BillypediaHvad er åbningsbalance?

Hvad er åbningsbalance?

Åbningsbalancen er balancen på et givent tidspunkt. Det bruges når man starter en ny virksomhed eller ved skift til et nyt regnskabsprogram. Primopostering er en regnskabsterm, som læner sig tæt op af åbningsbalance. Begge termer handler om balancen på et givent tidspunkt. Primopostering er slut- og startsaldo for balancen dvs. det er slutsaldoen i årsregnskabet, som bliver overført til næste regnskabsperiode.

Åbningsbalancen ved opstart af en ny virksomhed, er for eksempel den kapital der skydes ind i virksomheden. Når der tages hul på et nyt regnskabsår, kaldes det primopostering.

Når man overfører sit regnskab til et nyt regnskabsprogram vil det også blive kaldt åbningsbalance. Her vil dine sluttal i regnskabet blive oprettet som en åbningsbalance i det nye program, så regnskabet stemmer fra start af.

Hvad er forskellen på åbningsbalance og primopostering?

Primoposteringen er generelt din slutsaldo i årsregnskabet, som bliver overført til næste regnskabsperiode. Det bliver derved til en startsaldo, eller det som vi kalder for en primopostering. Primopostering er i bund og grund det samme som åbningsbalancen, men åbningsbalance bruges kun ved oprettelse af en ny virksomhed eller ved skift til et nyt regnskabsprogram.

Primoposteringen er balancen dvs. afstemningen af aktiver og passiver. Balancen giver et overblik over værdien af passiver og aktiver på et givent tidspunkt. Primoposteringen fås ved at tage saldo-værdien af passiver og aktiver den sidste dag i regnskabsåret.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage