Hvad er kapitalpension?

Hvad er kapitalpension?

En kapitalpension er en pensionsordning, hvor du selv bestemmer, om du vil have hele beløbet udbetalt på én gang eller udbetalt løbende. Du kan få udbetalt din kapitalpension, når du når pensionsalderen. Det er også helt op til dig, hvordan du vil bruge pengene.

I dag er kapitalpensionen blevet erstattet af alderspensionen også kaldet aldersopsparingen.

Din kapitalpension kan du tidligst få udbetalt, når du når pensionsalderen, men du skal være opmærksom på, at du skal have den udbetalt senest 20 år senere. I tilfælde af alvorlig sygdom kan du få kapitalpensionen udbetalt før pensionsalderen.

Skal kapitalpensionen beskattes?

Når du får din kapitalpension udbetalt, skal du betale en afgift på 40% af beløbet. Hvis du vælger at få udbetalt det fulde beløb, når du når pensionsalderen, skal du betale et gebyr. Det er gebyrfrit, hvis du får udbetalt pensionen løbende.

Hæver du din kapitalpension før pensionsalderen, skal du betale en afgift på 52% af det fulde beløb.

Fradrag
Før 2013 var det muligt at få fradrag for, det man indbetalte til sin kapitalpension. Der er ikke længere fradragsret for indbetalingerne, da muligheden for at indbetale til kapitalpensionen er afskaffet. Har du foretaget indbetalinger før 2013 er disse stadig fradragsberettigede.

Hvordan fungerer aldersopsparingen?

Med den nye kapitalpensionsordning har du mulighed for at oprette en aldersopsparing eller en aldersforsikring. Med denne nye ordning får du udbetalt pensionen på én gang eller over to til tre gange, hvis du ikke selv har valgt at få beløbet udbetalt løbende.

Du må gerne indbetale til din aldersopsparing, men det er din alder som afgører, hvor stort et beløb du må indbetale uden betaling af afgift.

Op til 5 år før din pensionsalder må du hvert år maks indbetale 5.300 kr. i 2020. Har du derimod 5 år eller mindre tilbage indtil pensionsalderen må du hvert år indbetale op til 50.200 kr. i 2020.

Skal man betale skat af sin aldersopsparing?

Både ja og nej. Du skal ikke betale skat af din aldersopsparing, når du får den udbetalt, men du betaler 15,3% i skat af renter. Med denne ordning er det ikke muligt at få fradrag dine indbetalinger.

Vælger du at få din aldersopsparing udbetalt før pensionsalderen, skal du betale en afgift på 20%.

Du kan læse mere på SKATs hjemmeside omkring reglerne for aldersopsparingen.

Fik du svar på dit spørgsmål?

Billy regnskabsprogram crying logoBilly regnskabsprogram logoBilly regnskabsprogram happy logo

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.