Hvad er et SE-nummer?

Hvad er et SE-nummer?

Et SE-nummer står for Stamregister over Erhvervsdrivende og betragtes som et undernummer til en virksomheds CVR-nummer. Virksomhedens CVR-nummer er virksomhedens hovednummer og den primære måde at identificere en virksomhed på i dag. Men for nogle virksomheder kan det være fordelagtigt også at have et SE-nummer. Hvis du har en virksomhed, som arbejder indenfor flere forskellige erhverv, kan det være en fordel at inddele dem i flere undervirksomheder, som så vil få tildelt et SE-nummer. Du kan sagtens knytte flere end ét SE-nummer til dit CVR-nummer, men du kan ikke få et SE-nummer, hvis du ikke har et CVR-nummer.

Du kan læse mere om, hvad et CVR-nummer er her.

Hvordan skal man føre sit regnskab, hvis man har et SE-nummer?

Hver virksomhed, der har et SE-nummer, skal aflægge hvert sit regnskab. Det vil sige, at du skal lave et regnskab for din primære virksomhed (den med CVR-nummeret) og et regnskab for hver enkelt undervirksomhed, som har fået tildelt et SE-nummer. Selvom at SE-nummeret er knyttet til den primære virksomheds CVR-nummer hænger disse ikke sammen, når det kommer til regnskab. Derfor laver man adskilte regnskaber for hver enkelt virksomhed.

Hvordan får jeg et SE-nummer?

Hvis du ønsker at få tildelt et SE-nummer, skal du søge om det på Virk Indberet ved at logge ind med dit NemID. Det var også her, at du fik dit CVR-nummer.

Disse virksomhedsformer kan få tildelt et SE-nummer, hvis virksomheden er registreret:

  • Personligt ejet mindre virksomhed
  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Iværksætterselskab (kan ikke længere stiftes fra april 2021)
  • Aktieselskab
  • Anpartsselskab
  • Interessentskab

Hvad er et P-nummer?

Hvis du derimod har en virksomhed, som foretager aktiviteter på flere adresser, skal disse enheder have hvert sit P-nummer. Det betyder, at hvis din virksomhed producerer sine produkter flere steder, så skal hvert enkelt produktionssted have deres eget P-nummer. Ligesom med SE-nummeret skal du også søge om et P-nummer på Virk.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Billy regnskabsprogram crying logoBilly regnskabsprogram logoBilly regnskabsprogram happy logo

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.