Sådan vælger du perfekte billeder til din markedsføring

Billy regnskabsprogram forfatter

Jonathan Løw

14. maj 2019

Mit navn er Jonathan Løw, og jeg er medstifter af www.jumpstory.dk, hvor vi har specialiseret os i at finde de bedst egnede billeder til online markedsføring, og i dette blogindlæg vil jeg fortælle dig, hvordan du finder og vælger det helt rigtige billede til din markedsføring.

Du tænker digitalt. Ellers ville du aldrig være herinde på Billy. Du har forstået, at nogle ting kan gøres smartere og bedre end hidtil. Lad mig derfor inspirere dig til, hvordan du også kan bruge den tankegang, når du skal vælge visuelt indhold til din kommunikation. Det er jo trods alt det gode indhold, der ender ud med at give dig de ordrer, som du så kan fakturere via Billy.

Et relevant billede, der er placeret strategisk i dit tekstindhold, øger din mulighed for at fastholde og involvere modtageren langt bedre end både gennemtænkte overskrifter eller lysende hyperlinks. Det velvalgte billede styrker interessen hos dine brugere markant og har væsentlig større chance for skabe interaktion og deling af dit indhold.

Det betaler sig derfor altid at investere tid i at finde de helt rigtige billeder. Undersøgelser viser, at mennesket kun husker 10% af den information, der er blevet afgivet, 3 dage efter, at de har modtaget den. Hvis man derimod kombinerer informationen med et relevant billede huskes ca. 65% af informationen.

Det går lynhurtigt, når den menneskelige hjerne afkoder et billede, langt hurtigere end når den forsøger at opfatte meningen i en overskrift. Derfor er det så uendelig vigtigt at parre din tekst med det rette billede - det er din mulighed for komme i mål med det bedste førstehåndsindtryk.

Derfor har jeg lavet en liste over de syv mest klichefyldte motiver på nettet, som du skal undgå at bruge. Det er dem, som du typisk finder på de traditionelle stockphoto-hjemmesider. Brug i stedet et andet billedarkiv til at finde noget mere originalt, som ikke alle andre har på deres side.

De syv klicheer

  1. Den super glade businessmedarbejder:
    Manden eller kvinden i det knivskarpe jakkesæt, eller kvinden i skjorte og nederdel. Gerne med en attachémappe i hånden og et kæmpe smil på læberne. Den type billeder virker sjældent autentiske. De besøgende på dit website kan nemt gennemskue, at dette er et modelbillede og ikke et billede af virksomhedens medarbejdere.

  2. Hænderne på tastaturet:
    Gerne med en notesbog, en kop kaffe og måske et par hovedtelefoner strategisk placeret rundt om tastaturet. Et motiv som også er voldsomt overbrugt, og som de færreste rent faktisk husker. Det siger ingenting om indehaveren af hænderne, og hvilke spændende opgaver han eller hun (måske) er i gang med.

  3. Skakbrættet:
    Dette billede har du sikkert set før. Det bruges typisk til indhold, hvor man skal beskrive en strategi eller en ny taktisk tilgang til et eller andet. Ofte bruges den også til artikler om ’næste skridt’, forhandlinger, eller sammenlægning af to afdelinger eller virksomheder. Ærlig talt: Uopfindsomt og møgkedeligt.

  4. Den spirende plante eller det frodige træ:
    Dette billede bruges typisk til at symbolisere vækst, forandring eller nye tiltag i virksomheden. En smuk idé, men igen – alt for brugt.

  5. Personen der smiler stort til sin mobil:
    Dette er en af de mest brugte billeder på nettet. Personen der smiler eller griner mod sin mobil. Dette billede bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, og netop fordi det er så bredt og svævende i sit budskab, bringer det hverken værdi eller power til dit budskab.

  6. Puslespilsbrikken:
    Endnu et vældig anvendt symbol, som oftest bruges til at beskrive, at man er en del af noget større. Eller hvordan virksomhedens ydelse eller produkt er den manglende brik, du eller dit firma har brug for. En lidt overfladisk og flad måde at beskrive noget, som er så væsentligt et budskab i forbindelse med salgsarbejdet.

  7. Det faste håndtryk:
    Du har set det. De 2 hænder der mødes i et inderligt, fast håndtryk. Det giver selvfølgelig god mening, men i al sin enkelhed bliver det desværre alt for klichefyldt. Billedet anvendes ofte til at symbolisere tillid, gode kundeforhold, nye partnere og aftaler.

Hvilke billeder bør du gå efter i stedet?

Hvis du går efter, at nedenstående elementer altid indgår i dit valg af billeder, så er du godt på vej til at forbedre det visuelle indhold på dit website, din blog, i dit nyhedsbrev osv.

Finder du et billede, som måske mangler ét af de tre elementer, så se, om du kan være kreativ og selv tilføre det sidste element. Det kunne være et overlay i de rette farver, en symbolsk grafik eller en tekstboks, der indgår naturligt i billedets opsætning.

De tre vigtigste elementer er:

  • En underliggende symbolik eller tydelige symboler.
  • Fængende farver – farver der harmonerer med dit webdesign.
  • Billeder eller dele af et billede, som frembringer en følelse.

Brug også tid på at sætte dig ind i målgruppens perspektiv og stil dig selv disse spørgsmål:

  • Er billedet relevant for min målgruppe (direkte eller indirekte)?
  • Vil jeg selv lægge mærke til billedet?
  • Hvilken følelse får jeg, når jeg kigger på billedet?
  • Vil jeg mon huske billedet i morgen?

Med disse tjekpunkter er du godt klædt på til at kunne vælge gode og vedkommende billeder, der vil få din målgruppe til at reagere på dit gode website-indhold.

Som bruger af Billy, får du en ekstra fordel, hvis du kunne tænke dig at prøve Jumpstory. Skriv blot ”BILLY” efter dit firmanavn, når du opretter en 30 dages gratis prøveperiode, så får du en ekstra måned til at prøve det af uden beregning. Hvis du ikke ønsker at fortsætte herefter, kan du afmelde dig med et enkelt klik. Jumpstory har over 10 millioner fotos og illustrationer i deres arkiv og tilbyder i bedste Netflix-stil ubegrænset adgang for et fast månedligt beløb. Derudover kan du gratis redigere dine billeder og fjerne baggrunde m.m.