilladelse for platformene, hvilket har begrænset udbuddet.

Øget kompleksitet i prospektkrav og dokumentation har gjort det sværere for mindre virksomheder at komme i gang.

Nogle større platforme har trukket sig fra det danske marked.

Det har efterladt equity-crowdfunding som en finansieringsform i midlertidig tilbagegang, selvom behovet for kapital stadig er stort.

Modsat har lånebaseret crowdfunding vist sig mere robust. Her låner mange privatpersoner penge ud til virksomheder – uden at få ejerandele, men mod rente og tilbagebetaling over tid.

I 2024 steg denne form for crowdfunding med over 20 %, drevet af platforme som Lendino og øget efterspørgsel på alternative finansieringsformer, der ikke kræver sikkerhed eller bankgodkendelse.

For mange virksomheder er det blevet en mere enkel og hurtig vej til kapital – særligt når behovet er konkret og tidsafgrænset.

Billy tilbyder, i samarbejde med The Ramp, at du kan tilbyde dit selskab kvit og frit gennem os, så du kan få den helt rigtige start på dit eventyr som iværksætter. 

Nye regler i 2025: Equity-crowdfunding kan få comeback

Selvom equity-crowdfunding har haft det svært, kan nye lovændringer, der trådte i kraft 1. januar 2025 ændre landskabet:

ApS’er får lov til at udbyde ejerandele til offentligheden – en mulighed, som tidligere kun har været forbeholdt aktieselskaber (A/S).

Kapitalkravet er blevet halveret fra 40.000 kr. til 20.000 kr., hvilket gør det billigere at starte og udvide en virksomhed.

Crowdfunding-platforme får bedre juridisk ramme til at understøtte mindre selskaber i udbud af ejerandele.

Disse ændringer kan betyde et comeback for equity-crowdfunding, nu med langt flere virksomheder, der kan benytte modellen, uden at skulle ændre selskabsform eller hente ekstern kapital i traditionel forstand.

Hvis du står med et behov for kapital, er det vigtigt at forstå, hvordan markedet har ændret sig og hvilke muligheder der ligger foran dig:

Lån via crowdfunding er lige nu den mest tilgængelige og aktive mulighed.

Egenkapitalfinansiering via crowdfunding er udfordret nu – men er blevet lettere i 2025, især hvis du driver et ApS. 

Uanset model, kræver det planlægning og overblik over din økonomi og din historie. Det er det, potentielle investorer eller långivere vil forstå.

Crowdfunding er under forandring: Egenkapital-crowdfunding er i tilbagegang, mens lån via crowdfunding vokser. Nye regler fra 2025 kan dog genåbne markedet for investering i ApS’er.

Nye regler for crowdfunding: Er det værd at overveje? | Billy Regnskabsprogram

Nye regler for crowdfunding: Er det værd at overveje?

Denne artikelserie er skrevet i et samarbejde mellem Billy og The Ramp, med formålet om at gøre det så nemt og simpelt at komme igang med livet som selvstændig konsulent, som muligt.

At spring ud som selvstændig konsulent kan være en fantastisk rejse med frihed, fleksibilitet og muligheden for at være din egen chef, men før du kaster dig ud i det eventyr, er der nogle vigtige ting, du skal have styr på.

Her guider vi dig trin-for-trin gennem tre centrale områder, over tre forskellige artikler:

3. Hvordan du beskytter dig selv og din forretning undervejs

Styr på kontrakter og handelsbetingelser

Når du har besluttet dig for virksomhedsformen og er klar til at lande dine første kunder, kommer næste skridt: At sikre klare aftaler med kunderne. Mange nystartede konsulenter undervurderer vigtigheden af en god kontrakt – måske fordi man starter med at arbejde for en tidligere kollega eller en god bekendt, og alt virker tillidsfuldt. Men uanset hvor god mavefornemmelsen er, er det alfa og omega at få aftaler på skrift.

En skriftlig kontrakt eller samarbejdsaftale med kunden gør, at begge parter ved præcis, hvad der er aftalt. Det kan spare jer for misforståelser og konflikter senere hen. Her er, hvad du især bør have styr på:

Projektets omfang og levering: Beskriv hvad du skal levere som konsulent – hvilke ydelser rådgiver du om, evt. hvilke resultater eller leverancer forventes? Angiv også tidsfrister, deadlines eller hvor længe samarbejdet skal vare.

Pris og betaling: Få helt klart på skrift hvad din pris er, og hvornår/hvordan kunden skal betale. Er det timepris, fast pris pr. opgave eller måske et klippekort af timer? Hvad er betalingsbetingelserne – fx 14 dages betalingsfrist på faktura? Skal der betales noget forud eller i rater? Sørg for det står i kontrakten, så der ikke opstår tvivl om penge.

Dine og kundens ansvar: Det er en god idé at skrive, hvad du som konsulent har ansvar for, og hvad kunden selv skal sørge for. For eksempel: hvis du rådgiver om noget, forventer du så at kunden leverer visse informationer eller ressourcer? Og hvad nu hvis forudsætninger ændrer sig? Det behøver ikke være juridisk volapyk – bare skriv i klare ord hvad hver part gør.

I mange tilfælde kan det i samme ombæring give mening at sætte en grænse for, hvor stort et økonomisk ansvar man som konsulent kan have. Det kunne for eksempel gøres ved at sætte grænsen for ens ansvar for, hvad der svarer til det man får for at løse opgaven. Det vil dog komme meget an på opgaven, da man ofte også vil have mulighed for at beskytte begge parter med en forsikring. 

Håndtering af ændringer eller forsinkelser: Konsulentopgaver kan ændre sig undervejs. Aftal hvordan I håndterer det. Skal ekstra arbejde faktureres særskilt? Hvad hvis tidsplanen skrider på grund af kunden?

At have en linje om dette kan redde jer fra frustrationen, hvis situationen opstår. I mange kontrakter tilføjes der også ofte et afsnit omkring forsinkelser, som ikke er nogens “skyld”, men som skyldes omstændigheder, ingen kunne forudse eller undgå. Det kan for eksempel være naturkatastrofer, krig eller lignende. Sker det, vil begge parter måtte acceptere, at de ikke kan komme efter hinanden for eventuelle forsinkelser eller ændringer. 

Billy tilbyder, i samarbejde med The Ramp, gratis oprettelse af alle typer af virksomheder og selskaber.

Fortrolighed og rettigheder: Ofte deler kunder fortrolige oplysninger med en konsulent. Det kan være fint at have en klausul om fortrolighed (at du behandler deres data/oplysninger fortroligt). Omvendt, hvis du leverer noget kreativt eller et koncept, hvem ejer så rettighederne til det? Tænk over at få sådan noget med, hvis det er relevant i din branche.

Brug af underleverandører: I nogle typer opgaver kan det give mening at benytte sig af en underleverandør til større eller mindre dele af en opgave. Her er det vigtigt, at man fra kunden har en accept af dette. Stil dig selv spørgsmålet; er det her noget jeg kan løse helt alene, eller forventer jeg at inddrage nogen, som er nødt til at fortælle min kunde om? Nogle kunder vil ofte have mulighed for at kunne godkende en underleverandør på forhånd, så det kan være godt at få forventningsafstemt inden. 

Databehandling: I mange samarbejder vil man ofte skulle behandle data på vegne af sin kunde. I nogle tilfælde er det måske endda det hele arbejdet går ud på. Skal man eksempelvis være med til at lave en analyse af ens kundes oplysninger, og indeholder disse oplysninger personhenførbare oplysninger, er det nødvendigt at få lagt fast, hvilke typer af rolle man hver især har i samarbejdet og får udarbejdet de nødvendige dokumenter i den forbindelse. Det kunne for eksempel være en databehandler aftale. 

Derudover kan du med fordel have et sæt generelle handelsbetingelser for din konsulentforretning. Handelsbetingelser er et sæt standardvilkår, der gælder for alle dine aftaler – lidt ligesom “det med småt”, som du kan henvise til hver gang, så du slipper for at skrive det hele forfra.

Det kunne indeholde ting som: betalingsbetingelser (f.eks. rente ved for sen betaling), ansvarsbegrænsning (mere om det nedenfor), oplysning om erhvervsansvarsforsikring, hvordan uenigheder skal håndteres (fx mediation eller dansk ret, hvis det går helt galt) osv.

Typisk vedlægger man dem som bilag til tilbud eller kontrakten, eller henviser til dem på sin hjemmeside. For eksempel kunne du have dine handelsbetingelser liggende på din hjemmeside, og i hvert tilbud du sender til en kunde skriver du “Vores samarbejde er i øvrigt omfattet af [DIT FIRMA]s generelle handelsbetingelser, som vedhæftet”. Så ved kunden præcis, hvilke regler der gælder for samarbejdet. Det giver et professionelt indtryk, at du “har styr på dine ting”, og det kan redde dig juridisk, hvis der opstår tvivl – for så kan du altid pege på jeres aftale og betingelser.

Husk: En kontrakt behøver ikke være på 10 tætskrevne sider af juridisk tekst. Den kan sagtens skrives i et lettilgængeligt sprog. Det vigtigste er, at I begge forstår og er enige om indholdet inden I går i gang. Der findes mange gratis skabeloner for konsulentaftaler, som du kan tage udgangspunkt i, men sørg for at tilpasse dem til din egen forretning. Og når begge parter har skrevet under (eller accepteret via e-mail), så gem aftalen et sikkert sted. Du vil takke dig selv senere, hvis der opstår spørgsmål om hvad I egentlig aftalte fra start.

At spring ud som selvstændig konsulent kan være en fantastisk rejse, men før du kaster dig ud i det eventyr, er der nogle vigtige ting, du skal have styr på. Her guider vi dig trin-for-trin gennem tre centrale områder, over tre forskellige artikler

Sådan bliver du selvstændig konsulent: Trin 2 | Billy Regnskabsprogram

Sådan bliver du selvstændig konsulent – Trin for trin: Trin 2

1. Valg af virksomhedsform - Denne artikel

Første skridt som ny konsulent er at vælge, hvordan du vil organisere din virksomhed. Ofte står valget mellem at starte en enkeltmandsvirksomhed eller at oprette et ApS (anpartsselskab). Begge dele kan være gode løsninger, men der er forskelle, du skal være opmærksom på. Her gennemgår vi fordele og ulemper ved begge – og hvornår det giver mening at vælge det ene frem for det andet.

Enkeltmandsvirksomhed – simpelt at starte alene

En enkeltmandsvirksomhed er den simpleste virksomhedsform. Det betyder, at du og virksomheden juridisk set er det samme. Du kan kun være én ejer (men du må gerne have ansatte senere hen). Mange konsulenter starter ud som enkeltmandsfirma fordi det er let og billigt at komme i gang. Her er nogle nøglepunkter:

Nemt og billigt at stifte: Det koster ikke noget at oprette en enkeltmandsvirksomhed, og det kan klares online på få minutter. Der er intet kapitalkrav, modsat et ApS hvor du skal skyde penge ind fra start.

Mindre papirarbejde: Du har mere lempelige krav til regnskab og ingen pligt til at lave en formel årsrapport, som selskaber har. Revision (revisor-gennemgang af regnskab) er typisk ikke påkrævet for en mindre enkeltmandsvirksomhed.

Fuld kontrol: Du er ene beslutningstager. Der er ingen bestyrelse eller andre ejere at tage hensyn til. Det kan gøre det let og hurtigt at træffe beslutninger i hverdagen.

Skat af overskud direkte som personlig indkomst: Overskuddet beskattes hos dig personligt. Det kan være en fordel i små virksomheder, da det er relativt enkelt (omend du skal være opmærksom på skattesatsen, se nedenfor).

Personlig hæftelse: Dette punkt er vigtigt! Som ejer hæfter du personligt med ALT hvad du ejer for virksomhedens forpligtelser. Hvis din virksomhed stifter gæld eller bliver sagsøgt, kan kreditorerne kræve betaling fra din personlige formue (hus, bil, opsparing osv.). Der er ingen juridisk adskillelse mellem dig og firmaet. Det er den største risiko ved en enkeltmandsvirksomhed.

Ingen naturlig måde at have partnere på: Fordi der kun kan være én ejer, fungerer det ikke hvis I er flere, der vil starte sammen. I kunne i princippet lave et interessentskab (I/S) hvis I er flere personer uden at vælge ApS, men så hæfter I alle personligt – ikke så attraktivt. Så enkeltmandsvirksomhed er kun velegnet når du starter alene.

Skatteforhold ved større overskud: Da overskuddet beskattes som personlig indkomst, kan det betyde høje skatteprocenter, hvis din indtjening som konsulent bliver stor. Der findes godt nok særlige skattemodeller (fx virksomhedsordningen), der kan hjælpe med at udjævne skat, men det er lidt avanceret. Kort sagt: tjener du meget, kan et selskab somme tider være skattemæssigt fordelagtigt.

Måske mindre “professionelt” image: Det afhænger af branchen, men nogle større kunder foretrækker at handle med et selskab fremfor en privatperson. En enkeltmandsvirksomhed kan fremstå mindre etableret i visse kunders øjne (selvom mange konsulenter klarer sig fint alligevel!).

Hvornår giver enkeltmandsvirksomhed mening?

Hvis du starter op alene, med begrænset økonomisk risiko og uden at skulle investere en masse penge fra dag ét, er enkeltmandsvirksomheden typisk det oplagte valg. For eksempel: Lad os sige, at Karina vil starte som selvstændig marketingkonsulent ved siden af sit job. 

Hun forventer i starten kun få kunder og relativt overskuelige opgaver. Her vil en enkeltmandsvirksomhed være ideel – den er nem at oprette og koster intet, så Karina kan teste sin forretningsidé uden at binde en masse kapital. Hvis alt går godt, kan hun altid overveje at omdanne til et ApS senere.

ApS (Anpartsselskab) – når du vil vokse eller dele ansvaret

Et ApS er et kapitalselskab med begrænset hæftelse. Det betyder, at virksomheden er sin egen juridiske enhed, adskilt fra dig som person. I et ApS kan der være en eller flere ejere (anpartshavere). For mange der starter op med en partner eller som vil beskytte privatøkonomien, er ApS et attraktivt valg – men det kræver lidt mere at komme i gang. Her er hovedpunkterne:

Begrænset hæftelse (mindre personlig risiko): Som ejer af et ApS hæfter du ikke personligt for selskabets gæld og forpligtelser, ud over det beløb du har indskudt. Med andre ord, hvis firmaet går dårligt eller laver en fejl, risikerer du som udgangspunkt ikke at skulle betale med din personlige opsparing eller ejendele. Det giver en stor tryghed, især hvis du påtager dig større projekter eller økonomisk risiko.

Mulighed for flere ejere og investering: Et ApS gør det nemt at starte en virksomhed sammen med andre. I fordeler ejerskabet via anparter (andele af firmaet). Det er også lettere at få investorer ind eller at skalere forretningen, da virksomheden kan eksistere uafhængigt af dig.

Klart skel mellem privatøkonomi og firma: Fordi ApS’et er sin egen juridiske person, holder du nemmere styr på økonomien. Firmaets penge er firmaets – dine private midler er adskilt. Det kan gøre det mere professionelt over for kunder og samarbejdspartnere (fx når du sender fakturaer fra et selskab med CVR-nummer og navn, kan det virke mere etableret).

Skattefordele ved større overskud: Et ApS betaler selskabsskat (22% i Danmark pt.). Hvis virksomheden genererer et stort overskud, kan det nogle gange være en fordel at lade pengene stå i selskabet og beskattes der, frem for at alt beskattes som personlig løn. Du kan senere vælge at udbetale løn eller udbytte til dig selv gradvist. Dette er en avanceret overvejelse, men for konsulenter med høj indkomst kan det give fleksibilitet i forhold til skat og opsparing i firmaet.

Krav om startkapital: For at stifte et ApS skal du indskyde 20.000 kr. (nedsat fra før 40.000 kr) i startkapital. Det kan være kontanter eller værdier (fx udstyr, computer, bil som du bruger i virksomheden). Pengene bliver en del af firmaets formue, som du kan bruge i driften, men de skal altså være til stede fra start. For nogle nystartede kan det være en udfordring at binde 40.000 kr. i virksomheden med det samme.

