Priskrig - Hvad er en priskrig?

En priskrig er en situation, hvor konkurrerende virksomheder reducerer priserne på deres varer eller tjenester i et forsøg på at tiltrække flere kunder og opnå større markedsandel.

Vil du have hjælp til at holde styr på økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

Dette kan resultere i en cyklisk nedgang i priserne, da virksomheder forsøger at matche eller overgå hinandens tilbud.

Hvad kendetegner en priskrig?

Priskrige kan være strategiske værktøjer i erhvervslivet for at øge salg og markedsandel, men de kan også være skadelige for virksomheder, da de kan føre til lavere indtægter og overskud.

Der er dog visse betingelser for at føre priskrig. For eksempel skal der være tale om et produkt som flere, og ikke bare én konkurrerende virksomhed, fører. For det andet skal der være tale om en luksusvare eller en vare med høj priselasticitet.

Hvornår starter en priskrig?

Priskrig kan opstå, når man som virksomhed måske føler sig lidt låst fast af de konkurrerende virksomheder. De tilbyder alle præcis det samme som dig, og det kan være svært at skille sig ud fra mængden og virke særligt unik for kunderne.

Da man har svært ved at differentiere produkterne fra sine konkurrenter, laver man derfor en priskrig, som både skaber opmærksomhed omkring virksomheden, altså effektiv markedsføring, og samtidig gør forretningen yderst eftertragtet. De konkurrerende virksomheder ønsker jo at opnå den samme effekt, og vil derfor ofte svare igen med andre vilde tilbud.

Hvordan stopper priskrig?

En priskrig virker som udgangspunkt ret attraktiv, da man får flere tilfredse kunder, mens man får fejet en hel del konkurrenter af banen. Men en priskrig indebærer en del risici for de involverede virksomheder, og vil derfor naturligt ophøre efter en kort periode.

Det er vigtigt, at virksomheden har styr på, hvor meget udbytte de potentielt og realistisk set kan få ud af priskrigen, før de kaster sig ud i den. Samtidig skal de have en god indsigt i den konkurrerende virksomheds finansielle formåen, så de sikrer sig ikke at tabe alt for mange penge på kampagnen.

Hvilken lovgivning gælder der for prisfastsættelse?

Reglerne for at føre konkurrence mellem virksomheder er nogenlunde frie, og slagets gang reguleres så lidt som muligt af myndighederne. Dog indeholder Dansk Konkurrencelovgivning dog et forbud mod misbrug af markedsdominans.

Derfor er det muligt for de danske myndigheder at gribe ind ved priskrig, hvis konkurrencen anses som alt for urimelig i forhold til konkurrenternes formåen. Det sker dog ganske sjældent, men er for eksempel set ved Googles indtagelse af det danske marked.

I forhold til prisfastsættelse, må man som udgangspunkt godt sætte sine priser tæt på konkurrenten og ændre dem løbende. Her er det en god ide at lave en konkurrentanalyse forinden, for at sikre sig at man træffer de rette valg og hele tiden forsøger at agere med et skridt foran konkurrenten.


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage