Rejsegodtgørelse 2017 + Gratis beregner

Oliver Storm Pallesen

26. maj 2015

Du og dine medarbejdere har mulighed for at få rejsegodtgørelse efter statens takster, når I er ude og rejse i virksomheds regi.

Kravene for at få godtgørelsen er, at du eller din medarbejder har et midlertidigt arbejdssted, en midlertidig bopæl og overnatter uden for hjemmet, samt at man er hjemmefra i minimum 24 timer.

Ved rejsegodtgørelse udbetales diæter til den rejsende og ved udbetalingen får din virksomhed et fradrag for diætudbetalingen. Derved bliver den rejsende ikke beskattet af det modtagende beløb.

Klik her for at downloade udregning af rejsegodtgørelse Excel arket.

Satser 2017

  • Kostgodtgørelse: 487 kr. pr. døgn
  • Logigodtgørelse: 209 kr. pr. døgn

Satser 2016

  • Kostgodtgørelse: 477 kr. pr. døgn
  • Logigodtgørelse: 205 kr. pr. døgn

Hvis du eller din medarbejder får frie måltider, skal kostsatsen nedsættes med værdien af:

  • Fri morgenmad: 15%
  • Fri frokost: 30%
  • Fri aftensmad: 30%

Det er vigtigt at notere, at det er dig som arbejdsgiver, som skal kontrollere, at alle betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Dvs. at du som arbejdsgiver skal føre kontrol med rejsens erhvervsmæssige formål og antal erhvervsmæssige rejsedage (start/slut). Derudover er dokumentationen af rejsen essentiel og det anbefales at billagene bliver kontrolleret i form af stempel eller underskrift.

Til udregningen af rejsegodtgørelse har vi i Billy udarbejdet et gratis Excel-ark, som let kan udregne rejsegodtgørelsen for dig.

Arket tager højde for:

  • Hvilke satser du benytter
  • Om der er reduktion af fri kost
  • Om rejsen vare under 1 dag
  • Om rejsegodtgørelsen bliver større end det maksimale fradrag