Bitcoin

Hvad er bitcoins?

En bitcoin er en digital, krypteret valuta, som indeholder en symbolsk værdi på lige fod med den fysiske valuta – eksempelvis den nationale valuta euro (XEU). Bitcoins bliver udstedt på platformen blockchain, og du kan bruge den til at købe og handle varer med.

Bitcoins er ikke en særlig udbredt betalingsform i Danmark (endnu), men flere steder i verden kan du bruge dem på restauranter, hoteller, webshops osv. Valutaen er dog blevet en populær investering blandt mange, og har siden januar 2017 tidoblet sin værdi.

Bitcoins er decentraliseret, hvilket betyder, at hverken stat, bank eller anden organisation kontrollerer eller styrer valutaen. Dette er i stor kontrast til den traditionelle valuta, som bliver styret af en autoritet - eksempelvis Nationalbanken, som har ansvaret for pengepolitikken i Danmark.

Hvordan fungere bitcoins?

Bitcoins er baseret på blockchain-systemet, hvilket gør, at alle transaktioner med bitcoins er frit tilgængelige for offentligheden, og sikrer den digitale valuta mod snyd og hackerangreb.

For at kunne gøre brug af bitcoins, skal man have en ”wallet”, som er en slags digital tegnebog, der holder styr på det antal bitcoins, du har. Tegnebogen er tilknyttet et personligt ID og giver dig mulighed for at sende og modtage bitcoins.

Bitcoin Mining:

Bitcoins er opbygget på den måde, at der er et maksimalt antal af dem, som ikke bliver frigjort med det samme. Der er sat et loft på 21.000.000 millioner bitcoins i alt. De findes på samme måde som når man leder efter guld. Det hele forgår dog på internettet. For at finde ”guldet” kræver det nogle meget stærke computere, der udregner lange matematiske løsninger. Lykkedes dét, bliver man belønnet med et vist antal bitcoins, som kan bruges til at behandle forskellige transaktioner med.

Værdien af bitcoins:

Værdien af bitcoins skabes i takt med, at flere og flere virksomheder og personer begynder at handle med valutaen, da dette muliggør, at bitcoins bliver brugt som en traditionel valuta. Yderligere er det værdiskabende for valutaen, at forbrugerne har tillid til den. Således prissættes kursen efter udbud/efterspørgsel.

Den digitale valuta blev udviklet i 2009 og dengang kostede en enkelt bitcoin omkring $0,6. Valutaen har siden da vokset med en ekstrem hastighed og svarer til en værdi på cirka $14,000 i dag. Hvis man var en af de første, der opdagede det store potentiale i den digitale valuta, kan man regne med, at have tjent en del penge på en relativ kort periode.

Mange eksperter mener, at valutaen vil vokse stødt, og det vil blive den største revolution siden internettet. Der er dog også mange eksperter, som vurderer, at den ekstreme stigning af kursen, er et tydelige tegn på en økonomisk boble, der er kan briste.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.