Mangler du penge til at betale moms?

Dato:25. februar 2021
Læsetid:3 minutter

Det er aldrig sjovt at mangle penge. Og slet ikke når der skal betales moms. For hvad er konsekvenserne, når du ikke kan betale den skyldige moms? Og hvad kan du gøre ved situationen?

Vi har vurderet de værste og bedste løsninger, når du ikke kan betale moms.

Her er en kort guide:

Løsning 1: Drop at indberette og betale moms

Det første scenarie er, at du helt undlader både at indberette og betale moms. Her vil Skat lave en udregning af tidligere indberetninger og komme med et bud på, hvor meget du skylder i skat. 

Kort efter fristen sender Skat dig rykkere for betaling, som du skal betale. 

Oven i beløbet for rykkere, skal du også betale renter på beløbet. 

Du vil heller ikke kunne ansøge om det rentefrie momslån, da det kræver, at du som minimum har indberettet din moms i tide.

Situationen vil altså hurtigt eskalere til, at du mangler endnu flere penge i din virksomhed. 

Derfor er løsningen: Dårlig. 

Løsning 2: Du låner penge til moms

Du tager en snak med din bank, og fortæller om din situation. 

Du foreslår, at du ansøger om et rentefrit momslån, når der åbnes for ansøgning i midten af marts.

Lånet vil dække det beløb, du skal betale i moms. 

Får du godkendt lånet, vil du hurtigt kunne tilbagebetale lånet til banken, så du undgår dyre renter over længere tid. 

Det er vigtigt at understrege, at du skal have en klar plan for, hvordan tilbagebetaler det rentefrie momslån. 

Fristen for at tilbagebetale lånet er den 1. februar 2022. 

Derudover er det ikke en selvfølge, at du får lånet, når du søger det. Du skal altså være klar på en plan B, hvor du skal tilbagebetale lånet til din bank. 

Derfor er løsningen: God - men husk at have en klar plan for tilbagebetaling af lånet enten til Skat eller til din bank. 

Læs mere: Skal jeg ansøge om et rentefrit momslån?

Løsning 3: Du indberetter uden at betale

Hvis du indberetter uden at betale, skal du forvente rykkergebyr og renter på det skyldige beløb. 

Du har stadig mulighed for at ansøge om det rentefrie lån, hvis du ikke betaler den skyldige moms. Her vil det skyldige beløb blive dækket af lånet, hvis du får godkendt det.

Du skal være opmærksom på, at du stadig skal betale renter på det, du skylder i moms, indtil (og hvis) du får godkendt lånet. 

Det er altså et sats, hvis din låneansøgning ikke bliver godkendt.

Derfor er løsningen: God.  Men her skal du også have en plan for, hvad du gør, hvis du ikke får det rentefrie momslån.  

Løsning 4: Du indberetter moms og kontakter Skat 

Hvis du indberetter den korrekte moms til fristen, kan du efterfølgende kontakte SKAT med et forslag til, hvordan du betaler den skyldige moms. 

Det er ikke robotter, der arbejder hos Skat. Personalet hos Skat er ofte til at forhandle med, hvis du ringer ind og fortæller dem om din situation. 

Som regel vil Skal lave en afdragsordning

Det er dog vigtigt, at du er realistisk i forhold til, hvordan og hvornår du kan betale din moms. Ellers lander du en helt urealistisk aftale med dem, som vil stresse dig yderligere. 

Når du indgår en realistisk afdragsordning med Skat, risikerer du ikke at skylde penge væk til din bank eller at mangle penge til fristen for tilbagebetalingen af det rentefrie momslån. 

Derfor er løsningen: Rigtig god. 

Vi er her for dig

Vi ved, moms er særlig kritisk i år. 

Derfor sidder vi ekstra mange på op til momsfristen, hvis du får brug for hjælp. 

Vi sidder klar på telefon 60 24 60 24, chat og mail klokken 8-23 alle ugens dage. 

  • Grundlæggende regnskabsføring - 3 emner du skal forstå
  • Årsregnskabets øvrige oplysninger for selskaber - hvad skal du være opmærksom på?
  • Virksomhedsskat – få indblik i det her