Integrér din bank med Billy - det er slut med CSV-filer

Thea Gregersen2022-03-14
Tilbage til Bank

Du kan nu lave en bankintegration i Billy til din bank, uanset hvilken bank du har. Det betyder, at alle dine posteringer i banken automatisk bliver uploadet til din bankafstemning i dit regnskab. Det skal nemlig være slut med at uploade CSV-filer manuelt, hver gang du skal afstemme din bank. På den måde sparer du tid, og du undgår samtidig at importere dubletter.

Hvilke banker kan vi bankintegrere med?

Bankintegrationen benytter sig af Aiia bankintegration. De fleste banker i Danmark kan forbindes gennem Aiia, og her kan du se listen over Aiia supported banks i Danmark, som er inddelt efter privatkonti og erhvervskonti. 

Sådan kommer du igang

  • Tryk på Bank i menuen til venstre
  • Tryk derefter på Bankforbindelse øverst til højre

  • Tryk på Forbind bank

  • Vælg nu den bank du bruger - Vær opmærksom på at der kan være forskel på privatkonto og erhvervskonto ved nogle banker
  • Tryk på Fortsæt til log ind

  • Giv samtykke til at vi kan hente dine bankdata og tryk Fortsæt
  • Følg anvisningerne der kommer frem til login i din bank
  • Når du har logget ind, bliver du sendt tilbage til Billy og skal vælge bankkontoen du vil forbinde med. Vælg bankkontien og tryk Godkend.

Din bank er nu opsat og vil hente posteringerne automatisk. Bankforbindelsen skal som hovedregel fornyes hver 90. dag, dog kan det forekomme oftere hvis banken laver ændringer. 

Står den forkerte bank på fakturaen? Læs denne guide for at skifte banken som fremgår på dine fakturaer.

Har du problemer eller spørgsmål til at sætte integrationen op, skal du være velkommen til at kontakte supporten på chatten, billy@billy.dk eller 60 24 60 24.