Hvad er inkasso?

Betaler du ikke dine regninger til tiden, kan du risikere, at din gæld overføres til inkasso. Dem du skylder penge vil dermed overdrage din gæld til et inkassofirma, som fremadrettet vil varetage inddragelsen af din gæld.

Hvordan fungerer inkasso?

Som skyldner vil du blive informeret inden du overdrages til inkasso. Du vil modtage en inkassovarsel i form af en skriftlig rykker. I rykkeren informeres du om gældens beløb, og der gives en frist for betaling af din gæld. Hermed har du som skyldner mulighed for at betale din gæld uden yderligere omkostninger, inden du overføres til inkasso. Fristen for betaling af din gæld skal være på mindst 10 dage fra rykkeren er afsendt.

Hvad gør jeg, hvis min gæld overdrages til inkasso?

Hvis din gæld overdrages til inkasso, vil du modtage et brev fra et inkassofirma, der informerer dig om, at de nu står for at inddrive din gæld. Inkassofirma vil kontakte dig, og de kan også besøge dig derhjemme, hvis det varsles i god tid inden. Inkassofirmaets opgave er i samarbejde med dig, at finde en løsning, så din gæld kan blive betalt. Oftest vil der etableres en afdragsordning, så hele gælden ikke skal betales på én gang.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler min gæld til inkasso?

Hvis du er uenig i at du har den gæld, som inkassofirmaet har fået overdraget, skal du hurtigst muligt lave en indsigelse imod kravet om betaling af gælden. Du skal bede inkassofirmaet dokumentere, at du skylder pengene. Kan inkassofirmaet ikke dokumentere dette, så kan gælden givetvis bortfalde.

Hvis inkassofirmaet ikke kan komme i kontakt med dig, eller du ikke overholder jeres aftale om tilbagebetaling af din gæld, så kan du risikere, at inkassofirmaet sender sagen til fogedretten. Fogedretten vil registrere dig i RKI-registret (Ribers Kredit Information) som dårlig betaler, og det betyder, at du ikke kan låne penge eller købe på kredit, så længe du står registreret i RKI.

Hvornår må du som virksomhedsejer sende en dårlig betaler til inkasso?

Der foreligger nogle helt bestemte regler for, hvornår du som virksomhedsejer må sende en dårlig betaler til inkasso.

Har du en kunde, der ikke betaler sin regning fra din virksomhed til tiden, kan du sende skyldneren skriftlige rykkere. Du må maks sende tre rykkere med et rykkergebyr på maks 100 kr. for den samme regning, og der skal minimum gå 10 dage mellem hver rykker, hvis der er pålagt et gebyr. Du må dog gerne sende flere rykkere, så længe der ikke er pålagt gebyr. Inden du overdrager den dårlige betaler til inkasso, skal du sende skyldneren en skriftlig inkassovarsel, hvor denne har mulighed for at betale gælden inden den sendes til inkasso.

Som virksomhedsejer og Billy-bruger kan du få hjælp til at automatisere både rykker- og inkassoprocessen.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage