Når du skal vælge regnskabsprogram til din virksomhed, kan det hurtigt blive uoverskueligt, da markedet bugner af muligheder. Læs med her, og bliv klogere på ligheder og forskelle mellem Billy og e-conomic.
Billy og e-conomic er begge populære regnskabsprogrammer, men de henvender sig til forskellige behov. Billy er kendt for at være simpelt, brugervenligt og målrettet mindre virksomheder og iværksættere, der vil klare bogføringen selv uden at være regnskabseksperter.
e-conomic tilbyder flere avancerede funktioner og er særligt velegnet til større eller voksende virksomheder, der har brug for fleksibilitet og mulighed for at tilpasse programmet med ekstra moduler som lager- eller projektstyring
Vi har her lavet en sammenligning af nogle af de vigtigste faktorer, så du hurtigt kan få et overblik over, hvordan de to regnskabsprogrammer adskiller sig fra hinanden.
*På resten af siden går vi mere i dybden med sammenligning af de forskellige aspekter, herunder pris og funktionalitet.
BillyPrøv nu | e-conomic | |
---|---|---|
Gratis version | ||
Gratis prøveperiode | ||
Support | Mail, chat og telefon | Mail, chat og telefon |
Revisoradgang | ||
Fakturering | ||
Abonnementsfakturering | ||
Ubegrænsede posteringer | Ja, fra Basic og op | Nej, 1000 - 25.000/år |
Automatisk bankafstemning | ||
Momsindberetning | ||
Betalte pakker fra | Basic, 160 kr/md. | Basis, 249 kr/md. |
Mobil-app | ||
Primære kundesegmenter (virksomhedsstørrelse) | Mikro, små og mellemstore | Små, mellemstore og store |
Åbent API |
Når man skal vælge regnskabsprogram, er det naturligt at se på, hvilke funktioner der følger med. Både Billy og e-conomic kan hjælpe med at holde styr på virksomhedens regnskab, men der er alligevel forskelle, som kan være gode at kende til, før du træffer dit valg.
Herunder får du et samlet overblik, så du nemt kan sammenligne de to løsninger og finde ud af, hvad der passer bedst til din virksomhed.
BillyPrøv nu | e-conomic | |
---|---|---|
Standard regnskabsfunktioner | ||
Lagerstyring | Ja, via integration | |
Elektronisk fakturering | ||
Integrationer / åbent API | ||
E-fakturering | ||
Tilbudsfunktion | ||
Momsindberetning | ||
Forbindelse til bank | ||
Abonnementsfakturering | ||
Posteringsgrænse | Ubegrænset | Inkl. 1000 - 25.000/år |
Billy er oplagt for dig, der driver en mindre virksomhed og gerne vil klare bogføringen selv, uden at det kræver særlige bogføringsmæssige kompetencer. Programmet er brugervenligt, enkelt og har de funktioner, de fleste iværksættere og små virksomheder har brug for.
e-conomic henvender sig derimod mere til virksomheder med lidt større behov, f.eks. hvis din virksomhed vokser og får behov for mere omfattende funktioner og fleksibilitet. Her får du mulighed for at skræddersy løsningen med et bredere udvalg af moduler og integrationer, der passer til din forretning.
Med Billy kan du nemt klare regnskabet i din virksomhed, og hvis du har brug for hjælp, står vores support klar til at hjælpe dig alle dage fra 07-22.
For mange er prisen nok en af de vigtigste parametre, når det kommer til at vælge regnskabssystem. Igen kommer det dog også meget an på, hvor stor din virksomhed er, og hvor mange penge du vil bruge på dit system samt hvad det skal kunne. Nedenfor har vi samlet en oversigt over de to systemers prispakker, så du hurtigt kan få et overblik.
*Ved årlig betaling
BillyPrøv nu | e-conomic | |
---|---|---|
Gratis plan | Billy Free - 0,- | |
Billigste betalte plan | Billy Basic - 160 kr/md.* | e-conomic Basis - Fra 249 kr/md.* |
Anden betalte plan | Billy Plus - 295 kr/md.* | e-conomic Plus - Fra 299 kr/md.* |
Tredje betalte plan | Billy Complete - 595 kr/md.* | e-conomic Smart - Fra 349 kr/md.* |
Fjerde betalte plan | e-conomic Avanceret - Fra 449 kr/md* |
Billy er generelt billigere end e-conomic og tilbyder en gratis version, som kan være attraktiv for mindre virksomheder. Hos e-conomic afhænger prisen både af abonnement og virksomhedens aktivitet, da der er grænser for antal posteringer. De viste priser er baseret på den laveste grænse og kan stige ved mange bilag.
For små virksomheder og selvstændige, der ønsker en enkel og fast pris, er Billy ofte det mest økonomiske valg. e-conomic kan være bedre for dem, der har brug for mere avancerede funktioner og er villige til at betale ekstra.
Valget mellem Billy og e-conomic afhænger i sidste ende af din virksomheds størrelse og behov. Begge programmer tilbyder de mest grundlæggende regnskabsfunktioner, men der er forskel på pris, fleksibilitet og kompleksitet.
For mindre virksomheder og selvstændige, der ønsker en enkel og overskuelig løsning, vil Billy ofte være det oplagte valg. Her kan du nemt klare regnskabet selv, uden at investere i unødvendigt avancerede funktioner eller højere omkostninger. Har din virksomhed endnu ikke behov for de mere omfattende muligheder og skaleringsmuligheder, som e-conomic tilbyder, kan Billy være en god og økonomisk start.
Omvendt kan e-conomic være det rette valg for større virksomheder, der har brug for ekstra funktionalitet eller mulighed for at tilpasse systemet med moduler. Den bedste måde at finde ud af det på er at prøve begge systemer af. Både Billy og e-conomic tilbyder gratis prøveperioder, så du kan teste løsningerne og se, hvad der passer bedst til din virksomhed.
Ja, du kan flytte dit regnskab til Billy helt gratis. Vi har allerede hjulpet mange med at flytte deres regnskab til Billy – og vi står selvfølgelig også klar til at hjælpe dig godt fra start.
Har du spørgsmål til flytningen, så er vi kun et opkald eller en chatbesked væk. Ring på 60 24 60 24 eller skriv direkte i chatten – vi er klar til at hjælpe dig videre.
Ja, Billy er et oplagt valg for freelancere, der ønsker et regnskabsprogram, som er enkelt at bruge og tilpasset en fleksibel hverdag. Som freelancer har du ofte mange hatte på – både som sælger, udførende og administrator – og her gør Billy det nemt at holde styr på økonomien uden at bruge unødigt tid.
Med Billy kan du hurtigt sende fakturaer til dine kunder, registrere dine udgifter med få klik (eller via mobilappen), og få automatisk overblik over din moms og indtjening. Du behøver ikke være ekspert i bogføring – systemet guider dig igennem det meste, og du har altid mulighed for at trække rapporter, du kan give videre til en revisor, hvis du har brug for det.
Hvis du har en virksomhed i Danmark, skal du kunne dokumentere dine indtægter og udgifter, gemme bilag korrekt og opbevare dine regnskabsdata i minimum 5 år. Med de nye krav i den opdaterede bogføringslov, bliver det i stigende grad et krav, at virksomheder bruger digitale regnskabssystemer, der lever op til bestemte tekniske og sikkerhedsmæssige standarder.
Billy er udviklet til at overholde disse krav og gør det lettere for dig at leve op til lovgivningen, f.eks. med automatisk bilagsarkivering, korrekt momshåndtering og digital opbevaring.