Hvad er en betalingsstandsning?

Hvis man som virksomhed har så store økonomiske problemer, at man ikke længere kan betale sine kreditorer, kan man gå i betalingsstandsning.

Vil du have hjælp til at holde styr på din virksomheds kreditorer og debitorer? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

En betalingsstandsning skal ses som en mulighed, der sikrer virksomheden et økonomisk helle, hvor alle betalinger til kreditorerne indstilles i en tidsbegrænset periode. Begrebet betalingsstandsning er i dag blevet erstattet af rekonstruktion. 

Hvad er formålet med betalingsstandsning?

Formålet med betalingsstandsning er at give virksomheden en mulighed for at komme på fode igen og udarbejde en samlet betalingsordning med kreditorerne. på den måde kan det give virksomheden en bedre chance for at undgå konkurs.

Under betalingsstandsning har virksomheden som oftest mulighed for at fortsætte den daglige drift som normalt, hvis og såfremt virksomheden ønsker at foretage større ændringer under betalingsstandsning, kræves det dog, at der udstedes en tilladelse fra tilsynet.

Hvordan går man i betalingsstandsning?

Ønsker man at gå i betalingsstandsning, skal man indsende en anmeldelse til skifteretten, hvori man oplyser om, at man ikke længere kan betale sine kreditorer, og derfor har indstillet sine betalinger. Skifteretten vil i forlængelse heraf beskikke et tilsyn, og afholde et møde med kreditorerne, hvori årsagerne til og formålet med betalingsstandsningen diskuteres.

Efter afholdt møde, får virksomheden beskikket hjælp af et tilsyn, typisk under ledelse af en advokat, der har til formål at varetage kreditorernes interesser. Alle virksomhedernes handlinger under betalingsstandsningen, skal godkendes af den tilsynsførende advokat. 

Hvor længe kan man være i betalingsstandsning?

En betalingsstandsning varer i første omgang tre måneder. Denne periode kan derefter forlænges med yderligere tre måneder ad gangen. En virksomhed kan højst være i betalingsstandsning i et år. Har virksomheden ikke formået at indgå nye betalingsaftaler med sine kreditorer i løbet af denne periode, så de kan få betalt deres gæld, vil det i langt de fleste tilfælde føre til konkurs.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage