EAN-faktura - Hvad er en EAN-faktura?

En EAN-faktura er en særlig faktureringsform, som skal benyttes ved handel med offentlige virksomheder, samt virksomheder der er registreret i NemHandelsregisteret.

I Billy kan du lave EAN-fakturering til offentlige virksomheder. Prøv Billy gratis

EAN-fakturaer sendes i et særligt format kaldet OIOUBL med et EAN-nummer som kan identificere modtageren.

Hvad betyder EAN-faktura?

EAN står for ”European Article Numbering”, og EAN-nummeret er et specifikt nummer, som fortæller, hvilken virksomhed EAN-fakturaen sendes til. Det er et unikt nummer, som tildeles de virksomheder, der er registreret i NemHandelsregisteret.

Hvis du eksempelvis skal fakturere en kommune eller anden offentlig virksomhed for et stykke arbejde, skal du bruge deres EAN-nummer på fakturaen. 

Hvordan adskiller en EAN-faktura sig fra almindelige fakturaer?

EAN-faktuaer adskiller sig fra almindelige fakturaer, idet der skal fremgår et 13-cifret EAN-nummer, og de skal fremsendes i et særligt format der kaldes OIOUBL. Det særlige format betyder, at fakturaen ikke bliver sendt hverken fysisk eller på mail, men derimod gennem særlige elektroniske tekststrenge. 

Modsat almindelige fakturaer kan man kun sende EAN-fakturaer til offentlige virksomheder, og private virksomheder der er registreret i NemHandelsregisteret. 

Hvordan sender man en EAN-faktura?

Mange regnskabsprogrammer understøtter fremsendelse af EAN-fakturaer. Det kan derfor være fordelagtigt at investere i et regnskabsprogram, og samtidig få alle de nødvendige funktioner til bogføring og regnskab med i prisen. 

Du har også mulighed for at afsende en EAN-faktura manuelt på den offentlige hjemmeside Virk.dk.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage