Bogføring af løn til medarbejdere

Billy regnskabsprogram forfatter

Trine Bentkjaer

3. februar 2014

Bogføring af løn til medarbejdere

Manuelbogføring af lønnen kræver lidt viden om debet og kredit, men med denne artikel vil vi vise dig, hvordan du bogfører et typisk lønbilag. Du skal gøres opmærksom på, at dit lønbilag kan se anderledes ud og vi vil tage udgangspunkt i følgende fiktive lønbilag:

Løn til medarbejdere

Oprettelse af konti

Før du kan bogføre lønnen, skal du sikre dig, at du har de relevante konti i din kontoplan. De konti du skal bruge er:

  • AM-indkomst (er oprettet som standard)
  • ATP-bidrag (er oprettet som standard)
  • Feriepenge
  • Skyldig ATP
  • Skyldig A-skat
  • Skyldig AM-bidrag
  • Skyldig feriepenge

Sådan opretter du de 3 konti:

  • Vælg Regnskab
  • Vælg Kontoplan
  • Klik på Opret Konto
Løn til medarbejdere
  • Kald de forskellige konti de overstående navne
  • Kontogruppen for alle 3 konti er Kortfristede forpligtelser
Løn til medarbejdere
  • Gem de forskellige konti

Bogføring af løn

For at bogføre lønbilaget, skal vi finde kassekladden frem. Sådan gør du:

  • Gå til Regnskab
  • Vælg Kassekladde
Løn til medarbejdere
  • Sæt datoen til den dag, lønnen bliver udbetalt og skriv et bilagsnummer
  • I tekstfeltet skriver du Løn – (måned)
  • Tryk på den lille pil i højre side, indtil du har det antal linjer, du skal bruge til dette bilag. I vores tilfælde skal vi bruge syv linjer.
Løn til medarbejdere
  • Indtast konti og beløb som vist på billedet.
  • Tryk på Godkend alle
Løn til medarbejdere

Du har nu bogført, at du har haft en lønomkostning på i alt 25.000 kr., hvoraf 14.447,80 kr. er hævet på banken, mens resten af beløbet står i regnskabet som hhv. skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP.

Når det er tid til at betale A-skat m.v., skal dette også bogføres via kassekladden. Sådan gør du:

  • Gå til Regnskab og vælg Kassekladde
  • Sæt datoen til den dag, du betaler skatten og skriv et bilagsnummer
  • Tryk på den lille pil i højre side, indtil du har det antal linjer, du skal bruge til dette bilag. I dette tilfælde skal vi bruge tre linjer.
  • Indtast oplysninger som vist på billedet
  • Tryk på Godkend alle
Løn til medarbejdere

Du har nu bogført, at der er gået 10.462,20 kr. ud af din bankkonto, og der står ikke længere nogen gæld angående skat af løn.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning