Integrer med banken

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Nicolai Hofsø

11. oktober 2017

Du kan nu integrere Billy med din bank. Det betyder, at alle dine posteringer i banken automatisk bliver uploadet til din bankafstemning i dit regnskab. Det skal nemlig være slut med at uploade CSV-filer manuelt, hver gang du skal afstemme din bank. På den måde sparer du tid, og så undgår du også at importere dubletter.

Vær opmærksom på, at Billy ikke integrerer til Danske Bank og Nordea på nuværende tidspunkt. Integrationen er i første omgang bygget til Bank Connect, som består af 65 pengeinstitutter (F.eks. Nykredit, Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank). Du kan se listen over alle de banker, vi integrerer til via Bank Connect her.

Vigtigt før du går i gang med opsætningen

Kontakt din bank og opret en Bank Connect-aftale. Der vil typisk gå en uges tid, før du kan benytte integrationen, da banken skal sende dig følgende oplysninger: Bank Connect-kundenummer eller ID, hovedregistreringsnummeret på din bank (se evt. her) og aktiveringskoden til Bank Connect.

Vær opmærksom på, at din bank tager et gebyr for at oprette en Bank Connect-aftale. Gebyret varierer efter, hvilken bank du har. Derfor opfordrer vi dig til at kontakte din bank for at få oplyst den nøjagtige pris for dig.

Husk at tilføje dit IBAN-nummer

Før du kan forbinde din bank med dit regnskab i Billy, skal du have indtastet dit IBAN-nummer. Dette kan du gøre under Indstillinger og derefter Betalingsmetoder. Her kan du redigere din standardbetalingsmetode og tilføje dit IBAN-nummer.

Sæt integrationen op

Billy Regnskabsprogram og bank connect

Gå ind under Regnskab

Billy Regnskabsprogram og bank connect

Tryk derefter på Bankkonti

Forbind din bank

Billy Regnskabsprogram og bank connect

Tryk derefter på Forbind til bank

Billy Regnskabsprogram og bank connect

Du skal indtaste følgende informationer, du har modtaget fra din bank:

  • Bank Connect-kundenummer eller ID
  • Registreringsnummeret på din bank
  • Aktiveringskoden til Bank Connect

Indtast informationerne i de tilhørende felter og tryk på Fortsæt. Vær opmærksom på, at du måske skal logge ind i din netbank og acceptere opsætningen.

Din bank taler nu sammen med dit regnskab

Billy Regnskabsprogram og bank connect

Nu vil dine posteringer i banken automatisk blive importeret til din bankafstemning i dit regnskab. Løbende vil dine fakturaer, regninger og kassekladdeposteringer blive afstemt mod dine posteringer på banken.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores support på chat, billy@billy.dk eller 60 24 60 24.

Rigtig god fornøjelse.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Danmark letteste regnskabsprogram