Valget af det rette regnskabsprogram kan have stor betydning for både effektivitet og økonomisk overblik i en virksomhed. To af de mest anvendte løsninger på det danske marked er Billy og Uniconta – men de henvender sig til vidt forskellige behov og brugertyper. Læs med her, og få en oversigt over, hvilket system der passer bedst til din virksomhed.
De to systemer adskiller sig markant i forhold til målgruppe, kompleksitet og funktionalitet. Hvor Billy er velegnet til mindre virksomheder med fokus på enkelhed og brugervenlighed, er Uniconta målrettet virksomheder med mere avancerede og større krav.
BillyPrøv nu | Uniconta | |
---|---|---|
Målgruppe | Små virksomheder, selvstændige, iværksættere | Mellemstore og større virksomheder |
Brugervenlighed | Meget høj (intuitivt og simpelt) | Middel (kræver indsigt i bogføring/ERP) |
Prisstruktur | Faste lave pakkepriser | Modulbaseret pris – betales pr. funktion |
Mobilapp | Begrænset (webbaseret løsning) | |
Bogholderadgang | ||
Kundesupport | Mail, chat og telefon | Mail og telefon |
Produktfokus | Simplicitet og burgervenlighed | Funktionalitet og skalerbarhed |
Billy er skræddersyet til selvstændige samt små og mellemstore virksomheder. Send professionelle fakturaer, bogfør regninger og afregn moms med få klik.
Billy kører med pakkepriser pr. virksomhed (ikke pr. bruger). Der findes en gratis plan samt tre betalte niveauer; alle priser er pr. måned ekskl. moms. Det gør den samlede udgift let at forudsige for små virksomheder.
Uniconta afregner typisk pr. bruger pr. måned og med tilkøb af moduler. Det giver fleksibilitet og skalerbarhed – men totalprisen afhænger af både antal brugere og hvilke moduler, der aktiveres.
BillyPrøv nu | Uniconta | |
---|---|---|
Pakker / Priser | Free: 0 kr./md. | Standard (1–3 brugere): 249 kr./md. pr. bruger |
Basic: 160 kr./md. | Business (4–12 brugere): 289 kr./md. pr. bruger | |
Plus: 295 kr./md. | Enterprise (min. 8 brugere): 349 kr./md. pr. bruger | |
Complete: 595 kr./md. (inkluderer bl.a. årsregnskab). |
I Uniconta bør du medregne enkelte ekstraomkostninger ud over selve licensen. API- og integrationsadgang koster typisk 109 kr. pr. md. pr. serverlogin. Derudover arbejder Uniconta med kvoter for finansposter (transaktionsmængder): Standard- og Business-licenser inkluderer et vist antal poster pr. år, og ved højt bilagsflow kan der tilkøbes ekstra pakker. Der er ikke et egentligt oprettelsesgebyr, men partner- og konsulentydelser afregnes separat - fx support til 1.089 kr. pr. time hos en partner.
Når man ser på, hvad der driver den samlede pris, er billedet forskelligt for de to systemer. I Billy prisen primært bestemt af den valgte pakke og eventuelle tilkøb (som fx årlig rapport), hvilket gør det mere gennemsigtigt. For mindre virksomheder giver det et stabilt og lavt prisniveau. Som tommelfingerregel dækker Plus til 295 kr. pr. md. langt de fleste behov. I Uniconta afhænger totalen af antallet af brugere, de valgte moduler og eventuelle integrations- og transaktionsbehov.
Et konkret eksempel: Én bruger på Standard med modulerne Salgsordre & indkøb og Autobanking giver 249 + 79 + 99 = 427 kr. pr. md.; tilføjes Logistik, stiger beløbet til 606 kr. pr. md. (alt ekskl. moms). Flere brugere og flere moduler øger prisen tilsvarende.
Billy og Uniconta tilbyder begge forskellige former for hjælp og vejledning, men deres tilgang og serviceniveau varierer.
Billy | Uniconta | |
---|---|---|
Mail | Formular via hjemmeside | |
Chat | ||
Telefon | Ja, 07-22, 365 dage om året | Ja, mandag - fredag 09-15:30 |
Hjælpeartikler |
Billy henvender sig primært til mindre virksomheder og selvstændige, hvor enkelhed og hurtig adgang til hjælp er i fokus. Derfor tilbyder de support inkluderet i abonnementet, alle ugens dage fra 07-22 via chat, e-mail og telefon, suppleret af et hjælpecenter med guides. Supporten er digital, let tilgængelig og gratis.
Uniconta derimod er rettet mod virksomheder med mere komplekse behov. Her er supporten bredere og mere fleksibel, med telefonisk hjælp, fjernsupport, udførlig online dokumentation, videoer og muligheden for at få assistance gennem partnere og konsulenter. Nogle områder, som API og rapportdesign, kræver dog betalt support.
Ja, du kan flytte dit regnskab til Billy helt gratis. Vi har allerede hjulpet mange med at flytte deres regnskab til Billy – og vi står selvfølgelig også klar til at hjælpe dig godt fra start.
Har du spørgsmål til flytningen, så er vi kun et opkald eller en chatbesked væk. Ring på 60 24 60 24 eller skriv direkte i chatten – vi er klar til at hjælpe dig videre.
Ja, Billy er et oplagt valg for freelancere, der ønsker et regnskabsprogram, som er enkelt at bruge og tilpasset en fleksibel hverdag. Som freelancer har du ofte mange hatte på – både som sælger, udførende og administrator – og her gør Billy det nemt at holde styr på økonomien uden at bruge unødigt tid.
Med Billy kan du hurtigt sende fakturaer til dine kunder, registrere dine udgifter med få klik (eller via mobilappen), og få automatisk overblik over din moms og indtjening. Du behøver ikke være ekspert i bogføring – systemet guider dig igennem det meste, og du har altid mulighed for at trække rapporter, du kan give videre til en revisor, hvis du har brug for det.
Hvis du har en virksomhed i Danmark, skal du kunne dokumentere dine indtægter og udgifter, gemme bilag korrekt og opbevare dine regnskabsdata i minimum 5 år. Med de nye krav i den opdaterede bogføringslov, bliver det i stigende grad et krav, at virksomheder bruger digitale regnskabssystemer, der lever op til bestemte tekniske og sikkerhedsmæssige standarder.
Billy er udviklet til at overholde disse krav og gør det lettere for dig at leve op til lovgivningen, f.eks. med automatisk bilagsarkivering, korrekt momshåndtering og digital opbevaring.
Uniconta er et dansk cloud-baseret økonomisystem, der samler regnskab, finans og forretningsprocesser i én platform. Systemet giver mulighed for at tilpasse og udvide funktionerne (mod betaling), så virksomheder kan skabe overblik over økonomi og drift i en samlet løsning.
For selvstændige er Billy som regel det mest oplagte valg. Programmet er udviklet til at være enkelt og intuitivt, så du hurtigt kan sende fakturaer, bogføre udgifter og få overblik over økonomien uden at skulle sætte dig ind i komplekse funktioner. Uniconta er et stærkt og fleksibelt økonomisystem, men det rummer flere avancerede muligheder, som ofte er mere relevante for virksomheder med større eller mere komplekse behov. Derfor vælger de fleste selvstændige Billy, fordi det er både nemt at bruge og hurtigt at komme i gang med.