Gem dine udgiftskategorier og momssatser

Dato:2. juli 2019
Læsetid:2 minutter

Nu er det slut med dobbeltarbejde, når du bogfører de samme udgifter.

Vi oplever, at mange af vores brugere ofte har flere leverandører, som er gengangere. Det betyder, at det samme tastearbejde skal udføres hver gang, de samme udgifter skal bogføres. Men med vores nye opdatering kan du slippe for at sidde og vælge udgiftskategorier og momssatser for tilbagevendende udgifter.

Nu kan du nemlig på forhånd eller inde på en regning oprette en standard udgiftskategori og momssats på en bestemt leverandør, så disse konti foreslås automatisk, når du skal bogføre udgiften fra leverandøren næste gang.

Se, hvordan du opretter en kontakt med faste udgiftskategorier og momssatser direkte i regningsmodulet.

Det er også muligt at oprette standard udgiftskategorier og momssatser, når du opretter en ny kontakt.

Se, hvordan du tilføjer udgiftskategorier og momssatser på en ny kontakt.

Hvis du ikke længere vil have, at en leverandør har en standard udgiftskategori eller momssats tilknyttet, kan du fjerne eller rette i værdien i kontaktmodulet i dit regnskab. Har du en eksisterende leverandør, hvor du gerne vil fastsætte udgiftskategorier og momssatser, kan du på samme måde tilknytte standardsatser ved at rette i kontakten.

Kortlæg udgifter

Er du revisor eller bogholder kan en eksportering af kontakter med oprettede standard udgiftskategorier også være særligt relevant, da du på den måde kan skabe overblik og kortlægge alle dine klienters udgifter på forhånd, hvilket gør bogføringen mere konsistent.

Se, hvordan du eksporterer dine kontakter.

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 6024 6024 eller billy@billy.dk.

  • Opret regninger i Billy vha. din unikke e-mail.
  • Fingerprint og Face ID: Mobilappens nye funktion
  • Ny Premium-funktion: Forbind dit regnskab med din bank gratis