Premium revisor i Billy Regnskabsprogram Premium revisor i Billy Regnskabsprogram

"Giver dig friheden med en sund økonomi"

- Lasse Vendelbo Andersen

Billy-certificeret RevisorBilly-certificeret Revisor

Gør dit bogholderi klar til fremtiden

Du skal tænke ind i boksen for at kunne tænke ud. Digitalisering er ikke kun for store virksomheder. Det er for alle. Men det skal give mening.

Digitalisering giver mening for dig og din virksomhed, når du kan …

  • automatisere tilbagevendende opgaver
  • skære manuelt tastearbejde fra
  • få et bedre beslutningsgrundlag og overblik over din virksomheds økonomi

Med et moderne og digitaliseret bogholderi får du mere tid, overskud og ressourcer til at drive din forretning. Hos Hr. Regnskabsfører Andersen og Co. arbejder vi med alt fra digitalisering til traditionelt bogholderi. Det er moms, bankafstemning, årsregnskab og alt derimellem.

Tænk ind for at tænke ud.

Læs mere om Hr. Regnskabsfører Andersen og Co her.

Du får

  • Det økonomiske overblik
  • Optimering af din virksomhed
  • Hjælp til at udarbejde og indberette din løn
  • Hjælp til budgetter og budgetopfølgning
  • Råd til hvordan du kan spare penge på dit bogholderi
  • Råd til hvordan du overholder alle de lovmæssige frister for moms, årsregnskab og skat
Billy Regnskabsprogram premium revisor Lasse Vendelbo Andersen
Billy Regnskabsprogram og solid interview

Interview med Lasse Vendelbo Andersen

21-12-2017

1. Hvad er den hyppigste fordom om en revisor?

At de kun forstår sig på regnskaber og regler. Der er dog rigtig mange revisorer, som har en stor forretningsindsigt, fordi de arbejder tæt på ledelsen i rigtig mange virksomheder. De kan derfor være en rigtig god sparringspartner for ejeren af en virksomhed, da de forstår de økonomiske muligheder og konsekvenser.

2. Hvad er det bedste ved at være revisor?

Det er, når man gør hverdagen lettere for ejerne og hjælper dem til bedre at forstå deres virksomhed. Allerbedst er det, når man kan se, at man har hjulpet til, at de har opnået gode resultater.

3. Hvornår ved du, at en kunde er tilfreds?

Når en ny kunde siger, at de er blevet henvist til mig, og man kan høre, at kunden er lettet over, at man har løst deres problemer.

4. Hvad er dit bedste råd til en (nystartet) selvstændig?

Få styr på økonomien. Så de ved, hvor meget de tjener på hvert salg, og hvor meget de skal sælge for, at forretningen kan køre rundt. Når der er styr på det, skal alt fokus være på salg og holde omkostningerne nede.

5. Hvorfor gør et godt regnskabsprogram en forskel for selvstændige?

Det kan spare den selvstændige for en masse tid og penge til bogholdere og revisorer. Derudover kan det give dem et hurtigt økonomisk overblik, og de får besked, når de mangler at modtage deres betalinger fra kunderne.

6. Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om altid at kunne beskæftige mig med et arbejde, som udvikler mig, og som jeg glæder mig til, når jeg står op om morgenen. Samtidig med at det giver mig tiden til at være sammen med min familie og nyde naturen.

7. Hvordan har du oplevet, at økonomisk sikkerhed har fået dine drømme til at gå i opfyldelse?

Jeg har stadig et stykke vej endnu for at opnå mine økonomiske drømme, men jeg er godt på vej ved at have et godt overblik over både min private og virksomheds økonomi.

8. Hvilken funktion i Billy synes du bedst om?

At det er enkelt og intuitivt, så det er nemt at forstå for ikke regnskabskyndige. Derudover at de stadig er en ung virksomhed, som hurtigt kan implementere nye innovative løsninger.

9. Hvorfor er det vigtigt at samarbejde om økonomi?

Ligesom med alle andre forretningsområder kan man ikke være god til dem alle. Den ekstra tid som man selv ville skulle bruge på det, den bliver taget fra andre værdifulde opgaver, og kvaliteten vil ofte være meget dårligere. Når det så er sagt, skal man stadig sætte sig ind i sin økonomi for at undgå store overraskelser.

10. Hvorfor er Billy Danmarks letteste regnskabsprogram?

Billy har et intuitivt setup, som er nemt at navigere rundt i plus en masse integrationer, som gør ejerens dag nemmere.