Tilbagefør posteringer til kassekladden

Anders Brasholt Ørbæk

19. oktober 2018

Vi har lyttet til vores brugere og gjort det lettere at rette fejl i kassekladden.

Det sker jo desværre, at man kommer til at lave fejl i bogføringen i ny og næ.

Nogle gange handler det blot om, at man har været lidt for hurtig på tasterne og er kommet til at vælge en forkert modkonto - eller gud forbyde det - er kommet til at bytte om på debit og kredit.

Tidligere var det sådan, at du skulle annullere hele transaktionen og starte helt forfra, når du opdagede en fejl. Det har mange af vores brugere og revisorer fundet besværtligt, så der har været et ønske om, at det skulle være nemmere at rette fejl i en allerede godkendt transaktion.

Derfor har vi impleneteret en ny funktion, så du nemt og hurtigt kan tilbageføre godkendte transaktioner til kassekladden. Det betyder, at du kan tilbageføre transkationer med et enkelt klik og derefter nemt foretage din ændring - eksempelvis at vælge en anden modkonto, hvis det var der, fejlen var.

Når du tilbagefører en transaktion til kassekladden, sørger Billy automatisk for at modpostere den, så du blot skal koncentrere dig om at rette en eventuel fejl.

Se her, hvordan du tilbagefører og retter i en godkendt transaktion.

tilbagefør kassekladdeposteringer

Hvis du har spørgsmål

Har spørgsmål til Billy eller har spørgsmål til, hvordan du tilbagefører en allerede godkendt kassekladdetransaktion, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 6024 6024 eller billy@billy.dk