Ripple

Hvad er Ripple?

Ripple er et bruttoafviklingssystem. De udbyder et valutaudvekslingsnetværk samt et pengeoverførselsnetværk. På dansk bliver det kaldt Ripples transaktions protokol. Det er opbygget omkring en distribueret internetprotokol og kryptovaluta kaldet XRP eller Ripples.

Ripple blev offentliggjort i 2012 for at gøre det hurtigt, sikkert og næsten gratis for globale financielle instituter at udføre transaktioner i hvilken som helst størrelse. Det understøtter kryptovalutaer, handelsvarer eller stort set alle andre enheder af værdi. Såfremt at begge parter ser troværdighed i modparten og godkender betingelserne kan alt handles med.

Anerkendt netværk og kryptovaluta

Ripple er centrum af en offentlig database eller regnskabsbog, der benytter sig af en konsensusprocess. Denne process gør det muligt for betaling, overførsel og udveksling af valuta.

Ripple bliver mere og mere anerkendt, og er i stigende grad blevet mere udbredt og benyttet hos de store financielle instituter. Nogle bankmænd har endda udtalt, at Ripple-systemet har flere fordele end f.eks. bitcoin, på grund af deres pris og sikkerhed. Systemet bliver brugt af mere end 100 banker verden over. Udover anerkendelse af deres sikkerhed og pris er de også kendt for at være pålidelige og meget brugbare netværk imellem. Netværket forbinder banker, betalingsudbydere, udveksling af digitale aktiver og virksomheder. Dette gør de for at udbyde én problemfri service, hvor det er muligt at sende penge globalt.

Ripple er den 3. største aktør på det digitale valutamarked. Med en værdi på knap $1,5 pr. enhed pr. d. 24. januar 2018, ligger de lige efter Bitcoin og Ether, som ligger betydeligt højere prismæssigt pr. enhed. Ripple blev grundlagt af amerikaneren Jed McCaleb indtil han i 2014 forlod projektet, og lod nogle andre overtage.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.