Mere formalia og administration: Der er lidt mere papirarbejde med et ApS. Du skal registrere selskabet (inkl. betale et lille gebyr til Erhvervsstyrelsen), udarbejde stiftelsesdokument og vedtægter, og hvert år lave en årsrapport som offentliggøres. Bogføring og regnskabskrav er strengere – typisk vil man få en revisor eller bogholder til at hjælpe, især når man vokser. Det er ikke uoverskueligt (der findes mange gode programmer og rådgivere), men klart mere end i en enkeltmandsvirksomhed.

Omkostninger til drift: Udover startkapital kan der være løbende udgifter forbundet med at drive et ApS. F.eks. kan det være nødvendigt med hjælp til regnskab eller revision (lovpligtigt revision bliver først relevant, når I bliver en større virksomhed, men mange vælger alligevel at få en revisor til at kigge på regnskabet). Bankerne tager måske også et gebyr for erhvervskonti. Det er småting i det store billede, men værd at have med i budgettet.

Adgang til pengene: Fordi selskabet er en selvstændig enhed, kan du ikke bare overføre penge fra firmakontoen til din egen lomme, som du vil. Du skal udbetale løn til dig selv (hvor du betaler almindelig A-skat og AM-bidrag), eller udbetale udbytte (hvor der også er udbytteskat). Det kræver lidt mere planlægning at få penge ud til dig privat, sammenlignet med en enkeltmandsvirksomhed hvor alle penge reelt er dine egne allerede.

Der er flere situationer, hvor det kan være smart at vælge ApS fra starten af: For det første, hvis I er to eller flere konsulenter, der starter sammen, er et ApS næsten altid vejen at gå. Det giver en klar struktur for ejerskab, og I undgår personlig hæftelse for hinandens handlinger.

For eksempel: Mads og Julie vil lancere en rådgivningsvirksomhed i fællesskab, hvor de rådgiver virksomheder om finansielle investeringer. Fordi de er to partnere og håndterer potentielt store kundebeløb, vælger de at stifte M&J Consulting ApS. De skyder hver 10.000 kr. ind i selskabet, så kravet om 20.000 kr. i startkapital er opfyldt, og de ejer hver 50%. Nu kan de trygt rådgive, velvidende at deres private økonomi er lidt bedre beskyttet, og at de har aftalt ejerskabet på forhånd.

Selv hvis du starter alene, kan et ApS være en god idé, hvis du forventer høj indtjening eller større risici ved det du laver. Fx en IT-konsulent med store kontrakter eller en ingeniør-rådgiver i byggebranchen kan vælge ApS for at være på den sikre side. Omvendt, hvis du starter i det små, har få udgifter og vil “prøve det af” uden at rode dig ud i for meget administration, så start som enkeltmandsvirksomhed. Du kan altid omdanne din enkeltmandsvirksomhed til et ApS senere, når forretningen vokser sig større eller du får behov for det.

‍Overvej et holdingselskab sammen med dit ApS‍

Når du vælger at starte med et ApS, kan det være en god idé at overveje, om du samtidig skal oprette et holdingselskab. Et holdingselskab er kort sagt et selskab, som ejer aktierne (anparterne) i dit driftsselskab – altså det ApS, hvor du driver din konsulentforretning fra. Hos TheRamp.dk kalder vi det aktive selskab for driftsselskabet, fordi det er her, den daglige forretning kører. 

Holdingselskabet fungerer som en slags “bankboks”, hvor overskuddet kan føres op uden at du først skal betale personlig skat. Det giver dig mulighed for at spare op, investere videre eller sælge driftsselskabet på sigt med skattefordele. Det er ikke nødvendigt for alle fra start, men hvis du tænker langsigtet eller forventer at tjene godt, kan det være en struktur, der giver rigtig god mening at få på plads allerede ved opstart.

Ved at have et holdingselskab kan du føre overskuddet op fra driftsselskabet som skattefrit udbytte – så længe pengene bliver i holding-strukturen – og du slipper for at blive personlig beskattet, før du faktisk vil bruge pengene. Det giver en kæmpe fleksibilitet, fordi du kan spare op, investere i nye projekter eller trække penge ud løbende på en mere fordelagtig måde.

Alle ejere i selskabet kan således nyde godt af at have hver deres holdingselskab. Hvis på sigt vil sælge driftsselskabet, vil fortjenesten også kunne overføres skattefrit til holdingselskabet (hvis visse betingelser er opfyldt).

Har man derimod ikke et holdingselskab, bliver du som ejer typisk personligt beskattet af gevinsten, når du sælger dine anparter (både helt og delvist) – og det kan hurtigt blive dyrt da det i mange tilfælde vil betragtes som indkomstskat. Derfor er en holding-konstruktion særligt attraktiv, hvis du tænker fremad og gerne vil have fuld kontrol over dine opsparede midler uden at blive beskattet, før du selv vælger det.

En enkeltmandsvirksomhed er enkel og uden startomkostninger – perfekt til dig, der vil i gang hurtigt alene med begrænset risiko. ApS giver sikkerhed og mulighed for flere ejere – ideelt hvis du har partner(e) eller vil beskytte privatøkonomien i en større satsning. Tænk over din situation og vælg den form, der passer bedst til din konsulentforretning, og hvis du vælger at gå med et ApS så husk at få overvejet en holdingstruktur og, hvis I er flere ejere, så husk ejeraftalen.

Sådan bliver du selvstændig konsulent: Trin 1 | Billy Regnskabsprogram

Sådan bliver du selvstændig konsulent – Trin for trin: Trin 1

Den nye bogføringslov medførte fra 2024 et krav om, at en række virksomheder skulle begynde at bogføre digitalt, via et certificeret bogføringssystem.

Nu er turen kommet til de personligt ejede virksomheder. Med indførelsen af krav om digital bogføring ønsker myndighederne at sikre en mere effektiv, gennemsigtig og korrekt håndtering af danske virksomheders regnskaber. Men hvad betyder det konkret for dig som selvstændig, og hvordan kan du bedst forberede dig?

Fra og med 1. Januar 2026 er det ikke længere valgfrit, om du vil føre dine regnskaber digitalt – det bliver et lovkrav. Målet er at mindske fejl, bekæmpe sort arbejde og gøre bogføringen lettere og mere automatiseret.

I dette blogindlæg guider vi dig igennem de nye regler, hvem de gælder for, hvad du som virksomhedsejer skal være opmærksom på, og hvilke systemer der kan hjælpe dig med at overholde kravene uden besvær.

Læs med, og bliv klogere på, hvordan du fremtidssikrer din virksomheds bogføring.

Hvordan lyder reglerne for PMV’er i den nye bogføringslov?

Ifølge den nye bogføringslov vil alle virksomheder – herunder også PMV’er – i fremtiden være omfattet af krav om digital bogføring, hvis de opfylder visse betingelser. Det betyder, at hvis din PMV når en nettoomsætning på minimum 300.000 i to løbende år, f.eks. 2023 og 2024, vil du skulle følge kravet om digital bogføring i indkomståret fra og med 1. januar 2026.

Du skal anvende et digitalt bogføringssystem, som er godkendt eller registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Regnskabsmateriale, bilag og dokumentation skal opbevares digitalt.

Indberetning til SKAT og andre myndigheder skal kunne ske direkte fra systemet.

Dog er det vigtigt at bemærke, at PMV’er uden momsregistrering og med begrænset aktivitet som udgangspunkt ikke rammes direkte af de skærpede krav med det samme. Men udviklingen peger i retning af øget digitalisering for alle virksomheder, så det kan være en god idé at tænke digitalt fra starten – også som PMV.

Hvad betyder det for dig som selvstændig?

Helt konkret betyder det, at hvis din virksomhed har haft – eller forventes at få – en nettoomsætning på minimum 300.000 kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, skal du forberede dig på at overgå til digital bogføring. Det gælder uanset, om du driver enkeltmandsvirksomhed, PMV (hvis den når grænsen), eller anden form for personligt ejet virksomhed.

Det kan være en rigtig god idé ikke at vente til sidste øjeblik. Mange selvstændige vælger at tage springet til digital bogføring i forbindelse med afslutningen af et regnskabsår. På den måde kan du starte på en frisk i et digitalt regnskabsprogram, hvor du får styr på bilag, indtægter og udgifter fra starten af det nye regnskabsår.

Udover at overholde lovgivningen giver digital bogføring dig også flere fordele i hverdagen:

Du får bedre overblik over din økonomi.

Du er bedre forberedt, hvis SKAT eller andre myndigheder vil se din bogføring.

Så selvom kravene kan virke som endnu en administrativ byrde, kan de faktisk være med til at gøre din hverdag som selvstændig nemmere – og give dig mere tid til at fokusere på det, du brænder for.

Hvordan kommer du i gang med digital bogføring?

Overgangen til digital bogføring behøver ikke være kompliceret – faktisk kan det gøre din hverdag som selvstændig både lettere og mere overskuelig. Det vigtigste er at tage de første skridt i god tid.

Her er tre punkter, som kan være gode at gennemgå, når du skal i gang med et digitalt bogføringssystem: 

Start med at finde et godkendt regnskabsprogram, der lever op til kravene i den nye bogføringslov. Populære og brugervenlige systemer som Billy er gode valg for mindre virksomheder.

Skiftet til digital bogføring er en oplagt anledning til at få styr på dit regnskab. Mange vælger at starte op i det nye regnskabsår, så du får en frisk start i det digitale system.

Er du usikker på, hvordan du griber det an, kan en revisor eller bogholder hjælpe dig godt i gang, så du både overholder reglerne og undgår unødvendige fejl.

Jo før du kommer i gang, desto nemmere bliver overgangen – og du slipper for at skulle stresse, når lovkravene træder i kraft.

Fra og med 1. Januar 2026 er det ikke længere valgfrit, om du vil føre dine regnskaber digitalt i din PMV – det bliver et lovkrav.

Krav om digital bogføring for PMV'er i 2026 | Billy Regnskabsprogram

Krav om digital bogføring for personligt ejede virksomheder i 2026

Vil du selv stå for bogføring i din virksomhed? Så er der heldigvis rigtig mange gode regnskabsprogrammer, der er lavet til nystartede og små virksomheder. 

De to bedst bedømte programmer blandt selvstændige er Billy og Dinero. 

Vi hjælper dig med at beslutte hvilket regnskabsprogram, der passer bedst til dig.

Hvad er forskellen på Billy og Dinero? 

Billy og Dinero er ret ens, når det kommer til stykket. Begge programmer har de funktioner, de selvstændige skal bruge til at klare regnskabet på egen hånd. 

De tilbyder begge nem bogføring, overblik over dit momsregnskab, nem og hurtig fakturering, grafisk overblik over nøgletal og chat-support. Derudover får begge programmer lige gode anbefalinger på Trustpilot (begge får en fremragende score på Trustpilot). 

Du skal derfor grave et spadestik dybere for at blive klogere på, hvad forskellen er på de to populære regnskabsprogrammer. 

Kort fortalt: Billy og Dinero har mange fællestræk og har begge fået gode brugeranmeldelser. Der er dog nogle få forskelle, du bør sætte dig ind i, inden du vælger mellem de to regnskabsprogrammer.

For at give dig et overblik over de overordnede ligheder og forskelle ved de to systemer, får du her en sammenlingning:

Hvad er forskellen på Billy Free, Basic og Plus?

Når du skal vælge imellem Billy Free, Basic og Plus, skal du overveje, hvad du har brug for i dit regnskabsprogram. For nogen er det nok med Billy Free, som giver dig de basale funktioner, 3 fakturaer og 10 udgiftsbilag om måneden. 

Når du tilmelder dig Billy, får du mulighed for at afprøve den fulde version. Du får nemlig Billy Plus gratis i 30 dage, hvorefter dit abonnement går over til Billy Free. Du fortsætter altså bagefter på den gratis version, medmindre du selv går ind og opgraderer til Basic eller Plus. Så kan du teste, hvad der lever op til dig og din virksomheds behov.

Med Billy Free får du adgang til alle de basale funktioner i regnskabsprogrammet, som fakturering, regnskab og moms. Du er dog begrænset af maks at kunne lave 3 fakturaer og 10 udgiftsbilag hver måned. For en mindre virksomhed i opstartsfasen, er dette dog i mange tilfælde nok til at komme gennem opstartsfasen, og få sat skub din i virksomhed. Derudover er intet omsætningsloft med Billy Free.

Billy Basic er et naturligt næste skridt for mindre virksomheder. Her åbnes for ubegrænset fakturering og bilag, adgang til centrale integrationer som MobilePay og Pleo. Derudover får du muligheden for at tilføje flere brugere, eksempelvis en revisor eller bogholder, uden merbetaling. 

Billy Plus er den helt ubegrænsede version af Billy. Her får du alt det samme, som du får i Basic  - og endnu mere til. Med Billy Plus kan du strømligne dit regnskab

Med Billy Pro får du også mulighed for at, designe dine egne fakturaer og hjælp af Billys digitale bogføringshjælper, bogføringshelten, der hjælper dig med at bogføre dine udgifter korrekt. Derudover kan du, oveni mail og chat, også få telefonisk support alle dage fra 07-22.

Kort fortalt: Billy Free dækker dine mest basale behov, når du skal bogføre, og får kun programsupport. Har du brug for alle funktioner, integrationer og ubegrænset antal posteringer, skal du vælge Billy Basic eller Plus.

Hvad er forskellen på Dinero Starter, Starter+ og Pro? 

Dinero Starter indeholder stort set samme funktioner som Billy Basic. Her får du altså også adgang til de basale funktioner, hvor du f.eks. kan sende fakturaer, ordne moms og få overblik over dit regnskab. 

Starter+ er en mellemste pakke i Dineros sortiment og retter sig mod mindre virksomheder, der har behov for lidt mere end de grundlæggende funktioner. Pakken inkluderer ubegrænset fakturering og bilag samt adgang til diverse integrationer.

Pro giver dig adgang til alle funktionerne og en bogføringsassistent, der hjælper dig med at bogføre på den rigtige konto. Bogføringsassistenten er tilgængelig i en begrænset udgave i Dinero Starter.

Kort fortalt: Dinero Starter dækker de basale behov som fakturering og moms, mens Starter+ tilføjer integrationer og flere funktioner. Vil du have adgang til alle værktøjer og bogføringsassistent, skal du vælge Dinero Pro.

Hvad er bedst - Billy Free vs. Dinero Starter?

Det kan være en god idé at lægge ud med den gratis version hos enten Billy eller Dinero. Så kan du se hvilket program, der matcher dit behov bedst. 

Forskellen på Billy Free og Dinero Starter er ikke stor. Dinero tilbyder ubegrænset fakturering og bilag, men kun så længe omsætningen holder sig under 100.000 kr. årligt – herefter kræves opgradering. 

Med Billy er der omvendt ingen omsætningsgrænse, men en begrænsning på op til 3 fakturaer og 10 udgiftsbilag om måneden. Denne løsning er oplagt til opstarten af en ny virksomhed, eller for freelancere og hobbyvirksomheder, der kun har behov for sporadisk fakturering

Derudover er der mange, der vurderer, at Billy er lettest at bruge, hvis du er ny til regnskabsprogrammer. 

Kort fortalt: Hos Dinero Starter får du et ubegrænset antal posteringer, men et årligt omsætningsloft, hvilket du ikke gør med Billy Free. Hos Billy har du derimod en begrænsning på  3 fakturaer og 10 udgiftsbilag om måneden, hvilket er nok til de fleste nystartede og små virksomheder.

Hvad er bedst - Billy Basic vs. Dinero Starter+?

Billy Basic og Dinero Starter+ henvender sig begge til mindre virksomheder, der er vokset ud af gratisløsningerne og har brug for mere struktur i deres regnskab. Funktionerne ligner hinanden: Begge tilbyder blandt andet ubegrænset fakturering og bilag, adgang til integrationer og automatisk momsindberetning.

Den største forskel ligger i prisen, hvor Billy Basic er den billigste af de to løsninger med en pris på 160 kr./md., mens Dinero Starter+ koster 245 kr./md. ved årlig betaling. Selvom funktionaliteten på mange områder er sammenlignelig, betyder den lavere pris hos Billy, at man får adgang til centrale funktioner til en mere økonomisk fordelagtig pris.

Derudover giver Billy også allerede revisoradgang i Basic-pakken, som tillader din revisor at få direkte adgang til dit regnskab. 

For virksomheder med fokus på budgettet kan forskellen i pris gøre Billy Basic til det mest attraktive valg.

Kort fortalt: Den største forskel op Billy Basic og Dinero Starter+ er i høj grad prisen, hvor Billy basic er billigst med en pris på 160 kr./md.

Hvad er bedst - Billy Plus vs. Dinero Pro?

Billy Plus og Dinero Pro er begge de mest "professionelle" pakker, som tilbyder den helt ubegrænsede version af de to systemer. 

Billy Plus og Dinero Pro har begge hjælpeværktøjer, der gør din bogføring let og smart. Du får en lang række integrationer, du kan koble dit regnskabsprogram op med. Du kan blandt andet få integrationer til lønsystemer, bankkonti og lagersystem. 

Her er den største forskel at Billy giver dig adgang til telefonsupport, hvis du har brug for hjælp til din bogføring, og foretrækker at snakke direkte med et andet menneske.

Heldigvis kan du afprøve Billy Plus og Dinero Pro gratis i en måned, når du tilmelder dig. 

Kort fortalt: Billy Pro og Dinero Pro er ret ens, når det kommer til funktioner og pris. Det handler i høj grad om hvilket program, du bedst kan lide at bruge. Derudover er det også relevant at overveje, hvordan du foretrækker support og om din aktivitet er høj.

Hvad er prisforskellen på Billy og Dinero?

Prisen spiller en afgørende rolle for mange af jer. Og her er der en væsentlig forskel på Billy og Dinero.

Begge regnskabsprogrammer har en gratis version, Billy Free og Dinero Starter, og flere betalte versioner, Billy Basic, Plus og Complete og Dinero Starter+ og Pro. Billy og Dinero's betalte planer har flere avancerede funktioner end Billy Free og Dinero Starter, men det kommer vi nærmere ind på om lidt. 

Kort fortalt: Der er en del prisforskel på Billy og Dinero. Herunder kan du se et overblik over de forskellige planer samt priserne (*ved årlig betaling).

Billy Complete - Den ultimative regnskabtryghed

Billy har, udover de andre pakker der matcher Dinero's, udviklet en yderligere pakke, som er for dem, der vil have den ultimative regnskabstryghed. Udover at du får det helt ubegrænsede regnskabsprogram, får du oven i også et regnskabstjek hvert kvartal, som sørger for at alt er som det skal være. 

Derudover får du også inkluderet årsregnskab samt prioritetssupport på telefon. På den måde kan du sikre, at dit regnskab altid er i topform.

Vi anbefaler, at du prøver begge løsninger og finder ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Programmernes funktioner, pris og Trustpilot-anmeldelser er ret ens. 

For mange er det dog vigtigt, at der er en god support, man altid kan snakke med. Som selvstændig kan det af og til være svært at sidde helt alene med bogføring. Her er det rart at kunne sikre med supporten, at der bogføringen er gjort korrekt. 

Hvordan er Billy og Dinero forskellige? Og hvilket et skal jeg vælge? Få hjælp til at vælge den rette løsning til din virksomhed her. 

Billy vs. Dinero: Hvilket regnskabsprogram skal jeg vælge?

Hvordan er Billy og Dinero forskellige? Og hvilket et skal jeg vælge? Få hjælp til at vælge den rette løsning til din virksomhed her.

Den 1. Juli 2025 træder EU's nye direktiv om net- og informationssikkerhed - NIS 2-direktivet - i kraft. Dette nye direktiv stiller markant højere krav til cybersikkerheden hos både offentlige og private virksomheder. 

Det kan derfor være væsentligt for dig og din virksomhed at tjekke op på, om du eventuelt kan være direkte eller indirekte omfattet af disse nye krav, og om du lever op til de nye sikkerhedsstandarder. Vi giver dig her et overblik over hvad NIS 2 er, hvem der er omfattet og hvad det generelt betyder for virksomhederne.

Er man en mindre virksomhed, er NIS og NIS 2, nok ikke noget der har gjort sig særligt gældende, men i forbindelse med det kommende direktiv, kan det givetvis være en god idé, at sætte sig ind i hvad det kommer til at have af indflydelse fremadrettet.  

NIS2 er en opdatering af EU’s første direktiv for forretningsmæssig cybersikkerhed fra 2016 og udgør en central del af EU's strategi for at skabe et mere sikkert og modstandsdygtigt digitalt indre marked. Baggrunden er, at cybertrusler er blevet mere komplekse og omfattende, og at EU-landene er blevet mere afhængige af digitale løsninger – både i det offentlige og private erhvervsliv.

Der er to mål, det forsøges at imødekomme via i forbindelse med det nye direktiv. Disse mål kan overordnet set betegnes således:

Styrke cybersikkerhedsniveauet i samfundskritiske sektorer – fx energi, sundhed, finans og transport – ved at indføre krav til risikostyring og beredskab.

Skabe ensartede regler i hele EU, så virksomheder og myndigheder har en fælles tilgang til cybersikkerhed og håndtering af trusler.

Som virksomhed er det også værd at være opmærksom på, at direktivet ikke kun stiller krav til den tekniske del af sikkerheden, men også på de organisatoriske og strategiske foranstaltninger.

NIS2 gælder for virksomheder, der leverer samfundskritiske eller vigtige tjenester – fx inden for energi, transport, sundhed, finans, digital infrastruktur og forsyning. Men det er ikke kun store aktører, der er omfattet.

Virksomheder opdeles i to hovedkategorier:

Væsentlige enheder – typisk større virksomheder i kritiske sektorer.

Vigtige enheder – fx mellemstore virksomheder med digitalt afhængige ydelser.

Som tommelfingerregel gælder direktivet for virksomheder med over 50 ansatte eller over 10 mio. euro i omsætning, hvis de opererer i en relevant sektor.

Men også underleverandører og samarbejdspartnere kan blive påvirket indirekte. Mange større virksomheder vil nemlig begynde at stille krav til cybersikkerhed hos deres leverandører – også for at sikre egen overholdelse af NIS 2.

Du kan læse nærmere om hvem der er omfattet, på Dansk Industris hjemmeside.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

NIS2 stiller skærpede krav til cybersikkerhed, som ikke kun rammer virksomheder direkte omfattet af direktivet – men også deres underleverandører og samarbejdspartnere. Det skyldes, at sikkerheden i hele værdikæden bliver central. Dette kan i praksis komme til at betyde: 

SMV’er kan blive mødt af krav om it-sikkerhedspolitikker, beredskabsplaner og hændelseshåndtering – som forudsætning for at kunne bevare kunderelationer.

Cybersikkerhed bliver et konkurrenceparameter – dem med styr på sikkerheden vil have en fordel.

Ledelsen får et ansvar for at sikre, at virksomheden – og dens leverandører – arbejder systematisk med cybersikkerhed.

Virksomheder skal dokumentere, at deres leverandører lever op til passende sikkerhedsforanstaltninger. Derfor vil mange begynde at stille krav til deres it-samarbejdspartnere, softwareleverandører og andre leverandører – også selvom de ikke er formelt omfattet af NIS 2.

Hvis NIS 2 lyder lidt tungt – så bare rolig. Du behøver ikke at lave en komplet sikkerhedsomlægning fra dag ét. Men det er en god idé at komme i gang i god tid og tage nogle enkle, men vigtige skridt. Dette kunne til at starte med være at:

Find ud af, om din virksomhed er (direkte eller indirekte) omfattet

Start med at undersøge, om du selv er omfattet – eller om dine kunder er det, og måske begynder at stille krav til dig. Er du leverandør til en større virksomhed, kan det være relevant allerede nu. 

Få overblik over din nuværende sikkerhed

Har I styr på adgangskoder? Backup? Hvem gør hvad, hvis der sker et angreb? Lav en simpel gennemgang af jeres it-sikkerhed – det kan du gøre internt eller med hjælp fra en rådgiver.

Sæt nogle grundlæggende sikkerhedsregler

Det behøver ikke være kompliceret: to-faktor login, sikre opdateringer, begrænset adgang til data – og en plan for, hvad I gør, hvis uheldet er ude.

Kort sagt; Det handler ikke om at være perfekt – men om at være forberedt. Og jo tidligere du kommer i gang, jo nemmere bliver det at leve op til både kunders og myndigheders forventninger.

Den 1. Juli 2025 træder EU's nye direktiv om net- og informationssikkerhed, NIS 2-direktivet, i kraft. Dette nye direktiv stiller markant højere krav til cybersikkerheden hos både offentlige og private virksomheder.

Nye krav til cybersikkerhed nærmer sig - er du klar?

Nye krav til cybersikkerhed nærmer sig - er din virksomhed klar til NIS 2?

Holdsport har i over 20 år hjulpet danske foreninger med at gøre deres hverdag lettere. Derfor ved CEO og stifter Frank Bjergø præcis, hvad klubber har brug for – ikke mindst når det kommer til valget af regnskabsprogram.

Vi tog en snak med Frank, for at blive klogere på hvorfor de netop anbefaler Billy til deres foreningskunder… og hvorfor de selv har valgt at anvende det internt i en lang årrække.

Holdsport tilbyder et fuldt integreret medlemssystem, der gør hverdagen lettere for klubber og foreninger. Platformen samler alt fra tilmeldinger og booking til kommunikation, kontingentopkrævning og bogføring – og bruges dagligt i både Danmark og udlandet. 

Frank Bjergø er stifter og CEO hos Holdsport, som han startede for 20 år siden. I dag står han i spidsen for virksomheden som administrerende direktør. Med en dyb forståelse for foreningslivets behov har Frank bygget Holdsport op omkring én mission: at gøre hverdagen nemmere i foreningslivet.

Et godt match for foreninger og små organisationer

Billy Blog

Nye regler for crowdfunding: Er det værd at overveje?

Sådan bliver du selvstændig konsulent – Trin for trin: Trin 2

Sådan bliver du selvstændig konsulent – Trin for trin: Trin 1

Krav om digital bogføring for personligt ejede virksomheder i 2026

Billy vs. Dinero: Hvilket regnskabsprogram skal jeg vælge?

Nye krav til cybersikkerhed nærmer sig - er din virksomhed klar til NIS 2?

Om os

Revisor

Samarbejde

Links